Familier. Over 30 af dem har inden tyve Aars Tid
180 Gaarde og Hule, og næsten i hver af dem boer to
blevet ind rettede af nye, og Jndvaanernes Antal er imellem
1500 til 2000 Personer. Alle Huse ere fulde af sunde
og friske Børn, som ved ti tagende Aar, bruger Fiskeriet,
deres Forældres Levemaade; og Byens natarlige Belig¬
genhed giør Kummet saa trangt, at Grunden er næsten
ligesaa dyr som i store Stæder. Jeg gaaer ikke i Borgen
for, at iblant saa mange Mennesker foregaaer jo nogle
Ungdoms Synder; men det kan jeg forsi kre, at i saa
mange Aar, jeg har været kiendt der, har jeg ikke seet
eller hørt til noget uægte Barns Fødsel, ikke heller, at
nogen Moder har overgivet sit eget Barn, for at paatage
sig, at opamme et Fremmet. Ægleskabene indgaaes i
de beste Aar, og de Givte lever samme deres hele Lives
Tid. Mændene, i hvor grov deres Levemaade er, elsker
deres Hustruer; og man skal aldrig høre om nogen, som
har været hengiven til Drukkenskab, eller Spil, eller som
har slaget sin Hustrue, undtagen en Smed, hvilken dog
met Sted.
ey var fød deri Byen, men var flyttet dertil jra et frem¬
gere og fornemmere Folk lider ved disse leyede Pley¬
2) Er det og vist, at den Skade, som de ri¬
ersker for deres Børn, er lige saa stor, om ikke
større. Erfarenheden viser, at i saadanne Huse, hvor
Moderen selv giver sine Børn den første Føde, altid fin
des flere friske Børn, end paa andre Steder; enten man
nu vil sige, at en besynderlig Guds Velsignelse hviler
paa saadanne Mødre; eller og allene anføre naturlige Aar¬
endnu ved det syvende Barns Fødsel ere kiede af at op¬
sager til denne Hændelse. Der findes Mødre, som ikke
større Antal Børn ey har mistet flere, end et eller to.
fylde deres Pligt; og andre, som der formedelst af et
Man har endtu ikke glemt en stor Fyrstindes Exempel,
hvilken, da hendes første Børn bort døde strax i de første
de Børn, som hun herefter maatte blive Moder til. Hun
Maaneder efter deres Fødsel, besluttede, selv at opamme
kom derefter to gange i Barselseng, og disse to Børn
har overlevet hende, og lever endnu til deres Staters
danne Huse, hvor Moderen urddrager sig fra denne Skyl¬
Glæde. Derimod skal det være en Lykke om, i saa¬
dighed, selv at opamme sine Børn, Halvparten af Bør¬
nene lever saa længe til de faaer Kopperne; i hvilken far¬
Mødrene forvolder det. Jeg kom efter adskillige Aars
lige Sygdom detuden endda mange døer bort, uden at
6 Aar, og havde avlet ligesaa mange Børn i sit Ægte,
Fraværelse i en Vens Huus, som ikke havde været gift i
som først var indfalden to Dage tilforn, nødte mig til at
skab, hvoraf de tre ikkun levede. Det tredie Barns Død,
aflegge eg Condolentz=Complm nt til Moderen formedelst
dette igientagne bedrøvelige Tilfælde for deres Huus,
"med den kiere Gud. Vi har ellers været meget uhel¬
Hun svarede mig taalmødig  Vi har deelt Halvparten
dige med vore Ammer. Een laae et Barn ihiel for os
Barn fik derover et Slag, hvoraf det døde. Det sidste,
En anden trettedes hver Dag med Kokkepigen, og mit
som nu ligger dødt, blev med Ammens Melk besængt
af en Venerisk Sygdom. Vi sparede vel ingen Bekost¬
ning paa at faae Barnet cureret, men det var altsame;
men forgieves. "Min Ven sad stum, græd og vreed
sine Hænder. Jeg had, at jeg maatte see de andre
Børn. Ak, sigde han, De vil heller ikke her see megen
Glæde. De tom ind i Stuen. Et Par Jernslovle og
et Jern=Snørliv holdt med Møye det ældste oppe. Det
andet havde alle Tegn i sit uskyldige Ansigt til en ulæge¬
lig ud ærende Sygdon. Det tredie var friskt, men ikkun
et halvt Aar gammelt, og det var den femte Amme, som
det nu havde. Jeg har aldrig seet saa bedrøvet et Syn.
Efter nogle Maaneders Forløb aflagde jeg en Besøgelse
igien i dette Huus, da min Vens Hustrue gik høyfrugt¬
sommelig med det syvende Barn, og var i Begreb med
at fæste en nye Amme. Hvad, Madame! sagde jeg,
kan hun paa nye overtale sig til, at indlade sig med disse
Børne=Mordersker? "Tael dog ey saaledes, Min V.
sagde hun; hvor kan en Kone, der har saa stor Huus¬
holdning, som jeg, selv opamme sit Barn? Dette
Menneske, som jeg nu har fæstet, kiender jeg. Hun
har allerede engang tient hos mig som Amme, og nu
er hun bleven frugtsommelig igien Jeg bad hende,
at lade undersøge dette Menneskes Opførsel efter hendes
første Leyermaal, og det blev befandet, at han havde
tilbragt sin Tid i Liderlighed; omsider udrettede da baade
Mandens og mine Forestillinger saa meget hos denne
Moder, at hun besluttede, selv at paatage sig den Be¬
sværing, at opamme hendes Barn, i sær da Manden
imidlertid til hendes Lettelse havde antaget en snild og
duelig Huusholderske. Denne hendes Beslutning havde
den gode Virkning, at baade dette og flere Børn, som
hun siden fødde, der alle bleve opammede af Moderen selv,
beholdt ikke allene Livet, men havde endnu en jevn og be¬
standig Sundhed; da to af de forrige derimod døde,
og det ene af dem, som levede, saae ud som en Skygge.
Jeg vil dog ikke skrive alle de Børns Død paa Am¬
mernes Regning, som døer af den Engelske Syge, af
Skiørbug, af tærende Sygdom og af Slag. Men det
er nnægteligt, at mange Børn bliver befængte og anstukne
af Ammerne. Lykkelige ere de Forældre, som tidlig nok
merker denne Gifts Udbrud, saa at de i tide kan faae
dempet Følgerne deraf, ved de sikkre Lægemidler, som
man kiender derimod. Men hos de fleste Børn udbryder
samme først i de sildigere Aar i ulægelige Sygdomme,
naar Giften er saa dybt og fast indgroct i det syge Legems
sineske Kar, at den ikke ved nogen Læges Kunst lader sig
bringe ud igien. Det er sandt nok, at vore rige og for¬
nemme Mødre frygter meget for denne Ulykke, og derfor
giver de og Bønder Ammer Fortrinnet for Stads=Am¬
mer. Men da de heller ikke, efter igientagne Erfaringer,
ere altid fuldkommen sikkee med dem, saa søger de at faae
Ægtemænds Koner til deres Børns Ammer. Men end¬
og ved dem er ikke altid Sikkerhed. Mig er i det rin¬
geste et Exempel bekiendt, at en ærlig god Bondekone,
tilbragte et Barn denne Gift i saadan Mængde, at det
ikke kunde helbredes anderledes derfor, end ved den fler¬
keste Mercurial=Cuur. Det visselig var ikke Ammens
