undrede unge Person, som du vil berøve Døris. - Jo,
han vil give dig det; endnu i Dag vil han ligge for dine
Fødder, den Lykke vil giøre dig drukken og tumlende,
i Morgen vil du forbande baade ham og
og -
din Skiebne.
Flye for den Lykke, som du søger, Alcindor! Endnu¬
ikkun nogle Skridt, saa skal du naae den, den Lykke, so¬
du opofrede dine beste Aars Rolighed, som du opofrede saa
mange Søvnen berøvede Nætter; men flye, førend du
naaer den. Kom med mig ud paa Landet. See hine
Marker, hvor Kornb ommerne og halvmodne Ax sammen¬
setter Himmelens Farve og Jordens Farve paa et langt
Teppe; Valmuernes Purpur giør brogede Pletter derimel¬
lem. Over samme svinger den syngende Lerke sig i Luften,
og Forlystelsen giør Vandringsmandens Øre opmerksomt,
saa at han staaer stille. See denne frugtbare Dal, hvor
rolige Hyrder ere lykkelige, fordi de adlyder Naturens
Stemme, og ikke Vanens og Lidenskabernes Røst, som
det ulydige Menneske lyder og efterfølger. See den for¬
sølvede Flod, i hvilken Himmelen afbilder sig, og forme¬
delst hvilke n Solen skinner dobbelt Den nærer Træerne,
de glade Luftborgeres Lysthuse og vander Engene, de
Millioner af Skiønheder, som den efterlignende Kunst
opstiller enkelte og ufuldkomne i de Stores Gemakker.
Hører du Nattergalen her tet ved? Hvilken guddommelig
Sang, Lad dig omfavne Ven, Ære være den deylige
Naturs Skaber! Sagde ikke just nu dette det jubilerende
Slag, som nu lod høre sig? Men hvorfor opvekkes min
Medlidenhed ved disse melancholiske Toner.
Eller klager Nattergalen over Menneskene, som for¬
glemmer Skaberen? Først sang han Venskab eller Kier¬
lighed; neppe kan Venskab og Kierlighed udtrykke sig saa
ømt i Menneskenes Sprog. - - Men dit Øre hører
ikke Nattergalens Sang; urørt seer dit Øye hen over
Markernes Rigdom, urørt hen over Engenes mangfoldige
Pragt. Din Siel er i Fyrsternes Forgemakker. Et
mildt og naadigt Øyekast har i Aftes forkyndet dig, at
din Lykke er nær. Tre Medbeylere har du allerede ryddet
af Veyen; og den fierde vil ikke undgaae den Snare,
som du legger for ham. O da vil du være lykkelig -
Lykkelig? Tre Aar vil du i Lykkens Skiød føle indvortes
Ængstelser, men under Frygtens Bøyelser og Hykleries
Lovtaler dog ikke kiende Landets Had. Og da vil du ved
et vreedt Øyekast blive sat i din første Tilstand igien, hvor
du har udrevet dig af den sande Lyksaligheds Arme. Men
du vil ikke meere finde den, naar du kommer tilbage igten.
Ogsaa du, min Cleon, vil ved ophøbede Skatte
først blive lykkelig? Endnu ikkun ti tusind Daler flere:
s a vil du begynde at leve rolig, og at nyde dit Gode?
Men har da din Roe og din Lyksalighed allerede tiltaget
med hvert Tusinde, som du hidindtil har forhvervet? Saae
man dog ikke dit Ansigt langt muntrere, da du ikkun havde
hidet? Hørte man dig dog ikke mindre klage, da du vir¬
kelig var fattig? Du blev mæt af faa velsmagende Retter,
og en vederqvægende Søvn belønnede dine retfærdige Be¬
stræbelser. Følg mig, Cleon, giv heller ti Tusinde bort,
end at du endnu søger at forhverve saa mange. Du skal
i Sandhed ved denne Beslutning langt for blive lykkelig
Du skal da bedre kunde fornemme Rosens og Nellikens
Lugt, sund Spise skal da smage dig langt bedre, naar
Rigdommens urolige Staldbrødre ikke meere forhindrer
dig, at nyde samme med Opmerksomhed og Roe.
Friehed, Sundhed og en god Samvittighed, ved
den skiønne Naturs Nydelse, det er den sande Lyksaligheds
Klæder. Naar Mennesket besidder disse, saa tillader
Viisdommen ham endnu ikkun et Ønske. Det Ønske,
at faae en Ven, som kan være lykkelig med ham.
Og dette Ønske bliver gandske vist ikke uopfyldt for ham.
Men naar Mennesket i Lidenskabernes Ruus bortbytter
Naturens Skiønheder far Jndbildningens falske Gode:
aa opofrer han Frihed, Sundhed og en god Samvittig¬
hed for daarlige Ønsker. O hvorfor er dog Menneskene
deres Lykke saa fi udske?
Borgeren i Hovedstaden.
Om det nye Handels=Academie, som bliver opret¬
tet i Hamborg
D¬
et er unægteligt, at der til en indsigtsfuld og nyttig
Borgers Opdragelse udfordres ligesaa meget som til
en brugbar lærd Mands Opdragelse. Den Eenfoldighed,
med hvilken en Fader vel i fordum Dage sagde til sin
Søn: bliv en Kiøbmand som jeg, saa behøver du ikke at
lære meget, har nu gandske ikke meere Sted. En klog
Fader troer nu omstunder langt mere at være forbunden
til, at drage ligesaa megen Omsorg for den Søn, han
bestemmer til Handelen, som for den Søn, der ved sit
eget, eller ved Faderens Valg, er bestemt til at blive en
Lærd. Jmidlertid kan det ikke nægtes, at det, ved denne
Forandring i den almindelige Talemaade i dette Stykke,
jo endnu mangler alt for meget paa saadanne Indretnin¬
ger, som kunde være ret brugbare til dette Øyemed. De
offentlige Skoler, endogsaa i den fuldkomneste Indretning,
fornemmelig i de øverste Classer, ere ikkun bestemte til
Lærdes Opdragelse. J Regneskolerne undervises vel den
tilkommende Kiøbmand i det, som er og bliver ham det
Uundværligste for hans tilkommende Forretninger, men
de giver ham ikke Leylighed til at opklare hans Forstand,
ved de Kundskaber og Videnskaber, som deels har en vigtig
Jndflydelse paa hine Forretninger, og deels kan være ham
nyttige til Fornøyelse og Opmuntring i hans tilkommende
Liv. Derved forstaaer man Historien, i sær den nyere,
saadan en Geographie, som ikke blot bestaaer af et mavert
Navne=Register over Lande, Stæder, Floder og Bierge,
men som underretter om Beskaffenheden af de beboede
Lande i Verden, deres Producter og deres Fordele ihen¬
seende til den Inden= og Udenlandske Handel, og som
giver den unge Kiøbmand Anledning til at reyse med
Nytte i Fremtiden; de Mechaniske= og Bygn ngs Viden¬
skaberne, samt en Underviisning i Naturens Kundskab.
Men fornemmelig kommer de handlende Nationers for¬
skiellige Sprog her i Betragtning, saasom Fransk, En¬
gelsk, Hollandsk og Jtaliensk
Vil en Fader sørge for sin Søn i Særdeleshed, for
at skaffe ham den fornødne Underviisning i alle disse
Stykker, saa har han deels mange Vanskeligheder ved at
