2 som du har skaffet mig, ere hemmelige Fiender, som
blandet ind imellem mine Børn. Jeg vil ikke an age
e dem derfor, efterdi jeg befrygter, at bringe Tvedragt
ind i min Familie. Carismiterne maae have en Konge,
hvis Kierlighed ikke er deelt imellem dem og et andet
Folk. Gak, tappre Zendar, og vær du deres Konge.
De store Virkninger af dit Heltemod har giort dig
frygtbar i dette store Rige, men betænk, at der findes
endda andre berømmelige Egenskaber, foruden en Seyer¬
v vinders Egenskaber, og at du maae oprette og erstatte
"Carismiterne al den Ulykle, som du har foraarsaget
dem. Skal de med et roligt Syn see dig paa Thronen,
saa viis dig imod dem som deres Fader, og lad dem
7 over den Haand, som overøser dem med Velgierninger,
glemme den Haand, som har slaget dem.
Men du, høymødige Korem, du som veed, hvor¬
7 ledes man skal overvinde Teraniternes Fiender, og som
giør dig al Umag, for at skaffe dem Venner; du, om
erfaren i Krigs=Kunsten, elsker dog Fred, og giver
Menneskepennens Handlinger Fortrin for de glimrende
"Bedrifter, du skal være min Datters Gemahl: Tag
"imod mit Scexter og hendes Haand. Mit Folk, regieret
af en saa tapper og ædelmodig Fyrste, skal intet have at
"befrygte sig for sine Fiender uden for, og intet af dets
Regtut inden for. Vær du Folkets Fader og min
Søn. Du er en Heldt; Zendar kan blive en.
Den Søefarende.
Om Sældhund=Fangsten.
S¬
ældhud=Fangst, eller egentligen Sældhuud=Slagen,
skeer saaledes i Grønland: Man bruger mindre
og lettere Skibe dertil; de gaae før ud, og komme sna¬
rere hiem. Sældhundene vorde ihielslagne med Prygle
paa Jisen, naar de ligge at sove Derpaa flaaer man
Skindene af dem; og salter dem need, at de ikke for¬
derves; men Spekket bringes hiem i Qvart=Dele, og
vorder paa samme Maade afkogt som Spekket af Huden.
Skindene af Sælen, sælges gemeenligen Stykkeviis, de
ere store og smaae iblandt hinanden, ligesom de falde.
Men naar de ere tørrede; saa sælger man dem efter de¬
res Fiinhed sorteerte i smaae, middelmaadige og store
til adskillige Priser. De første kaldes Klaphuer (paa
Tydsk Klap Mutzen). De Skibe som bruges til Sæld¬
hunde=Fangsten kunne beqvemmeligen om Høften giøre en
Mellem=Reyse.
Borgeren i Kiøbstæden paa Landet.
Maade, at curere Hornqvæget, naar Vind eller
raaddet Vand har sat sig i Under=Livet.
D¬
et skeer ikke sielden, at der samles raaddet Vand og
setter sig Vinde i Underlivet imellem Huden og
Tarmene hos Hornqvæget, hvoraf disse Kreature tilsidst
bliver syge og døer. De hovner sterkt op, og kan til
Glutning ikke staae meere paa Benene. Jeg har nylig
seet saadant et Exempel hos en af mine Naboer, som
havde en ung Tyr, der befandtes i disse Omstændigheder,
og som sikkert havde døet deraf, om man ikke i Tide
havde kommet den til Hielp. Følgende Operation, som
jeg foretog med dette Dyr, gjorde saa god Virkning, at
det fuldkømmen kom sig igien.
Jeg tog en meget spids Pennekniv, og stak samme
ind i den syge Tyrs Bug indtil Skaftet, paa det Sted,
hvor Hævelsen var sterkest. Udaf den giorte Aabning gik
noget lidet rødagtigt Vand og en Mængde Vind, som
foraarsagede en meget stor Stank. Kreaturet syntes da
vel at blive lidet bedre og muntrere derefter, men det
var dog langt fra endnu ikke gandske befriet fra dets
Onde. Saaret sluttede sig til igien, og der gik fremde¬
lev ikke meere nogen Vind derudaf. Jeg igientog altsaa
den forrige Operation, og med Pennekniven giorde endnu
adskillige Aabninger i Bugen, indtil jeg meente, at al
den Vind, som havde sat sig der, var tilligemed det raade
ne Vand kommet ud Jeg lod derpaa biebringe Kreatu¬
ret et Klysteer, og bevirkede derved, at det blev fuld¬
kommen friskt igien. Jeg har ved denne Leylighed goort
nogle Anmerkninger, som grunder sig paa egne Erfarin¬
ger, og som man altid i lige Tilfælde skal finde sikkre.
Man har i mindste Maade ingen Aarsag at be¬
frygte, at man skal beskadige Jndvoldene ved saadan en
Operation; thi da Vinden og det raadne Vand har fit
Sæde imellem dem og Huden, saa er der Rum nok der¬
til, og desuden er Bladet af en Pennekniv heller ikke al¬
mindelig saa langt, at det kan naae til Jndvoldene, i
sær i dette Tilfælde, hvor der findes en Hævelse. Og
dersom en Tarm ogsaa virkelig ved saadant et Stik skulde
blive saaret, saa er dette Saar dog ikke dødeligt, efterdi
man har Exempler nok paa, at Mennesker og Qvæg paa
denne Maade ere blevne saarede, uden at de har døet
der af. Desuden om der endog var Fare ved, saa kan
man dog intet tabe, efterdi Kreaturet alligevel maae døe,
naar man ikke paa denne Maade kommer det til Hielp.
J saadant et Tilfælde er det da altsaa altid bedre at bruge,
et uvist Middel, heller end at see sit Qvæg opofret til
den visse Død.
Man maae videre aldrig hefte eller sammensye det
gjorte Saar igien, paa hvilket Sted af Underlivet det
end er; thi da de Muskuløse Deele paa dette Sted ere i
en bestandig Bevægelse, saa hielper det dog intet. Saa¬
ret groer sammen igien af sig selv, og man skulde ved
Heftningen ikkun foraarsage det stakkels Kreatur en ufor¬
nøden Pine.
Efterat Operationen er skeet, maae man biebringe
Kreaturet et Klysteer saa varmt som mueligt er, hvor¬
ved Jndvoldene ikke allene renses, men endog styrkes.
Hestene saavelsom Hornqvæget pleyer undertiden at
blive forfangne, i sær naar de drives sterkt imod Vin¬
den. De hovner da ligeledes sterkt op, og ere ikke i
Stand til at bevæge sig videre. Men det er ikke den
Sygdøm, hvorom her handles. Landmænd og næsten
alle Huusverter har herimod adskillige gode Midler, som
ere noksom bekiendte, saa at de ey behøver her at an¬
føres.
