1767.
Fruentimmer=Tidenden

Fredags=Selskabet.
No 45 og 46.
Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
Om Prædikener.
M¬
an kan frit paastaae, at intet Stykke af den offent¬
lige Gudstieneste har forandret sig saa ofte, saa
hasligt og hinanden næsten imodsigende, som det Fore¬
drag, hvilket vi pleyer at kalde en Prædiken eller geistlig
Tale. Sagen selv er klar nok af dens Historie. Men
den rigtige Anvendelse deraf synes at fattes. Man ar¬
beyder uden Ophør paa den geistlige Veltalenheds For
bedring. Der kommer en Underviisning derom efter den
anden for Lyset. Jkke sielden nedriver den enes Haand,
hvad den andens Kunst med megen Møye har bygget op
Denne ulige Tænkemaade af de lærdeste Mænd, hvilke
dog en Sandheds Aand og Kierlighed til Dyden synes
at oplive, kommer deraf, fordi man ikke omhyggelig no
giør Forskiel imellem Prædikenerne i vore Tider og den
første Christendoms offentlige Foredrage, ikke nøye nok
kiender den evaugeliske Kirkes nærværende Tilstand, og
efte dens sande Beskaffenhed ikke klogelig nok adstiller
det Almindelige fra det Særdeles, ligesom det Væsent
liæ fra det Tilfældige. De allerældste Taler ved de første
Grisines Forsamling bestode i gandske korte og enfoldige
Formaninger, som Menighedens Biskop eller Forstander,
syede til det Stykke, der oplæstes af den hellige Skrift.
Læseren og Formaneren vare to forskiellige Personer.
Den egentlige Underviisning i Religionen var endnu ikke
noget væsentligt Stykke af den offentlige Guds Tieneste;
men samme blev dreven af Catecheterne, hvortil man ud
valgte de allerbesiskikkede Mænd, og som vare Religio¬
nens egentlige Lærere. Men Menighedens Lemmer, i
sær de voxne, vægrede sig snart ved at bievaane de cate
chetiske Underviisninger. De catechetiske Skoler, der
ikke noksom kan berømmes, ophørte gandske paa mange
Steder, eller bleve ikkun bestemte til smaa Børns Un¬
derviisning. Dette Forfald giorde en Forbedring. For
at raade Bod paa de Voxnes Uvidenhed, maatte man
ved den offentlige Guds Tieneste forene Underviisningerne
i Troens Lære med Opmuntringerne til Gudelighed.
Man udvalgte særdeles Texter. Da begyndtes efterhaan¬
den med de endnu til denne Tid brugelige Evangelier og
Ep stler, og den hellige Skriftes ligesaa fornødne som
cienlige Oplæsning kom i Aftagelse ved den øffentlige
Gudstieneste. De Fornemme lode deres Børn undervike
i de da værende Sophisters Skoler. Man rettede sig
efter de gamle Grækers og Romeres Mønstere Man
giorde sig mere Umag for at sette Tilhørernes Lidenskaber
i Bevægelse, end at overbevise deres Forstand og forbe¬
dre deres Hierte. Man søgte, ved sine veltalende Fore¬
drage, at faae et lydeligt Biefald af de Tilslædeværendk
ved Opraab og Haandklappen. Paa denne Vey ind¬
trængte sig endelig det forfængelige Sladder af den jor¬
diske Veltalenhed i Guds Menighed, til stort Anstød for
de Retskafne, og til en ubodelig Skade for Sandhedens
og Dydens Rige. Efter vor evangeliske Kirkes nærvæ¬
rende Tilstand er Prædiken, om ikke det eneste, saa dog
visselig det fornemste Stykke af de Voxnes offentlige Un¬
derviisning. Men derhos beklager retskafne Mænd, at
der prædikes for meget, og læses for lidet op af den hel¬
lige Skrift, og ved ascetiske og catechetiske Betragtninget
bliver anvendt til Opbyggelse. De derimod, som ikke
driver paa andet, end moralske Prædikener, kiender ikke
Menighedernes store Tarv og Trang, og overveyer heller
ikke, at den gandske christelige Sædelære maae bygges
paa det Ord om Troen, om Korset og J Esu Forsonings
Død. Jo nøyagtigere Foredraget bliver indrettet efter
Tilhørernes Forskiellige Fattelighed, desto mere fortiener
det Navn af en christelig Prædiken. Den guddommelige
Midler maae være Kiernen af samme. En mild Over¬
beviisning giør mere til Hiertets sande Forbedring, end
Lidenskabernes voldsomme Rystelse. Naturens Gaver ere
gode for sig ved det guddommelige Ords Foredrag Men
iblant dem allesammen beholder Tydeligheden Fortrinnet.
Barbeer=Enken.
Middel imod Frost i Fødderne.
D¬
en Markiske Balsam er befunden meget probat imod
det saa kaldede Frost i Hænder og Fødder. Dens
Composition er følgende: R. Silverglæd 3 Lod; Bolus
Armenicus 3 Lod; calcineret ungersk Victriol 1 Lod,
eller om den ey kan haves, da Vitriolum Martis, som
er calcineret ad rubedinem, eller og i Mangel deraf
Mineram vitrioli, og 1 Pot gl. Bomolie De første
to Species stødes smaa, bindes ind i sterk Lerret, læg¬
ges ned i en glasseret eller anden Lecrpotte, som er gjort
af Suurbrøndskrukkejord, og tilkliner et Laag derøver,
hvorpaa man lader den hele forbeskrevne Massg køge ved
sagte Jld, indtil tredie Parten er henkogt; kommer det
saa i et Gukkerglas og forvarer det, saa holder det sig i
