burde have allene.. Hvad som da mangler, det bliver
strax i Førstningen erstattet med grov Spise, som endog
var for tidlig at give et Barn, naar det var et Aar gam¬
melt. Men hvorledes er i alt dette sørget for den øvrige
Opvartning? ligesaa slet og ynkeligt. En otte til ti
Aars gammel Pige, gemeenlig selv et Pleycbaru, som
uagtet al Fare for at døe for Tiden, dog endnu lever,
maaskee Moderen til Fortred og med en brekkelig Krop,
er hele Dagen ligesom hildet til Børnene; hun tager dem
op og bærerzm; hun lader dem undertiden falde ned a
sine svage Arme, legger dem i Vuggen igien, og naar
Børnene af Sult skriger alt for meget, saa løber hun
ud, for at hente Moderen hiem. Hun giver dem da i
en Hast nogle faa Draaber af en ved tungt Arbeyde og
sterk Hede fordervet Føde; stiller den endnu vedvarende
ynkelige Graad med nogen grov Velling, og gaaer saa
sin Vey igien
Skal jeg gaae videre med dette fæle Malcri, ved
hvis Beskuelse selv Menneskeligheden gyser? Det kan være
nok for mig, naar de, som uudertiden setter deres Fod
ind i disse fattige Hytter, finder Sandheden derudi, som
jeg er overbeviist om, at de skal finde. Saaledes er det
bevendt med den for et Syns Skyld saa kaldede Omsorg,
som man drager for disse Ulyksaligt. Den er dog i sig
selv virkelig ikke andet, end en Anstalt til et langsomt
Mord, som Lovene har hindret Moderen fra at udøve
strax, men ey hindrer, at blive iverksat saa smaalig og
uformerkt. Følgerne deraf ere, at af disse Børn, som
under Livs Straf ey har maattet dræbes strax efter Fød¬
selen, neppe lever eet af ti, naar et Aar er til Ende. Og
hvorledes skulde vel flere kunde beholde Livet det første Aar
igiennem, da dog ellers, som Erfarenhed vidner, den
tredie Deel af det menneskelige Kiøn paa samme Tid gaaer
ind i Ævigheden? Jeg spørger eder, J Forældre! som
har nogen Opmerksomhed paa eders Børns spæde Livs
Conservation i de første Maaneder, og som giver Agt
paa de mangfoldige Farer, de ere underkastede, endog
hos den beste Villie og nøyeste Tilsyn; Jeg spørger Eder,
hvad J vel kunde giøre eder for et Haab om at conservere
eders Barns Liv, endskiønt det er født sundt og friskt til
Verden, naar J enten af Nød eller for en unaturlig Ma¬
geligheds Skyld skulde overlade det til saadan Omsorg
og Forpleyning, som nu meldt er? og disse Farer er
gandske vist det Barn udsat for, som J unddrager Næ¬
ringen, for at give eders Barn den, uden at J fornroliges
over dets Skiebne, som saaledes maae blive et Offer for
eders Barns Liv, hvilket dets egen Moder burde under¬
holde, efter den Pligt, som Naturen byder
Jblant Ammernes Antal ere alligevel ogsaa til deels
unge givte Koner af ringe Stand og Vilkor, hvilke enten
udi et for hovedkulds sluttet Ægteskab ey finder sin nød¬
tørftige Udkomst, eller, i Haab om bedre Magelighed
og Udkomst, udvælger helst at gaae i en rig Mands Tie¬
neste. Til al Uheld giver man disse Fortrinnet i sit Val.
En givt Kone, siger man, er for mange Aarsagers Skyld
bedre og paalideligere, end et besovet Fruentimmer. Det
er nu ikke mit Øyemed, at spørge efter disse Aarsager.
Men jeg ønskede, at det var anderledes beskaffen dermd,
deels for moralske og deels for physiske Grundes Skyld.
Den Skade, som det foraarsager Folke Formerelsen, at
adskille to unge og friske Personer fra hverandre i deres
Ægteskabs Begyndelse, er langt større, end den, naar
man hindrer en Person, som engang har lader sig for¬
føre, fra at giøre anden gaug snarere et lige Feyltrin,
som nu koster hende mndre Overvindelse, efterat hun
har overgaaet den første Skam. Saadanne to fattige
unge Folks Ægteskab er, ihenseende til Folke Formerel¬
sen, ligesaa vigtig for Staten som den rige Mands, der
for sit Barns Skyld adskiller det. Hvo kan nægte dette?
eller vil man maaskee regne den rige Mands Baxn ihen¬
seende til Folke=Formerelsen for en heel, og Daglønne¬
rens ikkun for en halv, eller og for en fierdedeel?
førend vi kunde giøre dette, maatte de Rige stille Borgen
for, at de og ville opdrage deres Børn saaledes, at de
alle uden Undtagelse kan være Staten to ja fire gange saa
nyttige deres hele Livs Tid, som den Fattiges Barn, det
fortenet sit Brød i sit Ansigtes Sveed. Hans egen Le¬
vemaade og Opdragelse maatte blive saaledes, at vi her¬
efter ey finder Exempler paa Ynglinger i Stederne, som,
ved deres Arvs Forødelse, giver Plads for skikkelige og
arbeydsomme Bondebørn.
Men herved kommer og den Skade i Betragtning,
som hele Huusholdningen i Almindelighed lider ved saa¬
danne Ægteskabers Adskillelser Landet eller Staten mister
en Daglønner, i det mindste paa et Aars Tid, saa
længe den Fattiges Hustrue er den Riges Amme, uden
at regne Forsømmelsen ved den, som maaskee har Am¬
mens Barn til Opfostring. Dernæst er den Skade end¬
nu større, at en Huusholdning, hvorfra Madmoderen
er flyttet til Amme=Tieneste, næsten aldrig kommer mere
i Orden. Følgerne af givte Koners Amme=Tieneste er
altsaa skadeligere, end naar dertil vælges besøvede Fruen¬
timmer. Jeg har dog endnu ey meldt noget om den
Lives Fare, som en fattig Mands Barn er underkastet
ved Moderens Fraværelse, da det mestendeels har samme
Skiebne, som om uægte Børn er berettet; nemlig en
sygelig Krop eller og at døe for Tiden og i Ungdom¬
men.
Men, torde man indvende, just denne Forhaabning,
at blive antagen til Amme i en rig Mands Huus, giør
ofte, at en ung Pige givter sig, førend hun ellers skulde
giøre, hvilket jo biedrager til Folke=Formerelsen. Men
det er og allerede viist, at et uægte Barn kan giøre Sta¬
ten samme Gavn, som en rig Mands Barn, der eyer
Milliouer.
Med et Exempel vil jeg bevise, at det er ingen For¬
deel for en Bye paa Landet, naar de gifte Koner har
Lyst til at være Ammer i Stederne.
Jeg har i 20 Aars Tid været bekiendt i en Bye ved
Hamborg, hvorfra ingen Hamborgs Funilie endnu har
faaet nogen Amme, endskiønt den ligger midt iblant de
Byer, som ere rette Planteskoler for Ammerve. J en
Omkreds af 10 Mile skal formodentlig ey findes en føl¬
kerigere Bye, end denne. Thi den bestaaer i det mindste af
