Jlden, legge et lykt Klæde over. Saaledes lader man
den staae et halv Qvarteer; derpaa tager man den af
Kiedelen, og legger den hen til at rinde af - Naar da
det er skeet, tager man den Stykkeviis eller Bladeviis,
og legger den paa et Fad. Siden tager man et andet
Fad, som er bestrøet med Brød, hakkede Urter, Peber og
Salt; derpaa giør man et Lav af disse Blade, og be¬
strøer det igien lige saaledes, samt væder det med meget
lidt af den beste Olie: siden giør man ligeledes mange
Lag med det øvrige af Fisken. Derpaa legger man et
andet Fad over dette Fad, og setter det saa paa heed
Aske. Inden Fisken rettes an, vender man op og ned
paa disse to Fade, og bærer saa det underste Fad ind paa
Bordet.
J Marseille laver man den saaledes til: naar den
har staaet i Blød nok, og man har ladet den løbe af, samt
taget Skiellen af den, saa lader man den koge meget sterkt
i to til tre Minuter, hvorefter man tager den af Jlden.
Derpaa slaaer man et Glas koldt Vand paa den og lader
den staae af Jlden indtil man vil lave Ragont deraf.
Om at forgylde Krebs, Rarper &c. uden at giøre
disse Fiske nogen Skade.
D¬
et hertil fornødne Cement bliver tillavet paa følgende
Maade. Man kommer noget Burgundisk Beeg i
en nye Leer=Potte, og efterat det er blevet varmt, lader
man saa meget Beeg blive i den, som der vil hænge ved
den paa alle Sider. Naar det begynder at blive koldt,
strøer man fiint pulveriseret Bernsteen derpaa; slaaer tre
Pund Linolie og et Pund Terpentinolie derudi, tildekker
Potten, og lader den koge i en Times Tid paa Gløder.
Kaar man vil bruge denne Blanding, saa bliver den re
ven med saa meget fiint pulveriseret Pimpsteen, saa den
bliver saa tyk som Olicfarve. Efterat man saa har afvi
sket Fiskene vel tørre, bestryger man dem dermed, legger
Guldblade derpaa, og trykker dem sagte fast. Fiskene
kan da strax slippes ud i Vandet, uden at man tør ved at
befrygte, at Guldet skal gaae af, efterdi Cementet strax
bliver haardt i Vandet.
Om at fordrive Lusene af Kanarie=Fugle.
D¬
er samles ofte meget smaat Utøy i Fiedrene paa Ka¬
narie=Fuglene, hvoraf de bliver syge og mavre, og
piller sig hele Dagen igiennem. J saadan Tilstand maae
man fornemmelig holde reent hos dem, og rense Buret
og Ædekisten nogle gange om Ugen, og holde Pindene
brav rene. Men da alle saadanne Tilfælde foraarsages a
indvortes Fordervelse, saa skal man strax give dem to
eller tre Draaber hvid Viin ind, hvorudi er smeltet lidet
Sukker Candis, og derhos holde brav varmt hos dem.
Om at bevare ulden Tøy for Møl.
J Paris har en Mademviselle udfundet et paalide¬
ligt Middel, til at bevare uldent Tøy for Møl; nemlig
at Ulden skal først renses vel fra al dens Fedt, siden be¬
fugtes med Terpentin=Olie, og derefter farves. Den
saaledes tillavede Uld tager bedre imod Farven, end an¬
den Uld, og i Farvingen taber den Terpentin Lugten.
Man har med Flid givet saadant uldent Tøy til Priis
for Møl hele Aaret igiennem, og med Fornøyelse seet
at det er blevet gandske ufortæret, og at alle Møllene ere
omkomne derpaa.
Den gamle Jomfrue.
Om Forlystelser for Fruentimmer, ved Selskab og
Venskab.
N¬
aar man veed, at føre sig Livet til Nytte, er det
vlandet med alle Slags Forlystelser, som vexelviis
snart indtage Sandserne og suart Sindet; men dette sidste
forlystes aldrig paa en behageligere Maade, end i Omgang,
med Folk af en ædel Tænkemaade, der ere i Stand til,
at undervise og fornøye: to Ting, som næsten altid føl¬
ges ad. Man kan ey nok raade Fruentimmeret til, at
agte saadanne Personers Omgang meget høyere, end Spra¬
debassers unyttige Sluddek; hos hine bliver alting til For¬
deel, og hos disse alting til Skade. Den Omgang, som
Fruentimmeret har med de første, forædler deres Siel,
opvekker nye Tanker i dem, hemmer Sindslidelserne, og
giør endog deres ledige Timer nyttige, naar de sidstes
Sladder forringer Qvindekønnets Vittighed, fornedrer
dem, og aldeles forderver deres Hierte.
Dersom noget kan forøge Forlystelserne, som et udi
valgt Selskab tilveyebringer, er det Venskabs Sødhed.
Jeg veed ikke, hvorpaa man grunder den Uret, man giver
Fruentimmerne i at udelukke dem derfra; de ere skabte
med et ømmere Hierte, end Mandkiønnet, og ere i
Stand til at blive Veninder, naar kun Elskov ikke har
fordervet deres Hierte. Jeg vil ikke vidtløftig opregne
Venskabets Fordele, som man kan kalde et dobbelt Liv,
efterdi man lever i sin Ven.
Disse Forlystelser, som røre Sielen, uden at bringe
den i Uorden, ere ikke for den Hob af Fruentimmeret,
som Daarlighed leder fra een Egensindighed i den anden.
Slige Fruentimmer behøver en bestandig Bevægelse; thi
et Øyebliks Eftertanke vilde ellers bringe dem til sig selv
igien, og kuldkaste deres hele Uordentligheds Forfatning.
Men i hvor meget Væsen de end giøre af deres ny¬
delige Forlystelser, lader man sig dog ingenlunde forlede
af deres ubetænksomme Latter til at troe, at de derfor
ere des lykkeligere. Lyksalighed er en Hader af Bulder,
hvoraf de lade sig indtage. Verdens Sværm er ikke dens
Opholdssted; den søger Ly, og saadanne Personers Om¬
gængelse, der ere skikkede til, at sette Priis paa den.
J lant et lidet Antal af fornuftige Venner finder den
Fornøyelse i at være sin egen; og tibreds med dette Be¬
kiendtskab, undværer den gierne flere Vidner, og den
ufornuftige Hobs larmende bifald.
Den lille muntre Jomfrue.
Om en selvbuden Caffe=Gest og Frier.
M¬
ig tykkes, mit kiere Selskab, at J seer saa me¬
lancholiske ud. Hvad vil J give mig, at jeg skal
kunde opmuntre Jer alle sammen, end ikke vores gamle
Jomfrue og gamle Ungkarl skal kunde bare sig for at trælke
