Beskyttelse og Sikkerhed. Hvor fornødent er det derfor,
i at Staten udvælger troe og duelige Mænd dertil, og un¬
derholder samme i berømte Handels=Stæder.
Ligesom fremmede bemidlede Kiøbmænd trekkes ind i
Landet ved Friheder og Fordele, og Handelen og Manu¬
facturerne tilvoxer derved, saa trekker og Frie=Havn
(Porto=Franco) Handelen til sig, hvor Handelen tilslædes
alle Nationer med frie Jnd=, Ud= og Tilbage=Førsel af
fremmede og udenlandske Vahre, uden Told=Afgivter.
Livorno har sin anlagte Friehavn at takke for dens Han¬
dels Opkomst, og andre Stater har lykkelig efterfulgt
den derudi.
Hvor et Menneskes Kræfter ikke ere tilstrækkelige til
at hæve en Byrde, der maae man bruge mange. Lige¬
saadan Beskaffenhed har det med en stor og vigtig Handel.
Kan den ikke foretages og bestrides af een Kiømand: saa
maae Staten indbyde mange dertil, og af dem oprette et
Handels=Compagnie.
Er Borgernes Formue ikke tilstrekkelig, at forskaffe
Bekostningerne til saadan Handels Indretning; saa maae
man tilslæde Fremmede at tage Deel derudi, og derved
indrømme dem de samme Fordele, som Borgerne nyder
Men er Handelen fuldkommen bragt i Stand, og Under¬
saatternes Formue saaledes voxet, at de uden fremmet
Hielp kan fortsette Handelen, saa maae man udelukke de
Fremmede derfra, og give dem sine Penge igien, paa det
at Borgerne kan nyde Fordelen allene. Endskiønt dette
ikkun da finder Sted, naar Fremmede ingen anden Hielp
forskaffer Handelen, end ved sine Penge; men befordrer
den Fremmede Handelens Fremgang ved Compagnier
Vahrenes Jndkiøb eller Salg, eller han er paa anden
Maade deres Handel nyttig: saa vilde sammes Udelukkelse
geraade til Handelens Skade.
Jkke allene Kiøbmændene, men endog andre Borgere,
som ville anlegge deres Penge i Compagnie=Handel, maae
gives Frihed dertil; men Directionen maae allene over
lades til de første, som de, der forstaaer Handelen.
At Landets Herre befatter sig med Handelen, ja
briver vel endog samme allene med sine Undersaatters Ude¬
lukkelse, det strider imod den Pligt, der befaler ham, som
Landsfader, at give og forskaffe, men ikke betage sine
Undersaaatter Næring. Da det nu tilkommer Landets
Herre at regiere, men ikke at handle, men er Staten
nyttig, naar den bliver giort folkerigere, og Borgernes
Tal bliver formeret ved den Landsherlige Handels Med¬
delelse: saa maae han foretrekke den almindelige Nytte
for den særdeles eller egne, og afstaae den førte Handel
til sine Borgere; ligesom han og derved lettelig kan ind¬
hente den Geviast igien, som han derved mister, af Bør¬
gernes Mængde, som er bleven talrigere, og af deres
fevøgede Tilskud og Bidrag, eller paa andre Maader.
Mere skal følge.
Hovmesteren.
Om en merkverdig Have.
D¬
a jeg var i Engelland saae jeg Hr. Tyers Have i
Denbigh, ikke langt fra Dørking i Surry. Derne
Have ligger ved Siden af en Høy, poa hvilken der er
plantet en Skov af tet voxne unge Træer i labyrinthiske
Gange, som gaaer snart opad og snart nedad, snart be¬
qvemt og jevnt, snart ujevnt og umageligt; et gandske
vel passende billede paa det menneskelige Liv, hvis Vey
snart er behagelig at vandre for os, og snart er vor Sk eb¬
nes Byrde møysommelig at bære.
Saa ofte m.n i disse Gange maae vende sig om finder
man opstillede lærcrige Jndskrvter, der indbøder Sielen
til alvorlige Betragtninger. Jkke langt fra Indgangen,
befindes et Slags Eremitage, som kaldes Dødens Tempel,
og hvorudi der findes et opreyst Mindesmerke til Lord
Petres Jhukommelse Paa den ene Side staaer et Pult,
hvorhen den melancholiske Lyd af en Klokke, som slaaer
hver Minut, kalder de Spadserende til Læsning og alvor¬
lige Betragtninger. Veggene ere saa tet beskrevge med
udsøgte Steder af Yvung, Pope og de beste Engelske
Skribentere, at man skulde maatte tilbringe mange Timer
med at igiennemlæse samme. Men det, som rører aller¬
meest, er det sidste fæle Træk af denne billed=Forestilling.
Thi naar man har endt den besværlige Reyse igiennem
Verden saa kommer man til en Jeruport, som fører ind
i Dødens Skygges Dal, for hvis Indgang man seer, i
Stedet for Støtter, to Jern=Liigkister, paa hvilke der
ligger Dødning=Hoveder og findes skrevne mange moralske
Jndskrivter. Dødning Hovederne ere stillede ligesom de
vilde tiltale de Indgaaende; ved det ene staaer det Sprog:
det ønskeligste Liv er Forfængelighed; og ved det andet:
den deyligste Piges Guust er bedragelig, og Skiønheden,
forfængelig. Alting er forestillet saa fælt som mueligt er
at see til i denne mørke Dal. Man seer ind i en viid
Hvelving, som bestaaer af to Gemakker; uden for den ene
af dem døer en Vantroende under de bitterste Smerter af
Fortvivlelse, og falder ned i en Afgrund med dette Udraab:
hvor gaaer jeg hen? Ved Siden og oven over ham
seer man hans Bogsamling, og adskillige fornemme Skil¬
derier, en Hobbes, Toland Tindal, Collins Morgan
og andre; i det andet Gemak seer man den fromme og
troende Christen, som døer med en glad og rolig Mine,
som udtrykker den forud følte Glæde over et bedre Liv,
hvorhos man læser de Ord: jeg veed, at min Frelser
lever. For ham ligger Bibelen og adskillige berømmelige
Guds Mænds Prædikener
Allevegne seer man Mesterens Haand; overalt finder
man Billeder, som anspiller paa Menneskenes mangfoldige
Forhold og Tilbøyeligheder.
Denne Have er bleven anlagt af den samme Hr Tyers,
som London har at takke for det berømte Naurhall, og
som er saa sterk en Contrast af denne Have. Det Huus,
hvorudi Hr. Ty rs boer i Denbigh, staaer paa en Høy,
hvorfra man har den behageligste Udsigt i en angenem
Dal, hvorigiennem Floden Mole har sit slangeformige
Løb, paa hvis Sede Staden Dørking ligger.
