samt Forklaringen d. 6 Marlii 1739. er ingen tilladt no¬
gen Forandring at foreslaae eller søge, under 1000 Daler
Sølvermyndts Straf for dem, som unødvendigviis og
uden Grund søger at besvære enten Rigsens Stænder,
eller krænke og angribe Dykerie og Biergningsverkets
Priviiegier og Jnteressentere. Forordn. d. 8 Sept. 1741
Af strandet og bierget Gods betales Tolden og Af¬
givterne efter Vurdering, alt som det findes mere eller
mindre beskadiget, og efter den Proportion, det kan have
imod god Vahre af samme Slags. Men af det, som er
aldeles uskadt, betales fuld Told. Kongel Commeree¬
Collegii Brev d. 12 Martii 1696, og 24 Julii 1724.
Videre kan om denne Materie udførligen læses Hr. Cpt.
Triewalds Tractat om Kunsten at leve under Vandet.
Borgeren i Kiøbsteden paa Landet.
Om at foere Malke=Køer, paa Stalden.
K¬
verne bliver altid trette, naar de skal drives til Græs¬
gangen paa Marken, i sær naar den ligger noget
langt fra Gaarden. Om Foraaret kan de derover let
blive syge, formedelst det vedholdende kolde og fugtige
Veyrligt; og om Sommeren kan de blive udmattede ved
Heden, ja saaledes martrede af Fluerne, at de ofte mi¬
ster Melken, og ere endelig udsatte for den Fare, at an
stikkes af smitsom Syge, ifald den grasserer i Naboelavet.
De træder Græsset ned paa Marken og hindrer sammes
Vext, at det ved den bestandige Afbiden ikke kan faae
Kraft til at voxe. En Koe kan underholdes paa Stalden,
hele Aaret igiennem Sommer og Vinter med det Græs,
der voxer paa Halvparten saa megen Jord, som der ellers
til dens Underholdning maae beregnes, naar den skal
græsses paa Marken om Sommeren og foeres paa Stalden,
om Vinteren med Høe. Videre: Naar Køerne gaaer paa
Marken om Sommeren, saa kaster de Giødningen der
fra sig, og paa det Sted, hvor den falder, voxer Græs¬
set alt for geilt, og Køerne æder det ikke, naar de deri¬
mod foeres paa Stalden, saa beholder man Giødningen
samlet. En paa Stalden foeret Koe giver fire Gange saa
megen Melk, som en der gaaer paa Marken. Smørret
er federe, og man har beregnet, at en Koe, som bliver
vel foeret paa Stalden, kan i de 3 Fierding Aar, i hvilke
den malker, nyttes til henved 100 Daler og derover.
Det er sandt, man kan ikke holde saa mange Køer paa
Stalden, som i Marken, men man har og af tolv Køer
paa Sta den, naar de foeres vel, ligesaa stor Nytte, som
af halvtredsinstyve Køer paa Marken; Og det kan ikkun
lidet nytte, at jage en heel Hob Qvæg paa Marken om
Sommeren, som skal lide Foermangel om Vinteren.
Det er ikke urimeligt, at Hunger og Sult kan være en
af de fornemste Aarsager til Qvægsygen. Saadant For¬
Slag som dette, finder imidlertid efter ethvert Steds for¬
skiellige Beskaffenhed fleer eller færre Forhindringer.
Den gamle egensindige Ung=Karl.
D¬
et er ret vel, at jeg er bleven en gammel Ungkarl;
thi jeg er meget lyksaligere, end den Stakkel, som
bar tilskrevet mig følgende
Brev om en plaget Ægtemand.
Det er en meget vigtig Sandhed, at Sædelighed
pryder det smukke Kiøn lige saa meget, som Behiertighed
vores, og et Fruentimmer, som har vidst at bevare sin
Kydskhed ubesmittet, bliver stedse betragtet fra en Syns¬
punkt, som giør hende Ære, omendskiønt hun ellers er
den arrigste Kantippe; ligesom en Mandsperson, der har
Hierte og Mod nok til at hævne en beskiemmende Be¬
gegnelse, kaldes en Mand af Ære, omendskiønt han
ellers ti gange har fortient Galgen.
Dette forudsat, saa maae jeg sige Dem, min
Herre, at jeg forelskede mig i en ung Pige, som, førend
jeg kiendte hendes Hiertes Værd, eller hendes Forstands
Vidde, fik indtaget mit Hierte, og blev min Hustrue.
Hun havde en artig Stemme og et nydeligt Ansigt; hun
befaldt mig, og Kierlighed lod mig tænke alle de gode
Egenskaber, som jeg havde kundet ønske mig hos en Kone.
Naar man engang er blevet forelsket, saa betragter man
alt det Gode igiennem Kierligheds Forstørrelses Glas.
Det naturligste Svar paa et ligesaa naturligt Spørs¬
maal anhøres som det vittigste Jndfald, og et blot Ja
eller Ney bliver ofte antaget som en afsagt Dom paa den
skarpsindigste Forstand. Men neppe har man været givt
i nogle Maaneder, saa forsvinder Taagen, som Jndbild¬
ningskraften fortryllede os ved; man veed ikke, hvor den
tusindfold Yndighed, som saa mægtig henrykkede os, er
bleven af og forsvunden, og forbavses over, at høre en
Mund tale meget almindeligt, paa hvis Læber der forhen
søntes at hvile en heel Hær af Gratier. Jo mere Æg¬
temanden da beklager Forlisen af hans Hustrues indbildte
Fuldkommenheder, desto mere forleder hans bedragne
Jndbildning ham, til at miskiende hendes virkelige For¬
trins Værdie. Men jeg kommer nu til Sagen.
I den første Maaned efter Bryllupet forekom jeg
mig som en temmelig lykkelig Mand. Min Kones tug¬
tige Opførsel, som under andre Omstændigheder skulde
have giort hende vis paa min bestandige Høyagtelse, blev
Kilden til en stedsevarende Uenighed. Alt for meget vant
til den Overbærelse, hvilken jeg havde havt for hende som
Brud, fordrede hun den Opmerksomhed, hvormed jeg
havde søgt at forekomme alle hendes Tilbøyeligheder, som
en Ret, hvilken hun let skulde have kundet erhverve sig
ved en sagtmodig Opførsel imod en Mand af saa føyelig
Character, som jeg er. Men i dets Sted vilde hun et
gandske heelt Aars Tid efter vort Bryllup endnu være li¬
gesaa egensindig, endnu ligesaa myndig, som hun havde
været i den ulykkelige Time, da min Skiebnes Afgiørelse
stod i hendes Magt, og da jeg, ligesom andre unge
Mandfolk, der ere syge af Kierlighed, optog den yderste
Uhøflighed som en Gunst mig burde misundes. Jeg
havde stedse været vant til at gaae i Selskab; men hun
vilde hverken at jeg maatte gaae ud, eller tilbringe Afte¬
nen med en god Ven hiemme; og da heed det, at jeg
fandt hendes Selskab ufordrageligt, at min Kierlighed,
