Denne Arie, har jeg just forfærdiget, en Formid¬
dag, da jeg havde drukket min Caffee, og formodentlig
af samme faaet en poetisk Gcist. Jeg mener det er lige¬
saa rimeligt at tilsk ive Caffeen saadan Virkning, som at
tilegne Helicon, Pegasus og Parnassus den. Mandfolkene
giøre saa mange Vers til Vinens og Poncens Berøm¬
melse: ja manges poetiske Styrke vises meest i Drikke¬
Viser, hvi kan da ikke vi Fruentimmer giøre ligesaa med
Caffee? vi finde saa mangen Tydsk Pøet at være rusende
af Viin og Geist, lader os blive det samme af Caffee,
dette Ruus er i det mindste ey saa farligt. Jeg for min
Part, maae tilstaae den giør en stærk Virkning hos mig,
og jeg drikker den fielden, uden at blive betaget af et
poetisk Ruus, alle de største Ting, have smaae Begyn¬
delser, det kømmer kun an paa at brække Jsen, siden
mangler ey Eftersølgere. Giør man først Begyndelse
med anprist Caffee, saa vil med Tiden blive skrevne hele
Volumana til dens Ære, man vil finde en Gud for den
som er ældre end Bachus og mægtig end Fader Liber:
ja mangen Poet vil opofre sin hele Leve=Tid, paa at be¬
synge dens ædle Virkninger. Med Tiden vil hele Par¬
nassus forvandles til en Caffee=Plantage, Hippoerene til
en Caffee=Kande, Pindus til et Caffee=Bord, Muserne
til Skiænkersker, Nectar til Fløde, Apollo selv til Suk¬
ker, og Pegasus til en Caffee=Mølle, det kommer kun
an paa en sterk Jndbildnings Kraft, og den kan et par
Skaaler Caffee opvække.
Fredags=Selskabet.
Borgeren i Hovedstaden.
Forslag til en Taxt for Spekhøkerne.
D¬
en ringeste Borger i en Stat bør nyde lige Ret med den
største. Fordele af Øvrighedens Anstalter bør begge
have lige Adgang til, Øvrighedens Assistence bør være
upartisk, og skal nogen have Fortrinnet, da skal det vel
være de ringeste; disse have mindste Kræfter til at hielpe
sig selv, og derfor snarest bliver Maalet for de størres Un¬
dertrykkelser. - Disse Sandheder foranlediger mig til
følgende Anmerkning, og retfærdiggiør disse mine Tanker,
som jeg overgiver til høyere Eftertanke.
Man hører i alle vel indrettede Stater, at Øvrig¬
heden i Byen er forbunden at sette Taxter paa adskillige
Vahre, Taxter for Bryggere, Bagere, Slagtere, Hyre¬
kudske &c. Sandelig! en fornøden Anstalt, i sær naar
visse Folk er alene berettig de til at forhandle saadanne
Vahre, de kunde ellers let beive enige om at fastsette en
utaalelig Priis. Dette skeer saa alt for ofte alligevel.
Men desto mere eftertænkeligt er det at man endnu ikke
har hørt (det mig er bekiendt) at der er sat en Taxt
egentlig de særdeles Fattige til Beste, jeg mener en Taxt
for Spekhøkere og Kieldermænd, som handler. Disse godt
Folk ere just de Fattiges Bryggere, Bagere, Lysestøbere,
og jeg veed ikke hvad mere, tilforn have de tillige været
Pindehuggere, men ere siden ved Stadens Høye Magi¬
strats velvise Anstalter betaget en Deel af slig Næring,
ved det oprettede Brænde=Magazin og aabnede Kielder,
hvor en Fattig for 2 a 4 Sk. Knippeviis for Jndkiøbs
Priis kan bekomme Brænde. Her skal den Fattige kiøbe
sit Flesk, Kiød, Meel, Æg, og saa videre; her boer hans
Forpagter Spisemester, og kort at sige: hans Alting.
Enhver kan nok vide hvordan dette gaaer til, Spekhøkeren
er som alle Mennesker, han seer paa sin Fordeel, og han
har Leylighed at skrue den op efter Behag, han har ikke
med Folk at bestille, som kan undvære ham, og bie efter
at see deres Kiøb, han veed han er dem ligesaa fornøden,
som det daglige Brød, han giør derfor sin Beregning,
hvor mange 100 Daler han bør legge op om Aaret, for
at naae sin Sum, han veed, hvor snart han vil være
Brændeviinsbrænder eller i andre Maader forbedre sin
Stand, han skruer derfor Vahrene op best mueligt, han
veed at indkiøbe det Sletteste og selge det Beste, han
raadfører sig med sine Med=Collega, de fastsetter en Priis,
han undseer sig ikke ved at giøre dobbelt Profit - Den
Fattige sukker. - Han veyer og maaler knap. - Den
Fattige trækker paa Axlene, - ja Faer der har J Pen¬
gene, (det er 26 Sk. for et Pund Smør) dette bliver
Slutningen: Tiggere blive Tiggere, den fattige Dagløn¬
neres Penge er i Spekhøkercus Lomme, hans Børn
fryser, sulter, tørster, hvor skal han hen, han nødes end¬
nu at søge samme sin Patrøn, hans Penge ere faa, 4 Sk.
er hans hele Capital, han kiøber derfor 4 smaa Tørve for
2 Sk. og et halv fierding Pd Flesk for de 2 andre. Mon
heri ikke kunde skee nogen Forandring? Mon disse Pa¬
troner kunde ikke behøve en Laxt? Det er vel sandt, vil
man sige, men vi andre har jo ingen Taxt paa Brænde,
Æg, Lys, fede Vahre og mange andre Ting. Gaudske
got; men de got Folk har Leylighed til at kiøbe ind i det
gode Kiøb og paa andre Maader at forcere Prisen, men
det har den Fattige ikke. Jeg vil og gierne tilstaae, en vis
Taxt kan der ikke settes paa saadanne Vahre, uden man
tillige kunde bestemme hvor meget Landet skulde aarlig
producere tilligemed mange andre Conjuncturer, hvoraf
disse Vahres Priis dependerer. Man kan derfor aldrig
vente nogen bestandig Priis; men mon man ikke kunde
vente en foranderlig Priis, fastsatte efter Vahrenes Gang,
eller og, som var bedre, mon det ikke kunde fastsettes,
hvor mange 1, 2, 3, 4 Sk. der maatte tages mere i Kiel¬
derne for hver Deel, end i Havnene og paa Tørvet.
Transporten kan vel ikke være saa kostbar, Pengene som
staaer i Handelen kan vel ikke være saa mange, Hazardten
er vel ikke farlig, eller Svindingen betydelig. Mon det
da ikke var mueligt at bestemme hvor stort et Levebrød en
Spekhøler bør have aarlig? Mon det ikke skulde være
giørligt, dog i nogen Maade, at forebygge den Fattiges
Sukke og visse Undergang? Jeg skal hiertelig glæde mig
paa de Fattiges Vegne, om det paa nogen Maade kunde
lade sig giøre; og skulde det være umueligt, saa tillade
man mig at foreene mine Klagemaal med de Fattigrs
