Farligere er det endnu, naar Børn have Aarsag til
at tænke, de straffes ufortiente. Jeg vil ikke just tale
om, at der vel ere de Straffende, som blot af en Fordom,
en Formodning straffer et Barn for en Forseelse, som
det slet ikke har begaaet, hvilket ofte kan indfalde, naar
man ikke holder som et Forhør, førend man griber til
Riset: og hvad maa de stakkels Børn ikke herved forledes
til meget ufordeelagtige Tanker om deres Tugtere, at de
ere ubillige, uretfærdige, hidsige og overilende i deres
Domme: det kan sætte saadan en Grolle hos dem, som
vanskelig kan udslettes, og som ofte kan giøre dem haarde
og modtvillige. Men om de og virkelig have begaaet denne
strafværdige Gierning, saa er det derfor ikke sagt, at de
have giort det enten med frie Villie og Overleg, eller i
Hensigt til at skade; ja det er ey altid en afgiørt Sag,
at de endog have troet, at Gierningen var uanstændig,
og hvor noget af dette findes, der mener jeg ikke, at Bar¬
net engang bør straffes; men alene vise det, hvad der er
i saadan en Gierning, hvorledes det kunde have undgaaet
den, og formane det til at tage sig i Agt for slige Ting
en anden Gang. Her ere for Exempel mange Skielsord,
og ret grove Uhøfligheder, som Børn ey alene ikke kiende
for det de ere; men ansee dem endog for anstændige Tale¬
maader: her ere Gierninger, som de have seet af andre;
men ikke Følgerne deraf, om hvilke de ikke altid kunne
troe, at de ere slette. Der ere Handlinger, hvortil de
kunne være forførte, som de have gjort i Overilelse, i
en ganske god Hensigt. J alt dette have Børn meer end
Forsvar nok for sig til ikke at straffes, og dette kan man
ikke komme efter uden at holde Forhør; med mindre man
ikke agter det saa nøye, enten et Barn troer, det har
fortient Hug eller ey, naar det kun faaer dem; men jeg
anseer det for saa stor en Sag, at en Fader eller Lærer
bør agte det som en Skyldighed at giøre Barnet en or¬
dentlig Afbigt for den Straf, det paa en Maade har faaet
ufortient.
Min Tanke bliver altsaa denne, at for det første in¬
gen Straffende maa bruge Riset i Vrede og Hidsighed men
med den mueligste Koldsindighed - man ti sige, at
de paa denne Maade aldrig bleve straffede, efterdi den
som slaaer maa være vreed - just herafsees, at Straf¬
sen er en Virkning af Vrede, men hvo siger, at en Dom¬
mer, en Fyrste, en Konge skal være uden for sig selv,
hver Gang han underskriver en Dom, eller dersom en
Skarpretter var rasende ved at exeqvere en afsagt Dom
hvo kunde da med Skkkerhed være nærværende? endskiønt
der vel og ere de Gemytter; som man vel maa løbe for
naar de først faae Kieppen i Haanden, at de ikke giøre
ligesom en vis Fader, der begyndte paa Sønnen, og ved
at gaae hele Huset rundt endte paa Konen.
En Straffende bør aldrig tugte noget Barn, uden
at være fuldkommen overbeviist, at baade Villien og Hen¬
sigten har været vud, derfor maa han giøre sig ligesaa
megen Umage ved Vidner og Barnets egen Tilstaaelse at
undersøge Handlingen, som om han var en Dommer ved
en Rett. Alle Vaades Gierninger, Overilelser og Uvi¬
denheder bør for første Gang eftergives. En Straffende,
maa have Barnets egen Tilstaaelse, at det er strafværdig:
det maa være overtydet om den Pligt, der paaligger Føn¬
ældre og Lærere, ved Tugtens Riis at forbedre de unge,
at dem skeer en retfærdig Gierning, naar man straffer de¬
res Ondskab, og det er af Kierlighed til dem, at denne
Straf skal befrie dem, fra en større og langt føleligere.
Børn maa erkiende, hvori Deres Forseelse bestaaer, imod
hvem den er, og hvad Følger den kan have, og i alt dette
vise dem hen til Guds Ord, hvor der findes baade For¬
bud og Trudseler for alle slette Handlinger, hvilket i For¬
veyen maa være dem bekiendte. Naar alle disse Ting er
gaaet for i Veyen, saa er det først Tid at gribe til Riset,
hvilket man ved saadan en Forsigtighed ikke skal have Aar¬
sag at bruge=saa ofte, som det ellers og til ingen Forbe¬
dring bruges.
Huusholdersken.
Purpur=Rødt at farve.
D¬
il et Pund kommes først reent Vand i en Kiedel, og
derudi for 2 s Allun; naar det er smeltet, saa legges
Tøyet derudi, og man lader det koge en halv Time, hvor¬
eftes det tages op igien. Derpaa kommer man reent Vand
i Kiedelen, og et Fierdingpund rødt Træe derudi, hvilket
man lader koge en halv Time, tager det saa af Jlden og
kommer Tøyet derudi, og lader det staae til det er meest
koldt. Saa tages det op igien, og man kommer en Haand¬
fuld Kalk i samme Suppe, kommer saa Tøyet derudi
igien, og rører det vel om et halvt Qvarteers Tid,
hvorefter det tages op og skylles reent af, saa er det
færdigt.
Rosen=Rødt at farve.
Til 1 Pund kommes først reent Vdnd i en reen Kie¬
del og deriblant kommes 2de Haand- fulde Hvede Klie, i
hvilket man lader Tøyet koge en halv Time Derefter
tages det op, og skylles reent af. Siden kommer man
reent Vand i Kiedelen igien, saa og for 4 hhvid Viin¬
steeu, og for 4 s rødt Allun, gandske fiinstødt, og naar
det er smeltet, kommer man Tøyet derudi, og lader det
koge 1 Time, hvorefter det tages op og skylles af. Saa
tager man. atter reent Vand igien i en reen Kiedel, og
kommer derudi paa enging i Lod stødt Concenelle og for
2 s. hvid Amdam Naar det da er kogt tilligemed Tøyet,
saa røres det en Times Tid om. Derpaa tages Tøyet
op og skylles af, saa er det færdigt.
Maade at brygge Øl af umæltet Havre.
Man tager en Tønde reen god Havre og grøber den
gandske grov. Dertil tages en Skieppe Bygmalt, som
grøbes for sig selv allene, og siden blandes sammen med
Havren. Dette mæltes Klokken 9 eller 10 om Aftenen
med koldt Vand, og staaer saaledes tildekket Natten
over. Om Morgenen Klokken 4 eller 5 mæsker man paa
med lunket Vand, da det maae arbeydes gandske vel,
først med Hænderne, og siden med en lang breed Træe¬
spade; jo mere det arbeydes og omrøres, jo mere Øl
giver det af sig. Siden mæsker man paa, efter Behag,
ligesom Brygningen er stor til, og bør det 2 til 3 gange
koges op paa Karret. Siden øser man det op paa Ro¬
sten, eller røster det som med andet Malt, da Rosten
af Halm og Rost=Ved giøres noget høyere eller større
