dat bliven kold, og med faa Ord, nu holdt hun sig for
berettiget til at blive uudstaaelig skindsyg.
J Førstningen søgte jeg ved en sagtmodig og kierlig
Opførsel at betage hende denne Mistanke, som var saa
gandske ugrundet. Alt, hvad jeg udrettede dermed, var,
at hun immer blev derved, at hun var en retskaffen, en
dydefuld Kone, og for enhver, som vilde høre hende, be¬
klagede sig over en Mands Grusomhed, der ikke var værd
at have en Kone, der holdt saa meget paa Ære og Dyd.
Enhver beklager hende, fordi ingen kan nægte hende den
Berømmelse, at hun jo er en dydig Kone.
Men tillad mig, min Herre, at jeg maae giøre
denne Anmerkning, at omendskiønt en Kone formedelst
en ulastelig Kydskhed opfylder en af Ægtestandens ypper¬
ligste Pligter, saa har hun dog alligevel endda andre For¬
bindtligheder imod hendes Mand, uden hvilke hun aldrig
kan blive elskværdig, og at det er en Jndbildning, som
er meget fornærmelig for det fornøyelige Liv i Ægteskab,
naar man troer, at man ved den ustraffeligste Jagttagelse
af een vigtig Pligt, faaer Ret til at løsrive sig fra andre
Forbindtligheder.
Saa stor er den Elendighed, hvorunder jeg sukker
Min Kone er virkelig indtagende, men hvor hæslig bliver
hun dog ved hendes utaalelige Opførsel. O, dersom
Frucutimmer vilde vide, hvor meget smukkere de bliver
ved et indtagende og mildt Ansigt, hvor gierne vi giver
efter, naar en sød og venlig Mund beder, hvor megen
Magt skulde de da ikke kunde beholde over os. Jeg for
bliver &c.
Jomfruens Fætter.
Om megen Spørgen.
D¬
e Tydske har et Ordsprog: Durch Fragen vvird
man klug. Dersom det var sandt, saa var der
mange kloge Mennesker til; thi alle gider næsten gierne
spørge. Men skulde det være sandt, at man skulde blive
klog ved Spørgen, saa maatte vel Spørsmaalene allene
giøres til kloge Folk om noget Klogt. Men da det ey
skeer, saa seer man lettelig, hvorfor saa faa Mennesker
forbedrer Deres Forstand ved Spørgen. Hvor let kan
man tage Feyl af den Person, som man spørgee! Der
ere mange Folk, som man behøver slet ikke at spørge om
noget. De seer udvortes saa temmelig vise ud, men ere
dog ik un blot Monade, de har intet tydeligt Begreb om
nogen Ting i Verden, og naar man endog ikkun erkyndi¬
ger sig hos dem om den bekiendteste Vey, saa giøre de os
uvissere, end vi vare sør. Andre kunde ofte give os nyt¬
tige Efterretninger, men hvor faaer vi det at vide, at de
besidder samme? Den allermindste Deel veeb det, som de
egentlig skulde vide.
Jeg har giort det til en Lov far mig, sielden eller
aldrig at spørge nogen om der Kunst eller Videnskab, hvor¬
til han egentlig bekiender sig. Cleanth studerer Jura
Man kan see det paa hans Dragt. Men spørg ham:
Hvad Lovkyndigheden er? Hvad en Contract er? Han
vil da giøre et Par støre Øyne, og ingen Ting svare.
Spørg ham derimod, hvorledes de nyemodigste Haar¬
punge seer ud? Hvorledes Touren er i en eller anden En¬
gelst Dands, saa faaer han paa engang Mælet igien, og
fortæller forunderlige Ting. Spørg Jomfrue Julie fra
Landet: Om Kyllinger og Gieslinger i Aar har lykkedes
got? eller om Kiøkken=Haven er snart besaaet. Hun vil tags
saadanne Spørsmaal ilde op, og med en spodsk Smiil see til
Siden. Men spørg hende, hvor mange Rader Falbladen
der nu skal bæres? derpaa svarer hun strax. Spørg Al¬
phesier, som er Doctor, om Aarsagerne til en Sygdom,
og om et Lægemiddels Virkning. Han vil svare eden;
thi hvorledes skulde en Doctor tie stille? Men han vi
svare saaledes, at hverken J eller han selv forstaaer, hvad
han vil sige. Spørg ham derimod om en eller anden
Stats Sag; og J skal høre ham tale derom saa lærd som
en Bog Alle saadanne og mange flere Folk giøre os ikke
meget klogere, naar vi spørger dem om noget; og til
Ulykke er deres Familie meget sterk. Dog, da disse har
mindst bekymret sig om det, som de egentlig skulde vide,
saa giøre de, som spørger dem, til deres Lykke ligesaa.
Sielden forefalder betydelige Spørsmaal, uden det skulde
være i en Examen.
Moden har indført adskillige Spørsmaal, og man
giører dem uden midste Nysgierrighed. Hvorledes be¬
finder De sig? Hvorledes lever De? det er det sæd¬
vanligste og det første, naar to Bekiendte kommer sam¬
men. Vilde man omstændelig og oprigtig besvare saa¬
danne Spørsmaal, saa maatte man give en nøyagtig Be¬
skrivelse over sin Sundhed, sine Lykkes- og Gemyts-Om¬
stændigheder. Men denne Umag giør man sig just ikke;
det maatte vel heller ikke være raadeligt; gemeenlig sva¬
res: gandske got, saa temmeligt, og den Spørgende,
som ikke havde formodet andet, er veltilfreds dermed.
Men siger man imod Formodning; ikke got, meget
stet, saa giør han et forskrekket Ansigt, og siger, Ey, det
bet lager jeg, men tænker slet intet videre derved. Et
andet Spørsmaal, som endnu er ligegyldigere, og ge¬
meenlig følger paa dette, er, at erkyndige sig om Paarø¬
rendes Beundelse. Hvorledes befinder Deres Jomfrue
Syster sig? Har De nylig havt Brev fra Deres Hr.
Scu? o s v. Disse ere Indledning til det nu følgende
vigtige Spørsmaal: Hvad got Nyt? Man maae ved
Besvarelsen omhyggelig rette sig efter den Person, som
Sporger. Giøres Spørsmaalet af en Lærd, saa vil
han vide noget om en berømt Mands Omstændigheder,
om nye Sætninger, og nye udkomne Meninger og Skrif¬
ter. Giør en Borger Spørsmaalet, saa vil han vide
noget af Aviserne o. s. v.
Jeg befandt mig nyelig i et talrigt Selskab af Fru¬
entimmer. De fortalte hinanden med en forundrings¬
værdig Veltalenhed alle de vigtige Nyeheder, som de i en
otte Dages Tid havde udspioneret ved den møysomme¬
ligste Efterforskning. De vidste hvor ofte Tullig havde
havt Dispyter med hendes Mand, hvad Flavia havde
kogt sidste Uge, hvorfor Cecilies Kokkepige var løbet bort,
hvad der havde bevæget Dorinde til hendes nylig fore¬
