paa Smiile=Baandet, om jeg faaer fortalt en meget
latterlig Compliment, som en min gode Veninde fik for¬
leden Dag fra en hende gandske og aldeles ubekiendt
Mands=Person. Complimenten lod denne ved sin Dreng,
formelde saaledes: Jeg har min Herres NB. Compli
ment at formelde til Jomfruen, at han i Eftermiddag vil
have den Ære at drikke en Skaal Caffe hos hende. Min
Ven, svarede min Veninde fuld af Forundring, J maa
vist gaae Feyl, jeg kiender ikke den, J hilser fra. Ney,
svarede Drengen, jeg gaaer gandske rigtig, og end yder¬
mere befoel min Herre mig at sige, at han havde i Sin¬
de at frie til Jomfruen. Min Veninde vidste nu ikke
enten hun skulde belee eller ynke en Daare, og bød Dren¬
gen at gaae. Man seer heraf, hvorvidt Dumhed sam¬
let med Dumdristighed kan gaae; og de mildeste Tan¬
ker man kan giøre sig om saadan en N*? er, at der
enten maa være en Skrue Løs i hans Hoved eller og en
Stræng sprungen paa hans ---
Fredags=Selskabet.
Borgeren i Kiøbsteden paa Landet.
Middel imod Betleriets Misbrug og fremmed
Tiggeres Omstreifning.
E¬
nhver Patriot røres over Betleriets Misbrug, som
paa mange Steder tager meget Overhaand. Man
ge Tiggere har friske Lemmer og gode Kræfter, og kunde
gierne arbeyde, men ville helst leve i Ørkesløshed; og en
Deel ere saa uforskammede, at de forsmaaer Brød og Føde,
og gaaer misfornøyede bort, naar de ikke faaer Penge.
Ved mange Betlere berøves Fædernelandet mange Hæn¬
der til at arbeyde. De fleste begynder at tigge fra deres
spæde Barndom, og bliver derudi opdragne. De lærer
intet, uden Modtvillighed, og opvoxer ligesom i Vildhed.
Jeg setter forud, at Dovenskab og Afskye for Arbeyde
er Kilden til Tiggerstanden. Naar nu enhver Mand
havde Friehed og Ret til, at tilholde hver Tigger,
som kom til ham, at han skulde fortiene den for¬
langte Gave ved et vist paalagt Arbeyde, enten en
halv eller heel Dag: saa vilde Tiggeren holde saadant
for en Straf, og enten skye de Steder, hvor Arbeydet
ventede paa ham, eller ved at forrette Arbeydet, vænne
sig til at giøre got, og ophøre at tigge. J begge Tilfæl¬
de blev det Øyemed opnaaet, som man sigter til.
I dette Middel er hverken Haardhed eller Hevn¬
gierrighed. Hvo som holder Mennesket til at arbeyde,
hvortil han er født, den fører ham nærmere til sin Be
stemmelse, og handler ret Tiggeren kunde altsaa ikke
beklage sig herover; thi at han blev straffet ved Arbeyde,
maatte han selv tilregne sig Skylden for, formedelst hans
fordervede Smag i Leddiggang og Ørkesløshed. Vil man
sige, at der i et ordentlig bestilt Huusvæsen ikke findes saa
meget ugiort Arbeyde, at man hver Time paa Dagen
kunde flye en Tigger noget at bestille: saa vil jeg snarere
troe, at enhver Huusfader finder, at han snarere mang¬
ler, end har Hænder tilovers til det fornødne Arbeyde.
Tærske, grave, spinde &c. ere Forretninger, som altid
kan behøve et Par Hænder flere, end det sædvanlige An¬
tal. Og da Hovedhensigten, med at sette Tiggere i Ar¬
beyde, ey er saa meget at skaffe os betydelig Nytte der¬
ved, som meget mere at afstraffe Betleren, og vænne
ham fra Tiggeriet: saa kan man gierne hver Time paa
Dagen finde Arbeyde nok til at straffe saadanne Dagdri¬
vere med, om det endog ey var til nogen videre Nytte i
sig selv. Man vil vel giøre følgende Jndvendinger.
Ved de Dovnes Arbeyde bliver lidet eller intet ud¬
"rettet. Svar: dog altid mere, end ved Tiggerie.
Men, som før er meldt, Nytten af deres Arbeyde er ey
heller Hovedhensigten. Jmidlertid kan man nok finde
Raad til, at faae Nytte deraf, naar man kun vil an¬
gribe Sagen ret.
Man vil sette sig og Sit i Usikkerhed, ved at
antage Tiggerne til Arbeyde." Svar: Jkke saa meget
som derved, at man tilstæder Betlerne, at gaae omkring
alle Huse til alle Tider, for at tigge, og naar de ingen
forefinder, for at stiele, men veed man, at de ere i Hu¬
set, saa kan man jo passe paa dem.
De ordentlige Tienestefolk skulle ikke ville arbeyde
tilligemed Tiggerne." Svar: Det behøves just heller
ikke, thi man kan give dem noget at bestille for sig selv
allene.
Sligt vilde blive misbrugt af mange. Svar:
Misbrug ophæver ikke det rette Brug. I denne Sag
vilde heller ikke Misbrug være til saa stor Skade.
Thi blev en Leddiggænger angreben noget skarpt, saa
havde han og fortient det, og skulde i Fremtiden ey
komme saa let igien.
Tiggerne skulde da finde paa mange Undskyldnin¬
ger, at de ikke duede til at forrette det forlangte Arbeyde.
Sv. Man kunde altid finde paa Midler imod saa¬
danne Ulflugter.
Den gamle Ung=Karl.
Om den overflødige Bekostning, som de mange
Hunde foraarsager.
M¬
an klager med ret, at adskill ge Slags Dyr fortærer
saa meget af det, som skulde lomme Menneskene til
gode; man har endog udregnet, hvor meget Korn at
Spurrene aarlig opæder; man har fundet denne Skade
betydelig, og optænker følgelig dagligen nye Midler, til
at standse saadanne Røverier. Man veed, og bruger
Midler imod Rotter, Muus, Kornorme o. s. v. og dog
underholder man omhyggelig et Huusdyr, som fortærer
mere Brød, end man skulde troe. Jeg mener de Hunde
som ere gandske unyttige, og som foraarsager ofte den
