ligner meget Meel af Kørn, saa at man i dyr Tid kan
meget vel bruge det til Brød. Denne Plante skal, saa¬
vidt man troer, være den som Urtegaards Mændene kalde
Ranunculus pratensis, som har enkelte gule Blomster,
og smukke grønne Blade, som see ud som Chocholade.
Da Botanici har holdt for at alle Slags Ranuneler ere
farlige, naar man tager ind deraf; saa har Hr. Grange,
for at forsøge dette først, givet en Hund deraf, hvilken
og har ædt det uden ringeste Uleylighed; siden har han
selv og adskillige andre spist deraf, uden at finde sig ilde
derefter. Denne Plante groer i Særdeleshed paa skygge¬
fulde Steder, i fugtige Enge og langs ved Søekanten
hvor Træer voxe. Tiden til at grave disse Rødder op,
er enten ved Begyndelsen eller ved Enden af Sommeren
Om Cochl are Viins Tillavning.
JMay, Junil og Julii Maaned plukker man Cochlea¬
ren, støder den i en Steen=Morter, kommer den i
et stort Leer=Fad, og bestrøer den med Pulveriseret Tar¬
tarus Chrystallisatus, og bestryger den med Honning.
Saaledes lader man det bedekket staae i 24 Timer.
Jmidlertid koger man noget Kilde=Vand med 2 Pund
Honning til hver Kande=Vand; og naar dette har staaet
en halv Time ved Jlden, saa skummer man det, tager
det af, og setter det hen til det bliver koldt. Siden ta¬
ger man Cochlearen, og kommer paa et Anker med et
stort Spunds paa, slaaer det kogte Vand derpaa, og
setter Ankeret paa den Ende hvor Tappen sidder. Efter
24 Timer tapper man Vandet af; presser Saften ud af
Cochlearen, og kommer paa nye frisk stødt Cochleare paa
Karret, og slaaer den aftappede Saft derpaa igien tilli¬
gemed lidt Giær, hvormed det staaer og giæres i tre
Dage. Herpaa smører man noget malet Sennop paa
et flykke Brød ved Siden i Fadet, og lader det igien
giæres i 14 Dage i et koldt Kammer. Derefter phil
trerer man Saften deraf, og setter den paa Flasker
hvilke maae vel tiltettes med Bæg. Om otte Dage kal
den da drikkes. Denne Viin smager got, og rense
Blodet.
Om Smaalandst Ostes Tillavning.
D¬
en Smaalandske Ost, som holdes for den beste i
hele Sverrig, tillaves paa denne Maade: Man
tager saa meget sød Melk, som man vil have Osten stor
til, og varmer den, saa at den bliver nogenledes lunken,
i en stor Kiedel. Siden tager man Løven ud af den
Huud, som den er i, kommer den i et reent Stykke Lærret,
og trykker den i Melken, som staaer over Jlden Strax
derpaa tager man Kiedelen af: har man smaae søde og
friske Klitter=Oste, saa river man dem gandske siint, og
kommer dem i en anden Kiedel, hvori man ogsaa slaaer
sød Melk, og setter paa Jlden. Naar nu Melken i den
store Kiedel er vel løvet, røres den om, kommes i en
Kurv. Saa trykker man Bunden og Kanterne sterkt
ind paa Kurden. Men midt i, legger man de revne
Klitter=Oste; dog maae man vel vogte, at intet deraf
kommer paa Kanterne. Man kan ogsaa koge noget af
den store Kiedel, og blande i Klitter=Osten. Derpaa
legger man den søde Løvede Melk oven paa. Derefter
trykkes Osten got, at Valden som giver Skimmel og
Maddiker kan løbe fra. Siden setter man den i et koldt
Kammer, hvor Solen ikke kommer, og saa vender man
den Morgen og Aften. Den 3die Dag salter man den
got, og bestryger den med reen Lage, at den ikke skal
slimes.
Fredags=Selskabet.
Borgeren i Hovedstaden.
Om Kiøbmandsstandens Vigtighed.
E¬
n Kiøbmand kan ansee sig som en af de vigtigste Lem¬
mer i det menneskelig Selskab; ikke allene ihenseende
til hans egne Forbindelser, og den mangfoldige og i visse
Maader uendelige Nytte, som udspringer deraf; men
endog fordi han staaer i Forbindelse med alle de øvrige
Lemmer i Staten, og er unægtelig det menneskelige Kiøns
store Velgiører. J Engelland kan en Kiøbmand ansee
sig, som en af Statens vigtigste Pillere. Han er Rig¬
dommens og Magtens Siel. Han forskaffer, han ud¬
skikker og underftøtter hans Fædernelands Berømmelse.
Uden ham maatte Engelland lade Seepteret over Havet
synke; uden ham skulde dets Fork ikke saa ofte have været
utvingelig; uden ham skulde det ikke have givet de længst
børte liggende Lande paa Jordkredsen Lykke, Roe og
Fred; uden ham maatte det stedse have værget sig skiel¬
vende, og ikke været i Stand til at afholde dets mæg¬
tige Naboer fra dets Kyster; uden ham havde det maat¬
tet indslutte sig inden de snevre Grændser, som Havet
har omgiordet denne lyksglige Øe med, ikke kundet fore
skrive Ost= og Vest=Jndien Love, eller opreyst sin Ban¬
nere i de længst borte liggende Jordens Deele. Med faa
Ord, uden Handelen skulde Engelland der neppe været
bekiendt ihenseende til Navnet, hvor det nu hersker som
Konge, og faaer kostbare Skatte som Told. Det er alt¬
saa ey at falde i Forundring over, at Britterne vedlige¬
holder den største Høyagtelse for en Stand, som er saa
rig en Kilde til deres Fædernelands vigtigste Fordeele
Borgeren i Kiøbsteden paa Landet.
Tinker om det Middels Virkning, at blande Sale
iblant Hornqvægets Foder.
M¬
an har Efterretninger om, at Qvægsygen ikke har
yttret sig paa mange Steder, hvor man nogle
gange om Ugen har blandet Kiøkken=Salt iblant Horn¬
qvægets Foder; men paa andre Steder derimod har den
desuagtet indfundet sig Paa det at man nu formødelst
det sidste ikke for hastigt skal falde paa de Tanker, at saa¬
dant Præservativ=Middel er uvirksomt, og bevæges til,
ikke at bruge det, saa forestilles til Overveyelse, om Aar¬
sagen til, at det ey har havt nogen god Virkning, ikke
maaskee kunde være, at det er brugt alt for kort, eller
uordentligt, eller med alt for liden Opmerksomhed
Naar saadant et Middels Anvendelse overlades til Tiene,
