Dog, jeg merker, at Enden paa min Jammer er ikke
langt borte.
Som hun det sagde, skiftede hun Farve. Vi raa¬
bede hende til at legge sig paa sin Seng, for at komme til
sig selv igien.
En aller to Timer derefter kom en Herre og forlangte
strax at tale med min Mand. Det var Hr. Grace.
Min kiere Sir Hanmer, sagde han, glæd sig nu med
mig! Min Peggy er uskyldig, hun er dydefuld, som
hun altid har været. Den forbandede Lord Kidt har
med 1000 Guineer vundet hendes Kammermenneske,
til at indgive hende en Sovedrik, og havde i denne
hendes Tilstand, da hun ikke vidste af sig selv at sige,
faaet hende bragt til sit Huus. O min Peggy!
maatte jeg dog faae dig en eneste gang at see igien!
Da Lord Kiot fornam, at det var ham umueligt at
naae sin Villie, nægtede han og at betale Qvinden de
hende belovede 1000 Guineer, og for at hevne sig paa
ham, aabenbarede hun mig da den hele Hemmelighed,
og sagde mig, hvor han havde skiult min Kone. O min
anfægtede og bedrøvede, min beskæmmede Engel, hvad
er der dog blevet af dig? Jeg hastede, og brekkede ind
i denne Ugudeliges Huus. Han brændte en Pistol løs
paa mig; men han traf af Forseelse hans egen Med¬
forsvorne. Derpaa trak han Kaarden; men i den an¬
den Gang giennemborede jeg hans Hierte. Forræder¬
sken døde ikke af hendes Saar; hun lever endnu i denne
Time, og i hendes Døds Angester har aabenbaret hele
Sammenhængen for mig i den hele dievelske Sammen¬
rottelse.
Nu trøstede vi Hr. Grace, i det vi gave ham Ef¬
terretning, at hans Hustrue var endnu i god Behold, og
i vort Huus; men hun var lidet upasselig, og derover
havde hun lagt sig paa Sengen. Vi kunde paa ingen
Maade holde hans Utaalmodighd fra, at ville see hende.
Jeg maatte altsaa vel gaae hen, for at forberede hende.
Som han nu med sagte langsomme Skridt nærmede sig
efter mig, og hun fik ham at seel, fløy hun op i Sengen,
og hendes Hierte syntes at ville springe i Stykker. Hun
saae ham vildt an. Tale vilde hun; men hun kunde ikke.
Hun greb derfor fat paa hans Haand, trykte den til hen¬
des Læber, sank sagde ned og døde.
Her sluttede Ladv Homespun hendes bevægelige
Fortælling. Hist og her saae man et Par Taare udflyde
i Selskabet, og Lady Cribbage raabte: Kort herhid!
at Melancholien kan forgaae.
Barbeer=Enken.
Om Hvile efter Maaltidet.
A¬
t holde sig stille efter Maaltidet, er en Sentiment der
er grundet paa Observation og Erfaring; alle Dyr
drives naturligvis til Roelighed efter at de har ædt, ja
adskillige sove saasaart at de har fyldestgiort denes App¬
tit. Jblant Menneskene har man ogsaa mangfoldige
Exempler derpaa: saa at man maae altsaa betragte denne
almindelige Propension til Ledighed som et Naturens
Værk.
Naar Maden fermenterer i Maven, saa uddunstar
derfra nogle Spiritueuse Dele, som har en Kraft til at
giøre drukken; hvilket man kan see af adskillige saadante
Fermentationer endogsaa uden for Legemet. Disse Spi¬
ritucuse Dele, som maaskee stige op i Hiernen førend
man endogsaa kan mærke dertil, ere altid i Stand til at
forstyrre den, og lokke Legemet til Søvn førend mag
veed derfra. Ventricutus bliver irriteret af disse Dun¬
ster, og trækker sig tilsammen, Orificia deraf snærpes
ligeledes sammen ved de Fibrers Bevægelse som ere der¬
omkring; thi man kan, ved at see Maven og anatomere
den, see, at, uagtet den engang er fyldt med Mad,
og er i henseende til dens Figur nødt til at forandre dens
Lage; saa kommer der dog derfor ingen Folder ved det
øverste Orificium, som nogle Physioiogi paastaae, og
at, om den end lukte sig til og drog Folder, saa vare
dog disse Folder aldrig i Stand til at lukke til for hele
Cardia.
Parietes og Orificia af Maven maae altsaa, ved
at trække sig saaledes sammen, anvende en stor Deel
Kræfter, som Naturen til andre Tider uddeler i Maski¬
nen med større Liighed eller Proportion. Det hændes
ogsaa, at Legemet ex, i Førstningen at Fordøyelsen gaaer
for sig, i en Mathed, i en Jnaction, ja endog i en
Træthed, som enhver bedre kan føle end man kan be¬
skrive det. Det var altsaa at giøre Vold paa Naturen,
og at staae Fare for at forhindre Fordøyelsen, naar
man ikke vilde holde sig stille i den Tid.
Huusholdersken.
En Maade at forvare Æg friske i lang Tid.
M¬
an opløser en let Gummi, saasom den Arabiske eller
slig anden Slags, i Viin=Spiritus. Ved Hielp
af en smule blødt Vox hefter man et Øye af Traad paa
Æggene man vil giemme. J disse Øyer stikker man en
Kiep ind, og hænger den op i en Horizontal Linie, eller
holder paa begge Ender af den; derpaa legger man et
Æg efter et andet need i det Kar som denne Fernis af
Gummen er i, og lader Kieppene hænge nogle faa Øye¬
blik: naar Fernissen er tør, river man Traad Øyerne af
ved at tage Voxet bort, tager saa en Pensel og bestryget
Æggene med Fernissen.
Paa denne Maade har Hr. Reaumur i Frankerig
faaed sig tilført Æg friske fra Ostindien og America,
men naar han har villet lade dem rue ud, saa har han
først taget Fernissen af, da Transpirationen af Ægget
ellers vilde blive tilbageholdt derved.
