og to Dele Salvie, lat. Salvia, af begge Dele samlede
saa meget som en liden eller maadelig Haandfuld, slaae
en Potte Vand derpaa, og lad det koge ved sagte Jld.
Med dette Vand vasker man Munden eller Tænderne u¬
gentlig 2 eller 3 gange, og holder Vandet lunket paa
nogen Tid i Munden, dernest vasker Tænderne vel af med
Fingeren. Dette Vand maae settes hen paa et tørt og
varmt Sted, og lunkes hver gang man vil bruge det.
Det kan holde sig i 14 Dage og længer. Men hvo som
vil anvende mere, kan om Foraaret førend Urterne blom¬
strer, omtrent imellem Pintzedag og St. Hans Dag,
lade sig distillere et Vand af 2 Dele Salvie og en Deel
Rude, som giør samme Virkning, og kan conserveres
hele Aaret igiennem, men maae ikke settes paa noget
varmt Sted Denne Salvie saavelsom Rude er det aller¬
beste Hielpemiddel, som imod dette Onde findes i hele
Verden, og man tør ikke ved, at bruge noget andet,
da det tillige bevarer den hele Mund og Tandkiødet
fra Forraadnelse og Skiørbug, holder Tænderne friske
i Munden, og forekommer Flod og Tandpine. 3). Ad¬
vares enhver for alt skarpt, og for bidende og indæ¬
dende Ting, saasom Salt og Specerie, item for
alle Slags Tandpulvere og andre Ting, hvormed
man giør Tænderne rene, som ere giorte af Co¬
raller eller andre Jngredientzer, kan haves for got Kiøb,
og roeses saa meget af Tandlæger, saavelsom og for To
baks=Aske &c. thi alle disse Sager angriber Tænderne, giør
dem tynde eller svage, og møre, betager dem deres Glands
eller Glassur og Vernis. Det beste og mindstskadelige
Tandpulver allene, som man endelig kunde bruge, er af
brændt Brød, blandet med lidet Mastix, og vel sammen¬
nevet til et Pulver, men slet intet videre. Eller man kan
tage den tykke Caffee, som hver gang setter sig paa Bun
den i Caffee=Kopperne, og gnide Tænderne dermed, hvil¬
let renser dem, giør dem hvide og glindsende. Men for¬
nemmelig maae man tage sig i Agt for Tand Lægr
Operateurs og andre, som tilbyder deres Tieneste med
mange store Ord og Løvter, som med Jern=Jnstrumentet
afpudser de anløbne, sorte eller med Viinsteen bedekkede
Tænder, hvilket er meget skadeligt for Tænderne; thi
forbemeldte Tandpulver giør med Tiden selvsamme Virk¬
ning, og med mindre Skade og Fare. Og hvo, efteri
som forhen er meldt, altid holder sine Tænder rene, bri¬
ger aldeles ikke at anvende saadanne Midler. Tandlæ
gernes hele Kunst bestaaer derudi, at giøre vore Tænder
slettere, eller og at berøve os dem Men det er mere
overeensstemmende med Naturen og bedre, at curere
samme med deres Bevarelse. 4) Men ligesom ingen
Deel af vort Legeme kan blive bestandig frisk og i Vel
stand, men af Naturen er tilbøyelig til Undergang, og
flides ved Tiden og det daglige Brug, ligesom og Tæn¬
derne og alle Lemmer findes dygtigere og fuldkomnere
hos et Menneske end et andet: saa fornemmer og Tæn¬
derne saadan Forgængelighed allermest, efterdi de daglig
har deres svære Arbryde at forrette, og bliver ogsaa af
nogle brugte og holdte saa slet, at deres Ruin maae ikke
kømme os fremmet for, om de tndog vare af Staal ller
Jern. Men alt det uagtet, giør man dog meget ilde,
om man lader udtrekke en Tand, hvad heller den er løs
eller vaklende, eller og huul, efterdi man aldrig mere kan
erstatte saadan Skade, og da det tillige skader de ved
begge Sider staaende. Saadan en Tand kan endda være
tienlig i mange Aar og holdes ved lige, naar man ikkun
holder den reen og smuk. De løse og vaklende Tænder
kan og meget pel settes fast igien, ikke allene engang,
men endog oftere, saa at de kan blive dygtige til fuld¬
kommen at forrette deres Tieneste.
Der er allerede i Begyndelsen viist, hvoraf Tænder¬
nes Forraadnelse kommer. Naar altsaa en Tand er ble¬
ven huul eller har faaet Skade, eller man har befundet sig
ude i Blæst, kold eller fugtig Luft, eller ondt Veyr om
Aftenen, eller Maden og Drikken har været enten alt for
koldt eller alt for varmt, eller man af Naturen er til¬
bøyelig til Skiørbug: saa kan Luften trekke ind i den hule
Tand, og foraarsage Pine, ja vel og Hævelse i Tand¬
kiødet eller Flod, hvilket Flod ofte indtager hele Kindbak¬
ken, eller om det er foran, trekker sig op under Øynene
og langs med Næsen. Herfor er det beste og et gandske
fikkert Middel, at man strax, naar man fornemmer det,
koger noget af forbemeldte Salvie og Rude=Vand, og ta¬
ger neget af samme ofte og mange gange efter hinanden
varmt i Munden, og holder det ved den Side, hvor Hæ¬
velsen er eller Pinen fornemmes, og beholder det i Mun¬
den, saa længe det er varmt, men siden spytter det ud,
hvilken udtrekker alt Sliim og Hævelsen; men det maae
ofte igientages og fortsettes, thi ellers kan det ikke giøre
nogen Virkning. Man kan og flittig med Haanden eller
Fingeren men sagte trykke paa det Sted, hvor Smerten
eller Hævelsen er fra oven til ned ad, og stryge udvendig,
samt med Tungen paa Tanden, hvor det smertende Sted
er, for derved at trekke Slimen til sig, og udspytte den.
Dette hielper ufeylbarligt, hvorpaa man fikkert kan for¬
lade sig. Virkningen viser sig strax den første Dag; men
man maae dog ikke holde op dermed, men blive ved at
bruge det, indtil alting er af Grunden cureret, og er
blevet fuldkommen bedre, hvortil udfordres en Tid af
nogle Dage. Pinen pleyer ellers gemeenlig den første
Dag at oxhøre, og man behøver hverken at bruge nogen
Doctor eller Chirurgus. Men om Natten maae man,
for at rogte Kindbakken fra al Luft og Forkølelse, binde
et vart Klæde eller Serpiette deromkring. 5) Saa ofte
en huul eller og frisk Taad bliver løs eller vaklende, og
giør Tygningen besværlig, saa det lader ligesom at den
Tand var længer end de andre, fornemmelig naar den er
hnul, og er en af Kindtænderne, da har enten noget
Vand, Sliim eller Fugtighed sat sig indvendig ved Tan¬
dens Rødder, som kan foraarsage Tandens Forliis med
megen Pine, da mange ere færdige strax at raade til, at
lade Tanden trekke ned. Men i Stedet for dette betyde¬
lige Forliis, maae man tage denne Tand fat med Fin¬
geren eller Tommen, hvad enten den er oven til eller ne¬
den til i Munden, og trykke den fast og sterkt ind i Tand¬
kiødet igien, og derhos stedse bruge det varme Salvie og
Rude=Vand, som forhen er meldt, og blive flittig og saa
