Jomfruens Fætter.
Fortsettelse af Cupidos Brev om hans Mandags
Forretninger.
Mandagen den 2 Nov.
H¬
r. von Narrensdorf gik om Morgenen hen i en
Galanterie Bod for at kiøbe sig et nyt Baand til
at bære i hans Uhr. Kræmmerens Datter var just i
Boden, og ey alene vidste at handle med ham om Baan¬
det til Fornøyelse, men endogsaa paatog sig Umagen,
efter hans allerydmygste Begiering, at hefte det i Uhret.
Jomfruen udvuste en særdeles yndig Færdighed ved dette
Smaa Prillerie. Jeg stod just bag Døren og traf ham
med en Piil lige igiennem Hiertet, saa at han strax tilbød
sit Hierte og sin hele Person til den artige Jomfrue, som
saa omhyggelig udpyntede hans Uhrverk. De bleve der
paa med Faderens Samtykke forlovede og endnu samme
Dag toge imod Lykønskninger. Jomfruens Fader agter
ellers, om alting gaaer lykkelig, at sætte sine temmelig
faldne Sager i Stand til førstkommende 1 1te December,
ved et lovligt Opbud. Jomfruen staaer ellers meget got
for et Vindue, og Hr. von Narrensdof sidder skikkelig
til Hest og spiller fortreffelig paa Luth.
2. Poeten Hr. Petionius havde forgangen Nat
forfærdiget en forliebt Vise til den uforsonlige Hyrdinde,
Phyliis. Dette Verk fremviiste han til sin gamle gode
Ven, som er Friemester i Læge=Professionen, og som har
en smuk Datter, der spiller vel paa Claveer. Hr Petro¬
nius havde da den Lykke at høre Jomfruen spille, og blev
saa sterk slaget af hendes hvide Hænder, at han strax for¬
glemte de ni Muser og udkaarede den tiende. Han friede
strax paa Stedet, og just da jeg gav ham Skuddet, opregnede
han et heelt Stykke af en Tragoedie, hvori en Printz taler
til en Staalhiertet Printzesse. Poesien talede for ham og
Musiken for hende, og det med saadan Virkning, at de,
førend de skiltes ad, forsikkrede hinanden om en ævig
Huldskab og Troeskab. Den gamle Fader vilde i Først¬
ningen ikke give sit Minde til denne Apollinariske Forlo¬
velse; men Poeten giorde et Vers til Lægekunstens Ære,
og i samme giorde sin forønskede Sviger=Fader til Hippo¬
crates Dette Poetiske Jndfald frugtede saa meget, at
Faderen lærte at skiønne paa Poetens Fortienester og an
tog ham til sin virkelige Sviger=Søn. Hr Petroaius
har ellers for nyelig udfundet den guddommelige
Kuust at giøre Vers uden Riim, som indtil paa nogie
Aar er holdet for unaturligt i det Borgerlige Danske
Sprog. Han tænker nu gandske vist at giøre sin Lykke
ved Poesien, og man siger, han agter sig selv for den
ypperste og største Poet, og kalder alt andet ringe imod
hans; thi han har allerede anseet sig selv i Tankerne for
en kroet Poet. Han har ellers sat sig for, hvis hans
Lykke ey med det første vaagner her, da at reyse til Tydsk¬
land, hvor der skiønnes paa saadanne opvakte Hoveder.
3 Hr. Friegeist var om Middagen buden til
Kords hos Frue Lucretia, hvor han 3 Gange om Ugen
holder offentlige Forelæsninger om Religionen, om Fan¬
den og Spøgelser; foruden et privat Collegium, som han
holder for Lucretiæ Frøken=Døttre hver Søndag under
Aftensang. Han kom der i Sælskab med et vittigt Pige¬
Barn, som allerede i sin Alders 16de Aar var kommet
saa vidt, at hun kunde skille Folk ved deres Ære med et
beqvemt Sprog af Bibelen. Hendes klygtige Jnd¬
fald giorde et saa hæftigt Jndtryk paa Hr. Frigeistes
Hierte, at han først ved sig selv besluttede at giøre hende
til sin Fortroelige efter den naturlige Ordens Regler;
men da han fandt dette temmelig vanskeligt, faldt han
paa den Tanke, at fæste sin uregierlige Siel paa den
vittige Jomfrue, hvis Tænkemaade i alle Maader svarede
til hans egen. De fordrive nu deres Tid tilsammen som
unge forlovede Folk; og Jomfruen er under hans Under¬
viisning allerede kommet saa vidt, at hun har giort et
Skandskrivt over den Præst, som om Søndagen prædikede
eftertrykkelig og grundig imod Frietænkerie.
4. Hr. Franz Rechtlieb, Procurator ved alle
Underretterne, fik for nogen Tid siden en Enkes Boe til
Forvaltning for samme at bringe i Rigtighed. Men da
Sagerne under hans Hænder aare komne i saadan Vide¬
rede, at han ikke kunde komme der ud af med Æren,
besluttede han at forene sin Velfærd med Enkens og giorde
han sit første Kierligheds Indlæg med saadan Virkning,
at han vandt sin Sag med alle Honneurs. Bryllupet er
berammet om 3 Uger. Enkens forrige Mand var et
underligt Hoved, og reyste af Forbrittrelse ud af Landet
fra sin kiere Kone, heller end at tage Skilsmisse=Dom.
Han døde i Amsterdam. Hun har nu været forlovet med
Procuratoren i 6 Dage, og i dem ikke givet ham mindre
end to Øresigen, og kaldet ham en halv Snees Gange en
Skielm og Bedrager, hvilket er et Tegn til, at de begyn¬
der at kiende hinandens Gemyts Beskaffenhed, hvilket er
høyst nødvendigt for Ægtefolk Jkke desto mindre ønsker
de, at Bryllupet var forbi, mueligt fordi, at de saa med
en større Friehed kan rette hinandens Feyl.
5. Klokken 7 om Aftenen gik Msr. Vankom i sine
sædvanlige dybe Speculationer. Han blev da vaer en
Pige, som tiener i det Huus, hvor Madamen er saa
overtroisk, at Pigerne skal feye hver Aften, for at udfeye
alle de Hexer og andet Pysserie, som ventelig kunde have
været i Huset om Dagen. Msr. Vankom blev denne
Pige vaer med Kusten i Haanden, og saaledes fortryllede
den arme Pige, at hun gav ham sit Hierte, og da Pigen
havde strøet Sand, lukte hun denne Hexemester ind i et
a parte Værelse, hvor den overtroiske Madame troer, at
Fanden gaaer skinbarlig. Havde hun denne Gang turdes
gaae ind i dette Værelse, havde hun gandske vist kundet
fordrive Fanden, og skilt sig af med den forhexede Pige.
6. Det var Mandag altsaa Frie=Mandag, hvorfore
jeg havde en Hoben at forrette omkring i Skienke Stuerne,
i Kielderne og paa adskillige Pikkenikker. Der bleve en
Hoben Forlovelser stiftede med Kielder=Pigerne og andre
Mameseller; men de fleste af disse varer neppe længer end
til Kruset er uddrukket og Ruset udsovet. Pigerne kan
ey heller være forlegne, saa længe der kun holdes en Frie¬
Mandag i hver Uge. (Herefter skal jeg fortælle Cupidos
Tirsdags Forretuinger.)
