1767.
Fruentimmer =Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 35.
Fruentimmer=Selskabet.
Hovmesterinden.
Om Børns Læremaade.
D¬
er ere adskillige Maader til at biebringe og indprente
Børn Dyden; men ikke alle ere den beste. For
dem, som have med Børn at handle, er dette det mag¬
ligste, at man flyer Bozen i Haanden til at plage Ordene
ind i Hukommelsen; men det er derfor ikke den nyttigste
Læremaade for Børnene. Det er ikke nok, de lære
Buddene, vide i Korthed, hvad der befales og forbydes
i ethvert, hvilket alene vedkommer Hukommelsen, og
naar Ordene tabes, er Regelen og dermed borte, eller
de ikkun udelade et Ord, strax haver man en Mening,
som er Sandheden gandske modstridig.
Man giør altid bedre, at lade Børn lære mindre
uden af; men mere tænke selv, hvoraf drages denne
Fordeel, at man er vis paa, de vide mere og forstaae
hvad de vide. Om Svaret er aldrig saa eenfoldigt ja
om det endog synes noget forvent, naar man kun kan
stave sig til en ret Mening, og at de have det rette Be¬
greb om Tingen, saa er der altid vundet mere, end et
Svar paa en 8 a 10 Linier, som de have lært af en
Bog Det er og Børn en sterre opmuntrende Glæde,
at de kunne svare med egne Ord paa vore Suørsmaal
Alt hvad Børn lære, Dyden og gode Sæder an¬
gaaende, det maa man giøre dem en levende Forestilling
af, at det kan røre Hiertet. Heri kan ingen Lærebog
gøre den Nytte, som den muadtlige Underviisning.
gngen, som vilde skrive Bøger, er i Stand til at føre
en Stiil, som i Eenfoldighed og Tydelighed kan passe
sig til Borus indskrænkede, Begreb; thi der skal mange
og brugbare Ord til at giøre dem noget begribeligt, der¬
som de ikke hver Øyeblik skulle spørge, hvad det og det
Ord vil sige. Den nyttigste Lærebog maatte være den,
som var meest overflødig af Ord, jevne og for dem be¬
kiendte Talemaader. Men hvo skulde beqvemme sig til at
være Forfatter af saadan et Skrift, saalenge han ikke
føler, nogen Glæde derved, at Børn ere begierlige efter
at læse hans Tanker; men snart alle Forfattere søge Roos
af dem, for hvilke det er nesten overflødigt at skrive.
Jeg veed snart ikke heller, hvorledes der skulde skrives,
naar Børn baade skulde have Lyst og Nytte af at læse;
thi begge Deele maa søges. Alvorlige Moraler frem¬
dragne paa den almindelige Maade, blive de snart kiede
af. Med Spøg og Skierts at ville indprente dem Dy¬
den, derved tabe de den Høyagtelse, som man bør søge
at iudplante dem for al Slags Dyd: ligesaa farligt er det
og at lade dem læse de fleste af vore Komædier; thi va
forestilles Lasterne her; men dog snart paa saadan en
Maade, at de lettelig kunne indtages deraf
Hvad skal man da giøre, for at faae Børn indpren¬
tet det, de bør vide? Intet er sikkere eller fordeelagtigene
end den mundtlige Underviisning; den er den letteste for
Børn; men Besværligst for dem, som undervise Da
hører stor Taalmodighed til at sidde en heel Dag ove
nogle Børn og idelig tale med dem, da man altid maa
vente Modsigelser og Jndvendinger, ofte tage mod de
latterligste Spørsmaal, hvilke man, uden engang at smule
derved, bør besvare som ret vigtige; thi at lee af Børns
Spørsmaal, det kalder de, at man giør Nar af dem,
derved stødes deres lille Ærekierhed, at de heller en anden
gang ville være uvidende, end med deres Spørsmaal op¬
vække en Latter, som gaaer ud paa deres Regning De,
som seiv have forsøgt paa at undervise Børn, og ikke
vær i Skoelemestere for at æde Brød, skiønne best, hvor
megen Tak man er dem skyldig, der med den rette Omsorg
antage sig denne raae og uslebne Ungdom, og hvormeget
deres Pligt forbinder dem til, ikke at lade denne Sag
alene hænge af andre; men i hvor kiedsommeligt og be¬
svæ ligt det end ved første Forsøg kunde falde dem, saa
ofte de det kunne overkomme, selv tale med Børnene,
for at give dem Begreb om en og anden Ting, som er
dem fornøden enten ihenseende til Videnskaber eller god
Levemaade.
Men, vilde man spørge, skulde Børn da ikke læse
selv og lære noget uden af? Vist bør de læse og lære;
men intet læse, uden man er nærværende til at forklare
dem de mangfoldige forekommende Ord, der ere dem ube¬
kiendte, og intet lære uden af førend man er vis paa, de
forstaae det. Men hvormeget feyle vi ikke endnu af de
Bøger, som ret kunde kaldes jevne og nyttige for Ung¬
dommen; thi enhver begriber lettelig, at baade ere Danske
Bøger fornødne for Børn til at lære Sproget, og tillige
til at lære de Ting, som de endnu ikke have noget Begreb
om, At lære Børn fremmede Ting i fremmede Sprøg,
er et dobbelt Arbeyde og Ungdommen kiedsommeligt; af
deres Moders Maal slutte de sig dog til noget a Menin¬
gen, om de end skulde læse det selv. Jeg har ofte saa¬
