1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No 42 og 43
Fruentimmer=Selskabet.
Barbeer-Enken.
Middel til Tændernes Conservation.
D¬
er findes aldrig flere Læger, end naar det kommer an
paa, at give Raad for Tænderne og Tandpine.
Mange og snart de fleste Raad og Midler, som gives og
tilraades, ere meere skadelige end gavnlige. Omendskiønt
de undertiden hos en og anden stiller Smerten, saa giøre
de dog en ond Virkning paa andre Maader. Nu er den
Tid kommen, at det Magnetiske Staal er i Udraab for
det beste Middel at curere Tandpine med. Det er meget
probat; men det kan intet giøre videre, end stille Pinen.
Desuden har ikke enhver det Magnetiske Staal. Men
følgende meget beqvemme Middel kan haves allevegne,
har hiulpet mange Mennesker, og i sær en Person, som
ikke allene i nogle Uger og Maaneder, men endog hele
halve Aar og længer af gangen var plaget med den for¬
skrekkeligste Tandpine, og giort ham den allerbetydeligste
Tieneste. Dette Middel staaer i de Tydske Memoires,
det Wienske Oplag 1 Th. S. 174. Men denne Bog
er ikkun i nogles Hænder, og altsaa vil man her til fleres
Tieneste an øre Afhandlingen derom:
Alle de Deele, som henhører til vort menneskelige
Legeme, ere saa nødvendige og nyttige, at vi ikke kan
undvære en eneste af dem uden stor Skade og Mangel.
Men naar man vilde giøre en Forskiel, og unde nogle
Dele et Fortrin, saa mantte Tænderne ufeylbarlig regnes
med iblant de nødvendigste Stykker. Hvor meget de gi¬
rer Munden og det hele Ansigt, kan man best slutte der¬
af, naar man forestiller sig, hvor ubehagelig en Mund
seer ud, hvor Tænderne fattes Dog er dette endnu ikke
at regne for noget, imod den fortreffelige Tieneste, som
Tænderne daglig beviser os, til at tygge Maden og for¬
berede den til des bedre Fordøyelse i Maven, og tillige
for at fyldestgiøre vor Smag, i det ved denne Tygning
og Knusning den beste Saft og den beste Essentz af Ma¬
den ligesom udpresses og henledes paa vor Tunge. Dog
alligevel drager vi saa liden Omsorg for at bevare disse vor
Munds Formure. Men vi fornemmer tilsidst sammes
Forliis med megen Pine og stor Besværlighed, da vi ofte
i de friske Dage og i Ungdommen selv ikke ret kan nyde
Maden. Fornemmelig maae man forundre sig over, at
vi skaaner vpore Tænder saa sidet, som at de vare af
Staal eller Jern. Derefter naar de og bliver givne tl
Priis for Chirurgis eller Oprrateurs, og overladte til
Deres Jndsigt, saa gaaer det mestendeels i dette Fald ud
paa vor og Tændernes gandske Ruin. Thi saasnart der
formedelst en huul Tand, eller af Flod og Forkølelse for¬
aarsages enten Hævelse eller Tandpine, saa er det beste
Middel, efter deres Mening, at trekke Tanden ud, og
paa engang at giøre Ende paa det Onde, hvorved de vel
fortiener Penge af enhver, men vi bliver derved berøvede
saadanne høyst nødvendige Dele af vort Legeme. Des¬
uden kan ogsaa en Tands Udtrekning, saavel efter For¬
nuften som Erfaring, ikke andet end være høyst farlig,
efterdi de paa begge Sider staaende Tænder har siden ikke
mere noget saa fast Hold og Tilstøtning oven til som for
hen, men af det daglige Brug kan let blive skieve og af¬
brekkes; saa at altsaa en Tands Forliis kan efterhaanden
foraarsage den Skade og Fortred, at man mister flere,
og vi endog derformedelst derefter ligesom forhen bliver
endnu i de øvrige Tænder underkastede Tandpine, Flod
og Skiørbug. Før ikke at være vidtløftig, vil man her
afbryde, og ikkun give det almindelige Væsen, eller me¬
get mere de Uvidende og Uerfarne den troehiertige og
velmeente Efterretning, hvorledes man kan forvare Tæn¬
derne fra Ungdom af indtil den høye Alderdom, og fuld¬
kommen curere dem ved forefaldende Mangeler og Pine,
uden nogen Tid at lade en Tand trekke ud. 1) Maae
man vide, at Tænderne hos et Menneske ere friskere, fa¬
stere og varigere, samt hvidere, eftersom Mennesket selv
er sundt til, og meer eller mindre er underkastet Skiør¬
bug, den bekiendte, for Tænderne, Gummerne og Tand¬
kiødet høystfarlige Sygdom. 2) Maae man daglig,
hver gang man har spiist, Morgen, Middag og Aften
rense og vaske Munden vel med reent Vand, og med
en Pennefier udtage hvad der kan have sat sig imellem dem
eller fast ved dem af Maden, derefter tørre dem sagte af
med et linnet Klæde eller Serviette, saavel inden til som
uden til, og ikke forglemme eller forsømme dette nogen
Dag, ey heller at betiene sig hertil af nogen Naal,
Sølv, Guld, Staal, Jern eller anden Instrumenter.
Den Mad, som bliver hængende ved Tænderne, raadner
og inficerer den i Tænderne befindtlige Marv og Kierne
saaledes, at Tanden tilsidst bliver huul, og giver en slem
Lugt fra sig, hvoraf endelig ogsaa Tandkiødet bliver an¬
grebet, Tænderne bliver løse, vakler, og maae ruineres.
J saa Fald maae man tage en Deel Rude, lat Ruta,
