leng: jeg harde med Børn at handle; været fortrydelig,
at maa i det danske Spreg ikke havde saadanne Hielpe¬
midler, i gesaa vel som andre af Eugelske, Franske og
Tydske, der paa Landets Sprog og i en fattelig Stiil¬
for Ungdommen have skrevet Læreboger. Den Engelske
Læremester, som jeg kiender af Oversættelsen paa Tydsk,
er en dyrebar Bog for den noget voxne Ungdom, og hvad
Ære har ikke Regl Skoelen i Berlin indlagt sig ved sine
Udgaver mange gode Udtog have vi og i det Franske.
Hverken have de Danske villet skrive noget selv ell roveee
satte af andre, det der kunde være nyttigt og opmuntren
de, førend Hr. Schiønheider gav os en Oversættelse af
det Franske Magazin for Børn, hvorved han gorde si¬
meget fortient af Ungdommen. Nu er der opstaaet en
Dansk Skoelemester i Original, som lærer Børn ved
forestillede Samtaler, Historier og Fabler, lærer dem det
vigtigste af Religionen, deres Pligter og den Danske
Geographie, altsammen paa denne behagelige Maade,
at de i en Historie kunne see en Afbildning paa et dydigt
og lastefuldt Barn. Man kan see, at han er vant til at
lære Børn; af disse skal man og haabe sig det beste, og
troer, han maae have god Aftræk, efterdi han bliver
ved at skrive. Men hvormeget han end søger at føre en
jevn og enfoldig SStiil, vil jeg dog ikke raade nogen at
lade Børn læse uden Fablerne og Historierne paa egen
Haand; thi der kan altid være meget ved slige Samtaler,
som for et og andet Barn bør legges til, ligesom enhver
kiender sine Børn, dog har denne gode Skoelemester,
saa vidt jeg kan see, en stor Kuudskab om Børn i Almin¬
delighed, hvilket giør Bogen nyttig for alle.
Barbeer=Enken.
Om malede Træ=Trompetters Skadelighed for
Børns Sundhed.
E¬
t Barn her i Dannemark paa 6 Aar gik og blæste i
en lille malet Træ=Trompet som Nurrenbergerne giøre.
Derpaa blev det angrebet af heftige Rykninger en idelig
Brækken og Sammentrækninger. En Læge biev da kal
det og konsuleret derover, hvilken fandt Barnet uden for
sig selv, og at det havde et bleg guult Ansigt, og var
færdig at døe. Lægen erlyndigede sig om Aarsagen hertil.
Man fortalte ham, at Barnet havde for faa Øyeblik sid
det ved Bordet og været gandske friskt og muntert, men
at det var faldet om og med eet havde tabt al Sands i
det at det blæste paa en lille malet Trompet. Da Lægen
saae Trompetten, saae han tillige strax Aarsagen til Til¬
fældet; thi en nye Trompet af Træ som var malet med
adskillige Farver, og i Besynderlighed guult og rødt,
hvori der var Aurpigmentum, var nok i Stand til at
forvolde bedrøvelige Symptomata, og det saa meget desio
snarere, som den Ende Barnet havde sat ind i Munden,
havde gandske mistet Farven, hvoraf sluttes, at Barnet
har synket den. Lægen ordin rede da et gelind emetist
Middel og gav det siden alexipharmatiske Tiug, hvorved
det blev fuldkommen frisk, undtagen at det i 3 Maane¬
der derefter saae meget blegt og guult ud.
Huusholdersken
Om Huusholdnings-Videnskaber, som forekommer
J September Maaned.
P¬
aa denne Tid tager man Honningen fra Bierne, hvor¬
hos man bruger den Forsigtighed, at man ey tager
meer end Halvparten fra hver Stok, og lader dem be¬
holde det øvrige til deres Fortæring om Vinteren.
Paa denne Aarets Tid falder den friske Dug, hvor¬
af Æbler og andre Fragter mødnes og affalder. Saa¬
dan Dug maae man tørre vel af, og see til, at man
ikke spiser den med Skallen; thi ellers kan man deraf
lettelig faae Bodgang o. d. s. Denne Dug er ogsaa en
Aarsag til, at Orme voxer i Æbler og andre Frugter
J October Maaned
Paa denne Tid er Græsset paa Marken ikke meere
kraftigt for Qvæget. Det mætter ikkun og giør en fuld
Bug, men giver ingen Næring eller Kraft. For at fore¬
komme Sygdom iblant Qvæget, som foraarsages af den
ildelugtende Taage, der falder Aften og Morgen i denne
Maaned, kan man give hvert Høved lidet Theriak ind
paa Brød om Morgenen.
Rødderne paa Træerne skal man blotte saa dybt,
at man nogenledes kan see dem, og kaste Giødning der¬
paa, saa at det kan regne paa den, og den kan teekke sig
ned i Jorden, hvilket er got for Træerne. Førend Fro¬
sten begynder kaster man Jorden deroven paa igien, paa
det at Træerne ikke skal fryse. J Martii og April Maa¬
neder tager man Giødningen bort.
J November Maaned.
Naar Træerne i Haven ere i Forveyen vel forseete
imod alle Tilfælde, som de har at befrygte af Storm¬
vinde og andre, og forsynede med Giødning: saa reuses
de og man afskierer alle unyttige Grene, som enten ere
torre, eller ligger alt for tæt og tykt paa hinanden, samt
de overflødige udskudte Spirer og Grene, naar det er
Nyemaane, og Vinden er Vesten eller Norden.
Biestøkkene, som man i den følgende Vinter hver¬
ken maae optage eller flytte, bliver rensede fra Ureenhed.
Jligemaade maae man til kline alle Ritser udvendig med
en Blanding af Leer og Korskarn, og tildekke dem med
Græstørve eller andet, for at bevare dem fra Kuld og
Uveyr.
I December Maaned.
Man pleyer paa denne Tid at udbrede Giødningen
paa Mark rue, hvoraf den indvortes Varme trekker me¬
gen Næring til sig, og Jorden bliver derovev siden desto
frugtbarere.
J denne Maaned skal man 2 eller 3 Dage for Nye¬
maane falde Bygnings Tømmer, saa gaaer der ikke Orm
udi. Ligeledes er det best, at fælde Træe til Brændsel i
denne Maaned.
