han er u eldig; saa Pigen rigtig nok vinder hans Kierlig¬
hed, saa længe han taber hendes Penge.
Onsdagen den 4de Nov.
(Denne Dag var ustadigt Væyr med Regn og Slud,
uagtet Almanakken spaaede klar Luft.
1. Denne Dags Morgen stiftede jeg Kierlighed,
imellem en nug Skriver=Karl og hans Vertindes Datter,
Denne lille Pige har for længe siden været kied af at bære
Fomfrue=Navnet, og dette har hun her fundet en god
Leylighed til at blive qvit. Bryllupet er berammet, og
som unge Folk har de besluttet at spise til Middag i
Corbek, uagtet Veyen er noget slet; Men Vogn=Leyen
des lettere; thi den faaer de tigtig nok efter Taxten.
Disse tænker, at Himlen lader aldrig oprigtig Kierlighed
lide Mangel. Det skulde og giøre mig ont for dette vel¬
samlede Par, om de nogen Tid skulde klage; thi hele
Verden kan see, at hverken Ære, Rigdom eller andre
Fordeele har lokket dem paa nogen af Siderne. Han søget
ellers stærk om et Skriver=Embede, skulde det ikke gelinge
sig, har han besluttet at gaae bort til China, som over
complet Under=A sistent; hans Kiereste synes og meget got
om det sidste; thi i hans Fraværelse paa de lange Reyser
vilde Huusholdnings=Udgifterne mærkelig blive lettede.
2. Den lærde Hr. von Hovedsvimmel havde saa
længe fordybet sig i sine Philosophiske Rctragtninger, saa
han endelig fik Udgrundet Sandheden af den Satz, at
alt hvad som skeer i Verden, hænger af en forud bestem
met Kiede, som ikke kan brydes. I Anledning af denne
Grundsætning fattede han det Forsæt at beyle til det første
ugifte Fruentimmer, som han mødte paa Gaden Han
var da just saa uheldig at han mødte i Døren en Val
bye=Pige med sin Fløde=Krukke; men han holdt sit Løfte,
saa nøye efterrettelig, at han slet ingen Undtagelse vilde
giøre i sin Regel. Han foredrog da strax denne Pige sin
Kierlighed og det i saa Philosophiske Toner, at Pigen
havde nær ladet sin Fløde=Krukke falde af lutter Forskræk¬
kelse, og ansaae Hr. Hovedsvimmel for en, som havde
en forrykt Hierne; og havde ikke Vertinden, til hvilken
denne Pige havde sin ordentlige Leverance kommet, befrygtet
jeg, han havde faaet Bugt med begge Krukkerne. Jeg holdt
mig bag Døren, og kunde neppe bare mig for at lee,
da Hr. Hovedsvimmel listede sig op igien af Trapperne,
efterat han af Valbye=Krukken var blevet overbeviist om
Urigtigheden i denne Grundsætning.
(Jeg har sagt, at det var slet Væyr i Dag; jeg
giorde mig derfor got Haab om en god Gevinst paa Co¬
moedien; jeg forføyede mig altsaa derhen Kl. halvgaaens.
3. Allerede i Comoedie=Huusets Dør skiød jeg et
halvt Dosin unge Smaa=Herrer, som der stode, og over
saae de Skiønheder, som stege ud af Vognene og gik op
ad Trapperne til Logerne. Jblant dem traf jeg en gam¬
mel tyk og kortsynet Forliebt, som havde flokket sig med
disse unge Smaa Herrer; og var det det allerlatterligste
Syn at see denne gamle Tykkert med sin Kikkert og For¬
størrelses Glas. Han blev saa forliebt paa engang udi
een, som gik ind i Amphie=Paterret, at han listede sig saa
sagte bag efter, for at have den Fornøyelse ret at beskue
denne i han Tanker ærbareste Lncretia; men som de andre
Smaa=Herrer kaldte Hver Mands Ven. Men Stak¬
kelen kunde undskyldis, saasom han maatte bruge For¬
storrelses Glas.
4. En tyk fyldig Mand fra Landet fik under Co¬
moedien Øye paa et smukt Ansigt i en af de øverste Lo¬
ger. Han udbad sig derfore Tilladelse at laane et Øyne¬
Glas af den nærmest staaende lille Herre, han stirrede da
saa længe til han blev halv blind, og havde gandske vist
bevet heel blind, dersom den lile Herre ikke havde forlangt sit
Glas; thi da Dandsen begyndte, maatte den lille Smaa¬
Herre endelig underrette sig om, hvad Svikler den ene
af Dadserinderne havde i sine Strømper, eftersom han
var saa lærdsynet, at han ikke med blotte og bane Øyne
kunde see dem; thi han havde derom giort et Vedde¬
maal, og det galdt ham et Tractament hos den Franske Kok.
5. Midt under Comoedien vare alle Glas henvendte
til Logen No.-- Endogsaa Hr. Vildfugi havde Sta¬
dighed at stirre der en i to Minuter og sex Secunder.
Denne store Opmærksomhed foraarsagedes derved, at
Jomfrue Dumskiøn havde paa samme Loge taget sin Plads.
Hendes nye Jagt=Klædning satte alle Jægerne i fuld Drift,
og ethvert Øyekast fra hende kostede ti Sieles Friehed.
Hun neyede engang for een af hendes Bekiendte over paa
den anden Side, og dette giorde en lille Herre halvgal,
og en anden faldt tilbage paa Bænken med saadan Hæf¬
tighed, at den ene Bukkel, i hans vel opsatte Haar kom
reent af Lave. Han maatte altsaa forføye sig hen til næste
Haarskærer for at faae denne Uorden sat i rette. Han
kom strax igien, og med en angenem Mine betragtede sig i
sit allevegne medbringende Lomme=Speyl.
6. Under Dandsen hørte man en Lyd, som af en
Vægter=Pibe, man vidste længe ikke hvad dette betydede;
men kom omsider efter, at der under Balletten var kom¬
met Lys=Lue i en ung Mars. Elskov lærte ham i en Hast
adskillige fremmede Tungemaal, og han raabte Himmel¬
høyt ved hver andet Pas, disse Ord: Bravo, min Siel
Gott straf mir, bravissimo, og dertil klappede som med
Hviger Danskes Staalhandsker.
7 En Brunette, som sad i Amphitheatret,
giorde en forunderlig Virkning paa den fierde Deel af
Paterret med hendes nye Polonaise, og hvis hun med
det første lader sig kalde Madame Hans Wurstes, har
hun den samme at takke alene for hendes Lykke
8. Da Comoedien var til Ende, havde jeg ikke en
Piil tilovers, ellers havde jeg dog anvendt en paa en stak¬
kels Kammertiener, som for Stats=Aarsager var nødsaget
til at Ægte sin Herres Stue=Pige. Herren har giort
ham til sin Ridefoged, og lovet ham, aldrig at ville slaae
Haanden af denne hans Kone. (En anden Gang skal
jeg fortælle mere)
Aargangen af disse Blade koster i Følge den i Adresse=Contoirets Efterretninger No. 141. bekiendtgjorte Taxt;
Jylland 1 Rdlr.) Paa Postpapiir 2 Mk.
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Lølland 5 Mk.
Holsten 1 Rdlr.)
nare.
Fyen 5 Mk. §. §.
Siælland 5 Mk.
