Dyder og Egenskaber skal være aln indelige imod de fleste
Sygdomme. Jkke allene Mandfolk, men endog Fru¬
entimmer kan bruge disse Sundheds Kalotter. Naar de
først vil bære dem, maae de først rage Haaret af, og
førend de setter dem paa, gnide Hovedet sterkt med et
varmt Klæde, saavelsom med lidet lunket Aqvavit. Ka¬
løtten maae og først giøres varm og Hovedet siden
holdes vel tildekket. Bliver Kalotten vaad, maae den
tørres igien, men ey til den bliver for haard. Hver
ottende Dag maae Hovedet rages. Naar man begynder
at bære disse Kalotter, maae man bære dem bestandig,
indtil Sygdommen er gandske borte. De giøre ingen
Skade, og naar de ere igiennemtrakte og røde, saa maae
man betiene sig af friske, indtil 2 eller 3 Afvexlinger
Medens man bruger Kalotterne maae man og imellem¬
stunder purgere. Fruentimmer maae iagttage alt det
samme, naar de ville bære disse hellige Skind=Kalotter.
Dog kan de, naar de lader sig rage, lade sidde noget
Haar foran og bagved, for desbedre at kunde opsette
deres sædvanlige Hovedtøy. De, som bliver friske, ef¬
terat de har brugt Kalotterne i 10 eller 12 Dage, maae
giemme dem vel, da de kan bruges igien. Børn kan og
uden Fare bruge disse Kalotter. Hvo, som har Skade
paa Hørelsen, kan rulle et Stykke af disse Skind tilsam¬
men, saa at den rette Side kommer ud ad, at slikke det
ind i Ørerne om Natten. Man kan og bruge disse Skind
paa hvilken Deel af Legemet man har nøgen Skade.
Man maae altid varme Skindene paa den vrange Side,
og legge den rette Side paa det beskadigede Sted. Mor¬
gen og Aften maae man afviske samme. Om Skindene
optrekker Knuder eller Hævelse, saa skal man dog ey tage
dem af, ey heller om de foraarsager nøgen Pine. For
Sidesting maae man giøre et Omslag af =Skindene, og
holde sig varm i Sengen. Mod Kopper og Flek=Feber
kan de ligeledes bruges. Naar man vil giemme Skinde¬
ne, kan man svøbe dem ind i Papir. Disse Sundheds
Kalotter eller hellige Skind ere gode imod den sterkeste
Hovedpine, Bylder, Hævelser og Flod, Slag og Klin¬
gen for Ørerne, for Saar af Eg=Jern eller Skyde=Ge
væhr, for Dunster, Øynenes Blindelse, Døvhed, samt
Susen og Brusen for Ørerne, Svindelhed, Lamhed, Po¬
dagra, Lende= og Side=Vee, Smerte i Nyrene og Skul¬
drene, saavelsom allesteds i Kroppen, Tandpine, kolde
Flod, Mave= og Bryst=Sygdomme. Med et Ord, de
udtrækker alle ufunde Vædsker af Legemet, og styrker Ner¬
ver og Muskler (d e de curerer alle Sygdomme). Hr.
Cordier har og opfundet en Maade, at disse Skind kan
holde sig gode i 20 Aar. J Hamborg har de været at
faae hos Boghandlerne Hr. Petit og Dumontier.
Fredags=Selskabet.
Samleren.
En Betragtning over, at Menneskene ikke ville
være lykkelige.
A¬
t Følelse levende rørt, men ikke indtil Enthusiamus
henrykket, som bedøver og giør Fornuften dum, ind¬
byder jeg eder, mine Brødre, til at høre mig. Jkke til
en Ordprang af Vittighed, ikke til en Ødselhed af Ord,
ikke til vanhellige billeder, som oph dser og dræber: ikke
til at fortiene Lov og Forundring, vil jeg tale med eder.
Jeg gad gierne see eder deelagtige i den Lyksalighed, som
jeg nyder. Jkkun dette kan endnu giøre min Lycke skiøn¬
nere, og min Lyst fuldkomnere.
Mennesker, hvorfor skikker J Hære af Ønsker ud efter
Lyksalighed, da den er eder saa nær? Jmidlertid at O
urolige venter efter og seer imod disse bedragerske Speydere,
immer udsender nye, fortvivler, naar de udebliver, eller
tager Feyl af dem og kiender dem ikke igien, naar det
kommer tilbage, og immer setter den Time længer ud, da
J ville begynde at leve; saa ere eders Kræfter hentærede
af Misfornøyelse og Længsel, og den Lykke er visnet, som
uformerkt eller foragtet, blomstrede ved Siden af eder.
Da seer eders halvlukte Øye først hen paa den det for¬
nuftigste Ønske i eders hele Lives Tid udbryder først med
eders sidste Suk, og eders beskiemmede Øyekast døer paa
det for sildig erkiendte Gode.
O Lyksalighed, hvor rigelig er du meddeelt de Dø¬
deliges Jordkreds; hvilke Skatte af gode Ting ere ikke
overalt udbredede; hvilke Strømme af Glæde flyder her
over! Jkke forgieves. Den Vise nyder samme, og hans
Tak stiger derfor til Himmelen. Daarer træder den med
Fødder. - - Ak, dette er deres ringeste Forbrydelse!
Det Godes Overflødighed undskylder det. Men de nyder
det, og bander Veldæderen. De drikker af Lyksaligheds
Kilder, og deres lædskede Tunge udstøder rebelliske Klager.
Ney, Menneskene ville ikke være lykkelige. Ellers
skulde de ey giøre sig Umage for saadanne gode Ting, som
udmatter baade for og ved Nydelsen, hvis Godheder ere
blandede med Galde og Forgift; og derimod foragte de
gode Ting, som ere lette at forhverve, som opfylder Hier¬
tet, som ophøyer Sielen, og som med immer fortvarende
Reydelser forlyster de immerfortvarende Begierligheder,
men aldrig mætter dem indtil Ekkelhed.
Aabner eders Øyne engang, o Mennesker, op øser
eders Baand ved vise Overleg, eller sønderriver dem i
Modet af en lyktelig Fyrighed. Hvorfor lader J eder
fængfle og paalegge Lænker af nedrige Slaver, J Himme¬
lens Aander, og tiener dem, som J skulde reg ere? Hvad
skal de Guldklumper, som berøver eder eders Rolighed?
Hvorfor adlyder J den tyranske Slave, der tilbyder eder
Ære for Dyd? Hine Sirener løkler eder! Seer J
ikke Uhyret bag ved Skiønhedens Glimren? Seer J ike
allerede Giften paa det Gode, som de foreviser eder?
Lucinde forlad dit Nathord. Hvorfor seer du i
Speylet med Øyekast fuldt af fortvivlet Begierlighed, og
saa igien paa dit Antog og Pynt, og ødelegger hele Timer
paa at forhøye dit indtagende Væsen ved Blomster og
Sminke? Han vil dog ikke give dig Fortrinnet, den be¬
