mo, ved sin Opførsel at lade hende see, at han ævig vilde
elske hende og Dyden, og ved hendes Opførsel at giette,
hvorledes hun var sindet imod ham. Men derhos fatte¬
de han den sterkeste Beslutning, at anvende alle sine Kræf¬
ter, for at opnaae en Lykke, der kunde sette ham i den
Stand, at han torde anholde om hans Besiddelse. Han
underkastede sig en møysommelig Plan, som langt borte
lod ham see dette lykkelige Udfald, efter de største Vanske
ligheders Overvindelse.
Dette var Thyisis Situation, og disse vare hans
Forholds Regler, som han iagttog i næsten daglig Om¬
gang med Chioe i tre Aars Tid. Han forlod endelig
det Sted, hvor Chloe befandt sig, for at betræde de
Veye, som skulde føre ham til hendes Besiddelse. Men
kunde han vel forlade Stedet, uden at aabenbare hende
sit hele Hierte, og at forsikkre sig om hendes, Han fatte¬
de al sin mandige Styrke tilsammen, han belavede sig med
den roligste Alvorlighed paa at giøre dette vigtige Skridt.
Men han giorde det med al den veltalende Ubeqvemhed
som nogen frygtsom Elsker kan giøre. Chloe ventede
denne Erklæring; Thi hun læste i hendes Elskeres Hierte,
og de Drivter, som han udvortes undertrykte, bleve hen¬
de ikke ubekiendte. Uden Lidenskab ønskede hun dog at
blive forenet med den, som elskede hende saa fornuftig og
oprigtig, hvis Hierte hun fandt ligt og overeensstemmende
med sit eget; og hun ønskede, at han maatte overvinde de
Vanskeligheder, som vare ham i Veyen. Dette giorde
hun sig ingen Betænkning over, at tilstaae for ham, og
uden at forpligte sig ved ufornuftige Eder, forlode de
hinanden, forfikkrede paa begge Sider, at de elskede hver¬
andre, og at de skulde giøre hverandre lykkelige, om Skieb¬
nen blev deres Ønsker gunstig.
Thyrsis arbeydede med utrettet Jver paa sin Lykke,
og paakaldede derhos Forsynet om Bistand. Thi en uskyl
dig Kierlighed forbedrer Heertet og fører til Dyden
Han giorde sin Kundskab mere udbredet og grundigere og
han forhvervede sig Venner; han var af Naturen ti bøy¬
lighed til Venlighed, Føyelighed og Arbeydsomhed; men
Kierlighed til Chloe giorde ham endnu troere imod disse Dy¬
der. Han havde ikke de Fordele, som ellers kom mer Kier igheden
til Hielp ved Fraværelse. Breve, denne de adskilte Forelskedes
føde Næring, vare ham nægtede. En eneste Gang fik han
denne henrykk ende Linie: Chloe tænker paa Thyrsis,
og fælder ofte en øm og kierlig Taar for ham. O
Lyksalighed, i hvilken han befandt sig ved disse Ords Læs¬
ning! Han forsikkrede mig ofte, at dette ver den fornøye¬
ligste Tidspunkt i hans hele Liv. Dette begriber J ikke,
J sandselige Mennesker. Han maatte næsten betiene sig
af Aandernes Hielp, for at faae et Brev leveret i hendes
Hænder, hvorudi han paa det livagtigste udtrykte hans
Erkiendtlighed i et Sprog, som ikkun er ligesaa forstaae¬
ligt for ømt elskende Siele.
Thyrsis gjorde sig daglig værdigere til den Lykke
som han søgte; den nærmede sig til ham, men han kunde
ikke naae den. Han fattede den Beslutning i en Skrivelse
at bede, ja at besvære Chloe, at hun ikke skulde opofre
nogen Frier mere for ham, og ikke meere afslaae de for¬
deelagtige Tilbud, som bleve hende giorte; efterdi dette
tilsidst skulde opvekke hendes Forældres Mistanke og Uvillie,
hvilket allene var i Stand til, at betage ham Livet. Han
forsikkrede hende, at han underkastede sig sin Skjebne, at
han ingen Lykke i Verden mere haabede og forlangte, at
ensomme Taare skulde være hans eneste Fornøyelse, og
at han henvendte alle sine Forhaabninger og alle fine Øn¬
sker paa en bedre Ævighed.
Saa megen Høymodighed bragte Chloe til den Be¬
slutning, at elske ham endnu des trofastere, og at forsage
alle andre Forbindelser, omendskiønt hun vel var overbe¬
viist om, at Thyrsis intet romansk Sindelav forlangte
af hende J det mindste imodstod hun Antenors Frierær
saa længe hun kunde. Men hendes Forældres bestandige
Anmodninger og Overtalelser, som vare forblindede af
de formødentlige Fordele ved denne Forening, bestemte
hende endelig til at give ham hendes Haand; og da hun
havde givet ham den, saa beviiste hun ogsaa alle en dydig
Ægtefælles Pligter imod ham.
Nu viste Skiebnen sig paa engang gunstig imod
Thyrsis, nu, da han ikke meere haabede og ønskede det,
ret ligesom at den havde vildet drive Spot med ham
Hans gamle ømfindede Vens Nidkierhed anvendte alle
Midler og forhialp ham endelig til et Embede, som han
længe havde søgt og det paa samme Sted, hvor Chioe
levede. Thyisis iagttog ved denne særdeles Situation
Velanstændighedens og Dydens Love paa det nøyeste.
Men det var nødvendigt, at denne Tvang kostede hans
Sinds Rolighed, og styrtede ham i den dybeste Tungsin¬
dighed. Hvad som endda meest formerede denne, var,
at Chløe var ulykkelig med hendes Mand. Uagtet hen
des elskværdige og fortreffelige Egenskaber, og den ven
ligste Opførsel imod ham, var han dog uemfindtlig nok,
at han blev ligegyldig imod hende. Han var hende alt
for uværdig til at kunde skatter hende efter Forti neste:
og da han en Tidlang havde iagttaget den udvors Velan¬
stændighed, atk han endelig saa vidt, at han ved grøve
Udskeyelser aabenbarede sit Hiertes Vanartighed, og sin
Foragt imod Chloe. Chloe giorde herved hvad en klog
og dydig Ægtekone kan giøre, for at bringe hendes Maad
paa andre Tanker. Men hendes Umage og Belvrbelse
var forgieves. Chloe og Thyrsis skyede hverandre meer,
end at de søgte hinanden; begge begrædde i Stilhed deres
Ulykke, og begge bleve snart lagte i Graven af deres
Smerte. Bedrøvelige Exempler paa ulykkelige Elskere
og uopfyldte Ønsker; og leviser paa, at Lykken i dette
Liv er ikke immer Dydens Løn
Venner af øm Følelse! naar J læser denne sand¬
færdige Historie, saa skienker min Vens og hans Chloes
Almindelse en medlidende Taar, imedens at jeg ved ethvert
nyt Foraar strøer Blømster paa hans Grav, og daglig
grædende for hans billede, seer hans Omfavnelskr i hint bedre
Liv i Møde, hvor Dyd og Lyksalighed ikke meere ere adskilte.
Aargangen af disse Blade koster i Følge den i Adresse=Contoirets Efterretninger No. 14.: bekiendtgiorte Taxt:
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Lølland 5 Mk.
Jylland 1 Rdlr.) Paa Posipapiir 2 Mk.
Siælland 5 Mk.
Fyen 5 Mk. 8 s.
Holsten 1 Rdlr.)
mere.
