1767.
Fruentimmer =Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 41.
Fruentimmer=Selskabet.
Barbeer-Enken.
J Anledring af vores for kort Tid siden holdte Caffe¬
Collation, blev jeg nysgierrig efter at vide Caffeens
Oprindelse, og da jeg vidste min Sal. Mand havde op¬
tegnet saadanne adskilige Ting, søgte jeg iblant de mig
af ham efterladte Papirer, og fandt denne Beskrivelse,
som jeg her vil meddele:
Caffeens Historie.
Det er neppe hundrede Aar siden, at Caffee blev
først bekiendt i Europa, og for omtrent 40 Aar siden
har man først begyndt at avle den i America. For den
Tid var denne Skat blot allene at faae i Arabien. Caffe¬
bønnerne voxer der paa Bierge og øde udyrkede Steder,
uden nogen anden Pleye og Opvartning, end den de faaer
af Naturen. De fortplanter sig ved Sæden, som falder
paa Jorden og slaaer Rødder derudi. Jndvaanerne i de
Egne har fra utænkelige Tider ingen anden Nytte havt
deraf, end at de har brugt Caffee=Træet t l Brænde. Ved
et særdeles Tilfælde opdagede man endelig, at Caffeen,
naar man laver en Drik deraf, har den besynderlige Egen¬
skab at formere Blodets Omløb befordre Fordøyelsen og
giøre munter og oprømt. Man fortæller ved denne Ley¬
lighed, at en Hyrde eller Mufthy først merkede det, at
Gederne bleve usædvanlig lystige og havde ingen Roe,
naar de havde ædt af Caffe=Træets Blade eller Bønner.
Man setter denne Jagttagelse omtrent i det tiende Aar
hundrede, fordi Caffeens Brug blev omtrent paa denne
Tid indført i Ethiopien og Persien. Man veed ikke, ved
hvad for et Tilfælde at nogle Caffee=Bønner ere komne
paa Øen Bourbon. Nok er det, at Hollænderne fore
fandt denne Frugt sammesteds, og bragte deraf til Ba¬
tavia, hvor den dog ikke vilde lykkes, hvorfor man var
betænkt paa, at fremavle denne Plante paa andre Ste¬
der.
Saasnart man i Persien og Egypten havde begyndt
at drikke Caffee, saa blev der strax offentlige Caffee Huse,
hvor denne Drik var tilfals for Penge. Tyrkerne giorde
sig i Førstningen en Samvittighed over at drikke Caffee;
men de Geistlige tilfredsstillede dem, og siden drikker de
Caffee næsten hver Time.
Fra Batavia havde man bragt nogle unge Planter
med til Holland og satte dem sammesteds, hvor de voxte
meget got i en varm Jordbund, som laae i Læe for Veyr
og Vind; de bare og moedne Bønner, hvoraf man skik¬
kede nogle til Frankerig, og satte dem i de Kongelige Ha¬
ver, men der vilde de ikke voxe. Endelig lykkedes det
for en Lieutenant af Artilleriet, ved Navn Restons, med
megen Møye at faae et Caffee=Træe til at voxe, som og¬
saa bar moedne Bønner. Man opelskede flere deraf og
Msr. Deschlicur, en Fransk Officier, bragte Ao. 1728.
en ung Plante med til Martiniqve, hvoraf man i tre
Aar indhøstede Frugter. Jmidlertid vare Caffeebønner¬
ne allerede bekiendte i Cayenne, fordi de la Mothe Ai¬
gran og Moungues havde allerede 1722 bragt Bønner
med derhen fra Surinam, som har lagt Grunden til de
anselige Plantager og til den vigtige Handel, man siden
har fort derfra med denne Vahre:
Allerede længe forhen havde adskillige Naturkyndige
og Botanici ofte gjort igientagne Forsøg, at indføre
Caffee, ved at plante Bønnerne i Europa. Men al deres
Møye havde hidindtil været forgieves, hvorover man og
faldt paa de Tanker, at denne Frugt ikke kunde voxe un¬
der nogen anden Himmel Egn i Arabien og Batavig,
eller og at Araberne og Hollænderne lode med Flid for¬
derve Bønnerne, paa det man ikke skulde giøre dem nø¬
gen Afbrek i Handlingen. Men disse Beskyldninger vare
ugrundede; Aarsagen var meget mere denne, at Bønnerne
vare allerede for gamle, naar de bleve plantede. Naar
en Caffebønne ikke er ældre end et Aar, saa kommer den
altid op og slaaer Rødder, men naar den er 2 Aar gam¬
mel, saa raadner den i Jorden, og kommer følgelig ikke
op. J øvrigt maae de unge Caffebønner holdes meget
varme. - Under den 63 Grad i Norden er gjort For¬
sog med at plante Caffeebønner, som vare et Aar gamle,
og man har faaet dem til fuldkommen Modenhed i Dri¬
vehuse, og man har deraf opelsket anselige Træer inden
tre Aar, endog blot i et Huusværelse.
Naar Caffebønnerne ere moedne, og man har ind¬
samlet dem, saa bliver de lagte i Solen, deels paa det at
de kan tørres, men fornemmelig paa det at de skal tabe
den ubehagelige græsagtige Smag. Men de ere endnu
stedse i Skallen, hvoraf der er 2 Bønner i hver Skalle,
som ligger indsluttede i en tynd Hud. J Tyrkiet giør man
meget Væsen af denne Hud, og tillaver deraf en Drik,
som kaldes Caffee a la Sultane. De Caffeebønner, som
skal bruges til at faae og plante igien, maae beholde
denne Hud om sig, og maae heller ikke iørres i Sølen.
