Førend Bønnerne kommer i Jorden, maae de slaae i blød
i 24 Timer i Vand, paa det at de siden kan desto før
slaae Rødder og komme op, og man setter dem omtrent
2 Tommer dybt i løs Jord. Naar de unge Planter ere ti
til tolv Tømmer høye, saa flytter man dem hen i en vaad
Jordbund, naar det er fugtigt Veyr, og setter dem om¬
trent 2 Alen langt fra hinanden. Paa nogle Steder,
saasom paa de Franske Øer, har man ikke engang fornø¬
den, først at sette Bønnerne i blød; thi de kommer dog
gemeenlig op inden otte Dage.
Venetinuerne, som driver en sterk Handel i hele
Orienten, har først indført Caffeens Brug i Europa.
Jtalienerne lærte det af Venetianerne. Kiøbmændene i
Marseille bragte Caffee med fra Levante, og strax derpaa
blev den bekiendt i hele Frankerig. Men fornemmelig
giorde en vis Gesandt fra Soliman Aga, som Av. 1669
var i Paris, og næsten opholdt sig der et heelt Aar,
meget til, at Caffeen kom almindelig i Brug i Franke¬
rrig. Td Armenianer Paschal og Maliban anlagde de
første Caffee Huse i Paris, som siden kum immer meer
og meer i Mode, og ligeledes blev efterfulgt i andre støre
Stæder i Europa.
Den Caffee fra Mocka er den beste af alle Slags,
og bliver ført til Frankerig ved det Ostindiske Compag¬
nie, som blev bevilget et Monopolium derpaa Av. 1764.
Kiøbmændene i Marseille faaer deres Mockaske Caffebøn¬
ner med Caravanerne, som kommer fra Mexico. Dette Slags
bliver endda holdt for bedre, end den, som det Ostindi¬
anske Compagnie hiemfører, omendskiønt begge Slags
Bønner kommer fra eet Sted. Aarsagen dertil er føl¬
gende: Den friske Caffee har, som allerede er meldt, en
skarp og noget græsagtig Smag. Naar den nu har lig¬
get længe sammenpakket paa hinanden i Skibet, saa kom¬
mer den i en Slags Giering, som betager den meget af
dens Liflighed, hvilken den skulde have. Men den Caffee,
som kommer med Caravanerne, og føres paa Munleseler
igiennem Ørken i Arabien, tørres efterhaanden paa Rey¬
sen, og taber derved sin skarpe Olie Paa det nu at det
Ostindiske Compagnie ingen Afbrek skal lide, saa er Caf¬
feens Jndførsel i Marseille forbuden; men den bliver dog
alligevel hemmelig indbragt. Caffeen fra Markinigne er
af selvsamme Aersag slettere, end den fra Mocka, fordi
Bønnerne endda ere grønne, og immer beholder en græs¬
agtig Smag. Consumptionen, som betales for de Mø¬
ikaske Bønner er imidlertid dog ikke saa sterk, som den,
der betales far dem, der føres fra Martiniqve og de øy¬
rige Øer; thi den er dyrere, og bliver ikkun drukket af
fornemme og rige Folk.
Naar man vil drikke Caffeen ret god, saa maa
man ikke brænde Bønnerne i nogen Jern= eller Blik=Kaffe¬
Brænder, men i en Leer=Diegel, som er vel glasseret og
røre dem saa længe omkring med en Træe=Spade, indtil
de alle har faaet en lysebruun Farve; derefter slaaer man
dem paa et Klæde, binder sammen om dem, og lader
dem blive derudi saa længe indtil de bliver kolde. Det
er og bedre, at ftøde dem i en Morter, end male dem i
en Caffee=Mølle, som man almindelig pleyer.
Lægerne har i øvrigt sagt og skrevet saavel meget got
som og meget ondt om Caffee. Saa meget er vist, at
den befordrer Fordøyelsen og forbedrer det skarpe Blod.
Virkningerne ere ellers ikke altid eens. Enhver maae best
vide af sin egen Fornemmelse, enten Caffeen er nyttig
eller skadelig for ham.
Den lille muntre Jomfrue.
J samme Anledning af vor sidste Caffee=Dicours har jeg op¬
sadt følgende Arie til disse fortreffelige Bønners Bø¬
rømmelse; thi jeg holder meget af Caffe.
Komme alle J Personer,
Som ey høre Bachum til,
Alle J Caffee Patrouer,
Som min Fane sværge vil?
J som vide at dens Kraft
Og dens sunde Nectar Saft,
Sind og Sandser kan oplive
Søvnens tunge Kraft bortdrive.
Af vort Selskab vi oprette
Vil det siette Monarchie, (*)
Vi vil Vinens Gud afsætte,
Rydde ud hans Tyrannie,
Hans Livgarde, Suus og Duus,
Potte, Kande, Glas og Kruus,
Vi vil masacrere lade,
Hvis han ikke slaaer Chamade.
Vi vil en Aicord indrette
Som han underskrive maae
De Artikler vi opsætte,
Skal i følgende bestaae,
At den Dumme Vinens Gud,
Skal af Riget drives ud,
Hver hans Undersaat hudflettes
Og i Tørstens Fængsel sættes.
Han skal under Straf levere
Al sin Forraad udaf Viin,
Aqvaviter og hvad mere
Som er i hans Magazin,
Til den gamle General
Monsicur Maadelig, som skal
En Vasal af Caffte være,
Og i Vineus Land regiere.
Han skal i en Tønde sluttes
Og enhver hans Undersaat,
Skal udi et Anker puttes,
Men ey nyde mindste vaadt,
Og saaledes skal de fort
Udaf Landet rulles bort;
Thi, hvor før Mindruer fandtes,
Der skal Caffee=Bønner plantes.
* MB. Mels Klans Monatgdie er det Fic.
