1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 48.
Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
Om utidig Sorg for dette Livs Næring.
Jmedens min Salig Mand endnu levede, faldt mig ofte
nogle utidige Bekymringer ind, saadanne, som ere
at ansee, som Misfostere af den fordervende Mistillid til
det Allerhøyeste Gode, og det usporlige Forsyn. Min
Mand var af et svageligt Helbred, og det var min hver¬
dags Bekymring, at jeg med en temmelig Vished kunde
formode at overleve saa kier en Mands Død, Vort
Kalds Jndkomster vare saare faa og smaa, og vi kunde
aldeles intet legge op, som man siger; dets uden var og
min Mand saa særdeles gavmild imod den Trængende, at
han ikke kunde taale at see nogen at gaae trøsteslos fra sig,
saavidt som det stod til ham. Vel havde min Salig
Mand sat i Enke=Cassen for mig, men hvo veed ikke, hvor
utilstrækkeligt det er for en Enke med mange Børn. Min
Mand mærkede alt for vel saadanne mine utidige Bekym¬
ringer, og intet gik ham mere til Hiertet, end at see
mig bekymret. For at opmuntre mig, giorde han engang
følgende Sang, og jeg maae sige, at han ikke giorde den
forgieves; thi saa ofte jeg igientager den, er det ligesom
jeg finder en nye Lettelse i min Enkestands Bekymringer.
O! hvor lyksalige vare vi ikke, sagde min Mand, om vi
altid kunde kaste vor Omhue paa HErren! men ak! i
dette Stykke ere vi ogsaa skrøbelige Mennesker; - her
er Sangen, og, om nogen behager at synge den, da
gaaer den efter den Melodie; Kongen opnaae sneehvid Al¬
der &c.
Vankelmodige Gemytte!
Bort med Sorg, hvad kan den nytte?
Forsyns Øyet ey er lukt:
Troe og Haab. Gud nok skal give.
Tael og raab. Du rig skal blive,
Naar kun Vantroe bliver slukt:
Sørg ey for den Dag i Morgen.
Kast paa HErren ene Sorgen.
HErrenrs Lade er jo fuld?;:
Kielderen kan ey udtømmes.
Du og den skal en forsømmes.
HErren er jo troe og huld?:.
Fuglene jo blive mætte?
Gud til Bords jo dennem sette?
Skiønt at de slet intet giør::
Hvorfor staaer du da i Tanker?
Hvorfor gaaer du ey og banker
Paa den Himmel Forraads=Dør?
Du dig riig ey selv kan svede,
Du maae og tillige bede.
Bønnen lukker Dørren op;:
Bøn og Sveed kan Gud bevæge.
Gud dig ned skal sende Læge;
Forraad for din usle Krop;
Kiere, hvorfor vil du græde
For det, hvormed du skal klæde
Dig? en Salomon betragt:
Al hans Pragt var ey saa prægtig,
Al hans Dragt var ey saa mægtig,
Som du seer et Blomsters Pragt;:
Nu vel an! lad dig da nøye
Med det, Gud dig vil tilføye.
Forsyns Øyet er ey lukt;
Vi Guds Kar jo alle ere?
Gud jo har os alle kiere?
Naar ey Trøen bliver slukt;:
Huusholdersken.
Særdeles Maade at lave Bergfisk til paa.
E¬
r det en lille Fisk, saa legger man den i 24 Timer i
Blød, men er den støer, da i to Dage. Man tager
ogsaa Skiellene got af. Derpaa lader man den koge i
brav Vand til den er møer; og paa det at dette des sik¬
krere kan skee, saa maae man, naar Kiedelen er tagen af
