Adskillige Anmærkninger.
Udenlands Reysen.
Jeg reyste til Cardos, for at lære noget; men jeg
saae intet andet, end friserede Haar og sminkede
Ansigter; jeg lugtede intet, uden Ambra og Desmer;
jeg hørte ey tale om noget, uden om Skuepladsen og
Aeteurerne, om Baronesse von * hendes Kierligheds
Tildragelser, om Ridder von ** hans selsomme Even¬
tyrer. Jeg reyste fortørnet hiem igien, og vil aldrig
mere være efter Moden.
Den frie Stad.
Cardos er en stor og prægtig Stad, hvor der fin¬
des mangfoldige Lidenskaber samlede. Enhver har ikkun
med sig selv at bestille, og med sine egne Angelegenheder;
enhver lader sin Naboe have Frihed til at tale og giøre
hvad han vil. Man kryber som en Kaalorm og flag
grer som en Sommerfugl, man ruller i en Vogn og va
der i Morads; man er i Dag til Bords hos en Adels¬
mand, i Morgen hos en Borger. J et Qvarteer af
Staden er man andægtig, i et andet udskeyende. Hvil¬
ken Frihed!
Den tvungne Stad.
Faluze er baade en stor og en liden Stad. Der
boer ingen anden end Spioner, som ved hvert Trin passet
paa andre, belurer dem, og veed hvor de spiser til Mid¬
dag og til Aften, og naar de gaaer til Sengs. Hvilken
Jnqvisition! uden Eventyrer og Bagtalelse skulde ingen
her kande tale eller omgaaes i Selskab.
Ubillig Bestyldning.
Cardos har altid fordervet alting; den har forver¬
ret min Søns Sæder, siger en dydig Fader; den har
udfeyet min Brodersøns Pung, siger en gierrig Farbro¬
der; den har ruineret min Myndlings Sundhed, siger
en fortørnet Formynder. Men lukker Oynene op, saa
skal J see, at Forsættet til at ruinere sig, og at giøre
sig lystig paa sin Sundheds Bekostning, var allerede fat
tet, førend man kom til Cardos.
Selsom Bedømmelse.
Man bedømmer Menneskene sielden anderledes, end
efter Alnemaal. Den er stor, det vil sige: lang; den
er velvoxen; han har en indtagende Skabning; dermed
kan han giøre sin Lykke i sin hele Leves Tid, og beklæde
de vigtigste Steder og Poster, i sær, naar Fruentimmer
kan udrette noget
Alcadres Portrat.
Aleindre lader koge de første Erter, hvorom han
allerede har taelt for otte Dage siden. Han præsiderer
ved Soserne, og underviser om den beste Maade, at
tillave dem efter den nu værende og forbedrede Smag.
Ved Bordet giennemsøger han langt flittigere alle Ret¬
ter, end en lærd Mand sine Bøger. Hans Aasyn opkla¬
res, saasnart han seer en nye Ragout, ligesom han kom¬
mer i Harme, naar den er for meget saltet eller pebret.
Hvad for et Dyr skal man ligne Alcindre ved?
Ægteskab.
Ægteskab er en sund Fornufts Verk, som Poeten
siger, hvorpaa man skal tænke i sin hele Lives Tid Jn¬
tet er artigere, end Bryllupet, og intet er mere at be¬
frygte, end at holde Huus. En Kone, som skielder og
larmer i Huset, som daglig er død i Huusholduingen,
uden at døe; Børn som skriger og slaaes; Tienesletvende,
som stieler og drikker sig fulde; Uenighed og Suurmule¬
rie; Penge, som gaaer bort og ikke kommer igien. Dette
er mange Ægtefolks Ægteskab. Skulde man ikke heller
ønske at være Gilding i Storsultanens Scrail?
De Lykkelige.
Jeg seer ingen lykkeligere i Verden, end Narre.
De forstaaer ikke, hvad man si er dem; de beundrer alle
Ting, eller og slet intet, de har ingen Misundere, ingen
Urolighed; de ere vel til reds med en hver Fornøyelse; de
kommer undertiden til stor Ære, og bliver ofte meget
rige. Palmire ønskede sig at være en heel Nar, for at
blive lykkelig.
Eenighed.
J Ægteskab mae to udgiøre Eet, na at man derudi
vil være lykkelig; og det er den philosophiske Steen, at
være Eet, naar man dog er to.
Et Ægtepar er Eet, det bør al Verden troe,
Undtagen naar de flaaes, da sees de ere To.
Mirakler.
Jngen giør større Mirakler, end Lægerne. De
aabner dagligen baade Himmel og Jord.
Aargangen af disse Blade koster i Følge den i Adrese Contomets Efteretninger No. 14. bekiendtgiørte Taxt:
Lolland 5 Mk.
Jylland 1 Rdlr.) Paa Postpapiir 2 Mk.
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Fyen 5 Mk. 8 s.
Holsten 1 Rdlr.)
mere.
Siælland 5 Mk.
