ste Folkene at befærge uden Hosbondens Opsigt, saa ind¬
sniger Efterladenhed sig lettelig, saa at Qvæget snart ikke
faaer det i rette Tid, og snart ikkun sielden; ofte faaer
det for meget og ofte for lidet deraf, og mange flere Feyl,
som derved kan gaae for sig Tienestefolkene ere alt for
ligegyldige og staaer mestendeels i den Tanke, at en nøy¬
agtig Jagttagelse af adskillige efter Anseelse smaae Om¬
stændigheder ved Ting, hvoraf Virkningen ikke strax kien¬
des, er just ey saa nødvendig. Erfarne Hosbonder het
giort denne Anmerkning, og ikke ladet sig afskrekke fra at
give Qvæget Salt iblant Foderet, omendskiønt Virkni,
gen deraf har ikke allevegne svaret til Haabet. J Sær¬
deleshed synes følgende Anmerkning at fortiene en offent¬
lig Bekiendtgiørelse: det er bekiendt, at man formodede,
Saltet skulde være et Præservativ=Middel imod Qvæg¬
Sygen, fordi at man paa de Steder, hvor der findes
Salt=Kilder, er hidindtil bleven befriet fra Qvægsygen.
Aarsagen hertil synes at ligge derudi, at Qvæget er ble¬
vet friskt ved dagligen at drikke af det salte Vand. Man
har da ventet samme Virkning, naar man ugentlig nogl¬
gauge strøede en større Qvantitet Salt paa Qvægets Fo¬
der. Dette nærmer sig ikke saa meget til det salte Vands
Brug, som ifald man daglig lod en mindre Qvantitet
Salt opløses i det Vand, Qvæget faaer at drikke Maa¬
skee Virkningen er heraf tilforladeligere, end at strøe
Kiøkken=Salt iblant Foderet. Man veed, hvor meget
det, ihenseende til Lægemidlers Brug ofte kommer an
paa Tiden, Qvantiteten og andre Omstændigheder. En
igientagen lang Erfaring lærer eller i det mindste forbe
drer Anvendelsens Maade. Vigtigheden af den Nytte,
som Publitum har at vente af et tilforladeligt Middels
Opfindelse til Qvægsygens Afvendelse, er en betydelig
Grund nok, til at anvende al Opmerksomhed derpaa
Dersom man forsøger det giorte Forslag, daglig at lade
opløse noget Salt i Qvægets Drik, saa vilde en Be¬
kiendtgiørelse om Virkningen deraf være behagelig for en¬
hver Hosbonde.
Jomfruens Fætter.
Fem Glftermaals Regler.
D¬
isse Regler har jeg nylig læst, og har i Sinde at
rette mig efter dem, saasnart jeg vil givte mig;
imidlertid meddeler jeg dem nu i dette Selskabs Blad til
deres Tieneste, som kunde faae Lyst til at betiene sig af dem
Den første Regel, hvorefter de har at rette sig,
som stræber efter en fornøyelig Ægtestand, er denue, at
de skal forbinde sig med fuldkommen ærlige Personer, hos
hvilke Retskaffenhed allerede igiennem en heel Rad af Aar
har været arvelig og uden Pletter. Man har aldrig seet
saa mange slet udfaldne Ægteskabe, som siden den Tid
da man begyndte meere at see paa Brudeskatten og Med
givten, end paa Ære og Dyd. Den udvortes Gestalt
og Skabning maae befalde, det er noget som er nødven
digt; men fornemmelig bør vi fængsles af Egenskabernes
og Opdragelsens Fortrin.
Det var herligt, om man
her aldrig blev bedragen.
Den anden Regel: Svinger Eder i Eders Hensig¬
ter op i Veyret; men svinger Eder ikkun ikke bort over
Eders Synkreds. Alt for høye Hensigter tilkiendegiver
en ikke alt for rigtig Forstand; men alt for nedrige, alt
for gemene, forraader en indskrænket Aand og noget
Smaat. Foreeninger med anseelige Huse ere altid for¬
deelagtige; en Jndsigtesfuld klog Mand veed at betiene
sig deraf saavel i Lykke som i Ulykke. Fortienester allene
ophøyer os sielden til anstændige Æresposter. Retskaffen¬
hed allene beskytter os ikke for Menneskenes Uretfærdig¬
hed. Men hvor smiggrende er ikke den Beskyttelse, man
kan vente af en i et offentligt Æres-Embede siddende
Mand, hos hvilken Blodets Stemme og Røst taler for
os! Jmidlertid er det paa den anden Side ikke mindre
sandt, at man ved de anseeligste Titler og de fornemste
Paarørende kan dog alligevel befinde sig i de elendigste
Omstændigheder. - Det sidste er ikke trøsteligt.
Den tredie Regel: Man skal foretrekke den elskede
Persons Fortienester for dens Penge og Midler. Jeg
udelukker derfor dog ikke Medgivten; men om den endog
var nok saa ringe: saa vil den dog hver Dag tilvoxe un¬
der en Ægtefælles Hænder, som er begavet med gode og
rare Egenskaber, og med megen Fornuft og Forsig ighed,
da derimod hos en blødsindig og daarlig Ægtefælle, hvis
Fader er usædvanlig rig, er det hele Arvegods allerede
ofte fortæret, førend man ret faaer det imellem Hænder.
Den fierde Regel: Man skal see paa Gemytternes
Liighed og Overeensstemmelse. En Mand, som har me¬
gen Fornuft, kan ikke længe skikke sig i en god enfoldig
Skiønhed. Ligesaa vil en enfoldig Mand af mindre For¬
stand, som er uden Falskhed, snart blive fortredelig over
den Fornuftens Styrke, hvormed en tredsk og listig Kone
er ham overlegen. En, som har Lyst til Spil eller Bye¬
besøg, skikker sig ikke for en Mand, som holder Orden i
Huset; for en taalmodig Mand skikker den sig ikke, som
bliver hastig vred, og tager grumt afsted over Smaating;
for en Huusholder ingen ødsel Kone, og endnu mindre
en gierrig; for en stille og jevnsindet Mand ingen Egen¬
sindig; med faa Ord, man maae undersøge, om der i
Characteren ikke er Sympathie eller Overeensstemmelse; thi
saadan Liighed skal allene virke Sindelavet til Kierlighed.
Denne Undersøgelse er maaskee ikke saa let, som mange tænker.
Den femte Regel: efterat de Elskende ere blevne
givtete, skal de alligevel blive ved at vise sig imod hinan¬
den ligesom i Frierdagene, da den Begierlighed at befalde,
og at giøre sin Lykke, skiuler undertiden de hemmeligste
Laster. De givte Mænd maae ingen Tid aabenbare deres
Svagheder for dere; Ægtefæller. Saa længe vi giøre
os Umag for at skiule vore Feyl, saa længe ønsker vi at
befalde, og paa saadan Maade kan man stedse befalde.
Denne Kunst troer jeg vist at mange forstaaer, baa¬
de af det ene og det andet Kiøn.
Aargangen af disse Blade koster i Følge den i Adresse=Contøirets Efterretninger No. 141. bekiendtgiørte Taxt:
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Lolland 5 Mk.
Jylland 1 Rdlr.) Paa Postpapiir 2 Mk.
Galæse 5 Mk.
Fven 5 Mk. 8. §.
Holsten 1 Rdlr.)
mere.
