søn hun i Gaar fpillede bort, og om den velpuddrede
Gtudser, som saa turlig drak Champagnie Vimn i hendes
Selskab. Hun drikker mestendeels sin Choccolade eller
Caffet, naar hendes Tyende skal spise Middagsmad.
Lisidor seer næsten aldrig sin Kone, med mindre han skulde
møde Hende paa Veyen til hendes Sovekammer i Ma¬
skerade Klæder, naar han om Morgenen gaaer ud i sine
Forretninger.
Barbeer=Enken.
Om at faae en skadelig Tand bort.
D¬
ette følgende Raad udgiver jeg ikke for nogen Vis¬
hed; men det er en gammel Sagn, at naar man
vil være af med en skadelig Tand, og man enten frygter
for, eller der er Vanskelighed ved, at lade den trekke ud,
saa betiener nogle sig af et Søm, som er opgravet af
Jorden og har siddet i en Liigkiste. Der fortælles Exem¬
pler paa, at naar man ofte rører med den blotte Spidse
ved saadan en Tand, saa skal den derved efterhaanden
falde ud i Stykkeviis. Men man fortæller og tillige,
at naar man med saadant et Søm treffer nogen af de
andre Tænder, saa falder de ud ligesaavel, som den be¬
skadigede Tand. Deres Meninger, som har foretaget
sig at bedømme dette Middel, ere forskiellige, i det nogle
tillegger samme slet ingen Kraft, andre raader derfra for
den Aarsags Skyld, fordi Kraften deraf torde strekke sig
videre, end det var got og tienligt. Jeg gad nok vide,
hvad man skulde ret dømme derom; og om denne Cuur
med Grunde kunde blive tilstrekkelig gotgiort eller og
gandske forkaflet? ustridige Erfaringer torde vel herudi
være den beste Dommer.
En god Diæts Fornødenhed i Almindelighed.
L¬
et er vitterligt, at ved god Orden kan alting ved¬
ligeholdes, og saadan Ordens Jagttagelse er høyst
fornøden naar Sundheden skal vedligeholdes. De Næ¬
ringsmidler, som ere simple og enkelte, og tidt i vore
Øyne synes slette, giver os almindelig de beste Vædsker
i Legemet. Men intet er besværligere for Menneskene,
end at indskrænke deres Begierlighed. Det kommer
mange ikke derpaa an, om Naturen kan finde sig i, at
man begegner den unaturlig; og man anfører ofte det
gamle Ordsprog i Utide: Vanen er den anden Natur.
Men Følgerne beviser det, som er tvertimod, at det gaaer
ikke som man tænker. Den engang i Naturen fastsatte
Orden taaler ingen Modsigelse eller Uorden. Hvo som
forseer sig imod Lovene, bliver og straffet efter Lovene.
Man indvender vel, at Mennesket maae giøre sig til gode
med de mangfoldige Guds Gaver, som kan haves her i
Verden; dette tilstaaes og, men ey saaledes, at man
misbruger dem. En god Diæts Forsømmelse er da ey
allene skadelig for de Syge, men endog for de Sunde.
De fleste Sygdomme har deres Oprindelse af en god
Diæts Forsømmelse. Hvo som ey forseer sig modtvillig,
har heller ingen haard Straf at vente; og hvo som bliver
syg af en uskyldig Forseelse, hans Sygdom er ey at
ansee som en Straf, men ikkun som en Advarsel, at
han derefter skal være forsigtigere. Men her maat
te indvendes, at den strænge Jagttagelse af en god
Diæt og de beste medicinske Leveregler kan dog alligevel
slaae feyl; tdi Erfarenhed viser meer end alt for ofte, at
Personer, som har vent sig til den nøyagtigste Diæt, kan
døg blive syge og døe tidlig. Herpaa kan svares, at
man ikke altid kan antage det for en gyldig Regel, som
vi selv foreskriver os. Naturen taaler ingen Forskrift; den
vil adlydes; den erkiender intet egenmægtigt Herredømme
over sig; den vil selv befale. Naar derfor nogle giøre
sig selv en diætisk Lov, at nyde saadan Mad og saadant
Drikke hver Dag og ey andet, at tælle sine Skridt og
afmaale sin Bevægelse, at indrette sin Hviletid efter fast¬
satte Timer og Minuter, vrage og vælge Luft og Veyr,
og mere deslige: saa kan man ikke kalde saadant at holde
en god Diæt, men allerede ansee det, som en virkelig
Sygdom. Saadan en imod Naturen vedtagen Orden
kan snarere ansees for en Uorden; saadanne Folk giøre
derved Vold paa deres Natur, og standser dens ordent¬
lige Løb i deres Legeme, ja sligt Forhold foraarsager ofte
mere Skade, end i høyeste Grad at leve ubekymret for
Sundheden, end at overvælde Maven, proppe Tarmene
fulde og mæske sig paa Lykke og Fromme. Det er deri¬
mød den beste Diæt, at følge Naturen, og i alle Pøster,
saa vidt mueligt er, at gaae Middel=Veyen.
Adskillig Føde, som tiener og ikke tiener dem, der
begynder at komme sig igien efter en Sygdom.
S¬
upper kan for dem, som begynder at komme sig,
giøres noget kraftige med Bouillon, der er klar,
samt derudi røres en halv eller heel Æggeblomme. Kiød
er ikke strax tienligt for dem, og derhos maae merkes, at
jo finere Kiødet er, jo finere og nærsommere er det, og
jo mere Arbeyde faaer Maven derved til dets Fordøyelse.
Tilmad af Urter modererer Kiødets nærende Kraft. Det
maae saltes saaledes, at Fermentationen ikke overdrives;
og man maae betiene sig af Suurt for at imodstaae For¬
raadnelsen. Viinsupper styrker Maven og Nerverne. Øll
og Vand fortynder Chylus og Blodet. Til kogt Fisk
maae gives Ægge=Soes, og til Stegt Citron=Saft eller
Cappers=Soes. Dog maae man ikke giøre alt for meget af
det Sure. Det kogte Kiød er tienligere til Næring end
det stegte. Spekkede Stege ere ikke saa tienlige for
Sundheden, som de uspekkede. Røget Kiød og Flesk
giver ingen god Thylum. Høns og Duer ere af Fieder¬
sæe de sundeste. Kiødet af Gies og Ænder er altid haardt
at fordøye; Af Raadyr og Harer regnes Kiødet til de
sundeste Spiser. Alt det, som er baget eller stegt i
Smør er besværligt for Maven. Ellers maae enhver,
som begynder at komme sig, ey for hastig ved nærsom
Føde søge at faae Kræfter igien; thi det kan let foranle¬
dige nye Sygdom.
Huusholdersken.
Efterretning om en Plante, der kan bruges tl
Brød.
H¬
r. de la Grange i Champagne haver opdaget en
Plante, hvoraf Rødderne, naar de ere vel tørrede,
giver meget hvidt og læt Meel, som i Smag og Lugt
