Det, som Fruntimmer søger langt borte, er dem
megt nærmere, end di tænke: Forlystelserne ere altid ved
Haanlen; men man miae være besynderlig behændig for
at grib fat paa dem: Nødtørftighed er deres Moder,
og derson hun ikke kaldet paa dem, er det forgieves, at
man jage efter dem.
Naa en Spadseregang følger paa et siddende Ar¬
beyde, er et en følelig Fornøyelse: Saaledes bliver og
Hvile en Fonøyelse, naar man i Forveyen ved Arbeyde
er bleven træ. Alt det vi foretager os, kan blive til et
Slags Fornøielse, naar det skeer til rette Tid. Det er
ved denne vel inrettede Afvexling, at Livet faaer sine Yn¬
digheder, og de har slet ingen Yndighed for den, som
ey forstaaer at føene Arbeyde med Hvile.
Derudi bestaer just de fleste Frueutimmers Feyl.
Deres herskende Lyt til Forlystelse, og den alt for heftige
Higen, som de hav efter samme, forvolder, at den flyer
langt fra dem i de vlle ikke forstaae, at Forlystelser maae
kiøbes, og at Arbeyde er Prisen derpaa; at undslaae sig
for Arbeyde er at ville undvære Forlystelse.
Det var at ønske, at de dog vidste, at den Forly
stelse, som de giøre til deres Afgud, maae undertiden
settes til Side, for siden igien at nydes. Den er efter
sin Natur ikkun et Øyebliks Sag, og ligesom et ange¬
nemt Stød for Sielen, der opmuntres og forfriskes ved
samme, naar det ikke kommer for ofte, men skulde udmat¬
tes derved, om det vedvarede.
Om alt for stor Lyst til Forlystelser.
Forgieves har Fruentimmeret umaget sig, at giøre
Forlystelserne var ge, ved at forandre dem og giøre dem
finere Deres sindrige Vittighed har mangfoldiggiort
Midlerne til Forlystelse, og ophitter dagligen nye, uden
at vinde noget derved. Alle disse indbildte Forlystelser,
hvortil Forfængelighed har lagt Grunden, giøre ikkun et
svagt Jndtryk paa Sielen. De ere kun derved nærmere
komne i Erfaring om Umueligheden, at giøre Forlystel¬
serne lige varige med Levetiden, som nogle Fruentimmer
gierne ville.
Er det desuden vel en anstændig Adfærd for et for¬
nuftigt Væsen, at giøre Forlystelserne til sin Hovedsag?
Et Fruentimmer, henslæbt af en saadan Tilbøyelighed til
Forlystelse, er gemeenligen hverken i Stand til at opfylde
en Moders, Ægtefælles, Venindes eller Medborgerskes
Pligter; en berammet Lystighed, en Dandse=Forsamling,
kommer hende til at glemme alt dette: og hun er endnu
lykkelig, om hendes Letsindighed ikke gaaer saa vidt, at
hun forglemmer sig selv.
Dyden er sandelig ikke altid det sidste, man opofrer
sine Tilbøyeligheder. Naar de sædvanlige Forlystelser
have mistet deres Kraft med en ofte igientagen Nydelse,
giør man sig Umag for at opvekke den slumrende Siel ved
noget mere pirrende; og det Liv, som de kielne Sindsli¬
delser meddele Fornøyelserne, er en kraftig Lokkemad
til at forlede Qvindekiønnet. Deres Hierte finder nye
Kilder til Forlystelse i Elskov, hvortil mange har alt for
heftig Tilbøyelighed. En farlig Fortryllelse, som veed
at vænne Sielen til heftige Bevægelser, foraarsager tilli¬
ge en Væmmelse for alt det, som er af en mere maadd
lig Art.
Deraf kommer det, at man ikke synes om de stille
og uskyldige Forlystelser, som Naturen alle Tider tilbyder
os; Hiertet har ikkun en vis Grad af Fornemmelse, hvor¬
med man meget sparsommelig maae forstaae at holde Huus;
Fruentimmerne har naturligen en større Grad deraf end
Mandfolkene; men mange forøde den saaledes paa et
eneste Formaal, som har vidst at behage, at de have intet
mere tilovers for noget andet. Naar Kierlighed beme¬
strer sig deres hele Hierte, tillukker den alle dets Tilgange,
for al anden Fornemmelse, og endelig lader det falde i en
sterk Sovesyge. Det gaaer hermed, som med de pludselige
Anfald af Hede, hvorpaa snart følger en ulidelig Kulde.
Om hvilke Forlystelser et Fruentimmer bør
tragte efter.
De Forlystelser, som vi ere skikkede til at nyde, ere
afpassede efter Hiertets Størrelse og Beqvemhed. Det
er ingenlunde dannet for de Slags Forlystelser, som
rykke det af Lave; thi de ere kun et Slags kramagtige
Bevægelser, som ikke kunde vedvare. Men der gives
mangfoldige Forlystelser, som allene, fordi de ikke giøre
saa sierkt Jndtryk paa os, ere desmere at høytagte Disse
Forlystelser lade sig hver Dag see udi adskillige Skikkelser,
og i Stedet for at være hinanden til Hinder, forener sig
ammen; de frembringer i Sielen en behagelig Munter¬
hed, som vedligeholder dens Sundhed, og bevarer dem i
en forønsket Liighed.
Der ere visse Slags Forlystelser, som Qvindekiønnet
uden ringeste Fare kan tragte efter, og nyde uden Uroe
og Anger.
Jeg beklager dem, som ere følesløse mod
disses Tillokkelser, og som ansee et Liv for travrigt, der
ikke af Sindslidelserne bringes i en daarlig Bevægelse.
En saadan Følesløshed berøver dem de Yndigheder, som
ere langt høyere at agte, end det de kunde vente sig af en
farlig Hengivenhed. Et vittigt og fornuftigt Fruentim¬
mer veed, at udvælge sig Forlystelser, som ere Sindet
til Fordeel og Hiertet til ingen Skade.
Et Fruentimmer af saadanne Egenskaber forstaaer
at føre sig til Nytte de foranderlige Optrin, som Sel¬
stabet forestiller hende. Hvilken Afgivt af Forlystelser
betaler ikke Naturen og Kunsten til hende? Alting tilta¬
ler og forlyster den, som kan tænke, intet andet, end en
fuldkommen Usandselighed kan faae Sielen til at oversee
saa mange forekommende Ting, uden deraf at blive rørt.
Der, hvor den almindelige Hob Fruentimmer har kun et
intet betydende Syn for Øyet, faaer et Fruentimmer af
ædlere Beqvemheder altid en nye Forfriskelse for Sindet.
Om Forlystelsers Virkning paa Sielen
Den Tidens Kiedsomhed, som nogle Fruentimmer
klage over, er ingenlunde, som de indbilder sig, et Kien¬
detegn paa deres Fortrin for andre. Dette Onde, det
ftørste blant alle dem, hvoraf Sielen plages, er et vist
Merke paa dens slette Tilstand. Det er kun nedrige og
smaa Siele, som lader Tiden falde sig lang midt iblant
en Mængde af Formaale, som bestandig kunde beskæftige
os; og den Maade, hvorpaa nogle Fruentimmer for¬
