Øvelse derudi. Dette er Hovedhensigten af den hele Jnd¬
retning, og derved haaber man at give den det fornemste
Fortrin, at den til Kiøbmandskab bestemte Ungdom, paa
samme Tid at den sysselsetter sig med de theoretiske Jnd¬
sigter og Kundskaber om Haudelen, har Leylighed til at
giøre Anvendelse af samme i en praktisk levende Handel.
Man vil vise dem alle Ting; Contoiret skal ingen Hem¬
meligheder have for dem; vexelviis vil man tage dem med
til Børsen, og med faa Ord, de skal blive anførte til at
lære Handelen paa saadan en Maneer, som er gandske og
aldeles forskiellig fra den hidindtil brugelige Maade, og
før komme til Maalet og Øyem det.
7) Man vil og drage Omsorg for, at Ungdommen
skal blive anstændig diverteret paa en fornuftig Maade,
og faae Omgang med brave Folk, paa det at de kan lære
at kiende den store Verden, som i vore Tider er et nød¬
vendigt Stykke af de unge Menneskers Opdragelse, der
bestemmes til Handelen.
8) Men da alle Forældre og Formyndere gaaer
ikke til alle disse samtlige Hensigter, men ønsker ikkun at
maatte betiene sig af en eller anden Deel af denne Jnd¬
retning, saa vil man, for at være almindelig nyttig,
vel vise sig beredvillig, til at tiene enhver herudi; for
Exempel; man vil tillade, at nogle paa bestemte Tider
skal faae en eller anden Underviisning efter Behag i Hi¬
storie, Geographie, Sprog, Bogholderie &c. men saa¬
danne kan hverken blive logerede, eller komme til at fre¬
qventere Contoiret; thi saasnart de Unge ville profitere
af det sidste, saa maae de ogsaa give den fulde Pension,
og uden dette tager man ingen paa Contoiret.
9) Den fastsatte aarlige Priis for den hele Bekost¬
ning, Logement, Mobilier og alle Underviisninger er
500 Rdr. Hamborger Courant, som betales hvert Fier¬
ding=Aar med 125 Rdlr forud, eller derfor stilles nøyag¬
tig Cantion; men de, som forlanger en eller anden Un¬
derviisning a parte, maae særdeles accordere derom.
10) Paa det at der ingen Tvang skal være, saa
staaer det enhver frit for, efter et halvt Aars Forløb at
qvittere Academiiet igien; ligesom man og derimod forbe¬
holder sig, efter et halvt Aars Forløb selv at dimittere et
Genie, som er vildt og uartigt, og gandske og aldeles ikke
staaer til at opdrage, paa det at de andre ikke skal blive
fordervede; dog maae saadan Opsigelse skee 3 Maaueder
forud paa begge Sider
11) Med første, førend Academiet aabnes, vil man
endnu meddele en nøyere Efterretning om Underviisnings
Timnernes Jnddeling og Lærernes Navne. Jmidlertid
vilde de Lysthavende adressere sig til Mægler Johan Hen¬
rich Neuman, til hvilken og alle velmeente Erindringer,
til det hele Academies des større Fuldkommenhed kan
i dsendes.
Jomfruens Fætter.
Fortsettelse af Cupidos Skrivelse.
Tirsdagen den 3 Nov.
1. E¬
fterat Hr. Joldieb havde om Morgenen tid¬
lig gjort en nøye Beregning over sine Sager,
og befundet at han vilde komme mærkelig til kort med den
sidste Toldsvig, hvorudi han var grebet; greb til den her¬
lige Resolution at besvogre sig med et stort Huus, for paa
saadan en Maade at komme ud af sin fortredelige Handel.
J samme Huus var en Kammer=Pige, som af Ydmyghed
lod sig kalde Jomfrue, skiønt de som kiender hende, til¬
staaer, at hun fortiener Navn af naadig Frøken; thi hun
skal have en heel Hob naadigt og adeligt Blod i sig; men
derom vil jeg lade Genealogisterne trætte. Om denne
Heltinde giorde Hr. Joldieb sin formelige Ansøgning, og
det med ligesaa stoer Lykke, som Cæsar, i det han kunde
sige: Jeg kom, jeg saae, jeg vandt. Man vil ellers
sige, at hun i forrige Tider haver ladet det sig være an¬
gelegen at bøde paa Menneskene=Manglen i Staten; men
Ondskab haver aldrig Ende. Nok er det, at Hr. Zol dieb slap
lykkelig ud af sine Fortredeligheder ved dette Partie; han
har og ladet sig forlyde med, at han ikke vil regne det saa
nøye med gode Venner.
2. Samme Dag aabenbarede den forsigtige Hr.
Nicander sine Hiertes Tonker for den fornuftige Jomfrue
Prudenza; da hans bestandige Kierlighed blev aflagt til
Belønning med et forønsket Ja. Det er nok 3 Aar siden,
da jeg skiød den første Piil i ham, men den har ikke gjort
sin Virkning førend nu, uagtet han i de tre Aar stedse
haver forctrukket hende frem for alle de Fruentimmer,
han har kiendt. Hr. Nicander er just i disse Dage af¬
lagt med en temmelig fordeelagtig Betiening, og derfor
nu allerførst holdt sig værdig til at faae den elskværdige
Prudentzæ Haand og Hierte. Denne Handel er gaaet gandske
fornuftig til, og det er næsten imod min blinde Elskovs
Lyst at jeg kan fordrage saa ordentlige Sammenkomster.
Jmidlertid maatte mange ønske, at deres Partier have
været saa vel overlagde som dette.
3. Denne Dag slog Banqveren Hr. Windesug op
med Jomfrue Constance, som han havde været forlovet
med i nogle Aar. Aarsagen til denne hastige Forandring
var, at han havde ved rigtig Betegning udfundet, at en
vis anden Christen Jødes Datter var nogle tusinde Rigs¬
daler mere elskværdig. Han gik derfor strax derhen for
at giøre sin Lykke. Hans Vey faldt igiennem Børsen,
og der fik han just at høre tale om et endnu rigere Fruen¬
timmer paa hiin Side Beltet, hvorfor han atter igien
forandrede sit Forset. Jeg har ellers opsat at anvende
mine Pile paa dem, indtil Brylluppet er forbi, for at
see, hvorvidt dette Brude=Par anstaaer mig eller ikke.
4. Efterat jeg denne Dag hist og her havde forbrugt
et Dosin Pile paa Torvene, ved Stranden, og igiennem
adskillige Vinduer, forføyede jeg mig om Aftenen hen i
et Spille=Sælskab, hvor jeg ved mine Kunstgreb udret¬
tede saa meget, at Hr. Banquenborg, som havde ny¬
lig tilforn tabt Va=Banque, indgik en nøye Forening,
samt Løfter om Ægteskab med Kielderpigen, paa de Vil¬
kaar, at hun skulde forstrekke ham med en liden Summa
til at begynde Spillet med, og forsøge sin Lykke paa nye
igien. Hr. Banquenborgs Kierlighed troer jeg vil blive
bestandig, saa længe den godtroende Pige kan forstrække
ham imellemskunder med nogle Smaa=Summer, naar
