Fredags=Selskabet.
Samleren.
Om Ordenen i Menneskenes Død, samt hvorledes
de Dødes Tal forholder sig til de Levendes,
og Forskiellen herudi paa Landet og i
Stæderne.
D¬
en store og forunderlige Orden, som hersker i Guds
Huusholdning med Menneskens Kiøn, viser sig
først udi den Lighed, som findes i Menneskenes Død, og
udi Forholdet heraf mod de Levende saavel paa Landet
som i Stæderne, i gode og sunde Aaringer, da de Dø¬
des Antal er næsten aarligen eens. Naar man skal giøre
Regningen, maae man tage flere Aar efter hverandre.
Paa Landet døer altid færre Folk, end i Stæderne.
Saaledes har Hr. Skuzmilch befundet, at i 1098 Byer
i Chur=Mark, eller det egentlige Churfyrstendømme Bran¬
denborg, døer i gode Aaringer 1 af 42 eller 43, og af
et taget Middel=Tal, naar 1 epidemisk Aar regnes iblant
10, døer 1 af 38 eller 39. J de Chur=Hannoverske
Byer døer og 1 af 38. J de middelmaadige Stæder er
Dødeligheden større, saa at der døer 1 af 32. Udi 20
smaae Stæder i Chur=Mark er i 6 gode Aar død 1 af
32 eller 33, og i 10 blandede Aar 1 af 29. I de
større Stæder varer Livets Kræfter endnu kortere. Der
døer vel 1 af 24 til 30. Naar man legger de større og
mindre Byer tilsammen med Landet, og vil udregne Mor¬
taliteten for en heel Provintz eller et heelt Rige, saa be¬
findes almindelig, at der døer 1 af 36 eller 35. Men
ved alle saadanne Beregninger maae nøye merkes, at man
sammenligner lige Steder og Tider; ligesom man kan
være vis paa, at saasom de Dødes Antal forholder sig
udi de gode Aar, saa maae og de Levendes svare deri¬
mod. Dette er saa i Almindelighed. Nu vil man an¬
føre nogle strødde Anmerkninger: Meslinger er stundom
epidemisk Sot, og er gandske dræbende Aar 1751 bort¬
rykkede den Sygdom i Berlin 500 Børn. Naar mange
Jndvaanere boe tet tilsammen i en liden Stad, naar For¬
retningerne ere mange og Yppigheden stor, saa regierer
Døden der med ligesaadan Fremgang som i de store Ste¬
der; saasom i Leipzig, ihvorvel den har ey stort over
3000 Jndbyggere. Rom har paa 35 Aar ikkun kundet
bringe det et eneste Aar saa viidt, at der blot døde 1 af
13. Paa 5 Aar er død 1 af 30, som er Middel=Tallet
for Stokholm; derimod er paa 8 Aar død 1 af 21, og
engang 1 af 19, hvilket sidste saaledes var et epidemisk
Aar. J Amsterdam døde fra 1747 til 1752, 49494,
eller aarligen 8247 Mennesker. Beregningen udi en
Provintz eller et Land, som har store Steder, megen
Handel og mange Manufakturer, bliver ulige mod et
andet Landskab. Chur=Mark har for Exempel 1800
Byer, men Berlin allene har saa mange Jndvaanere,
som 500 af dem tilsammen. J Hertugdommet Vurtem¬
berg stiger de Levendes Antal til 475442. J Kongeri¬
get Preussen til 1755, fandtes 635998 Siele, foru¬
den 30000 Soldater, som der havde sine Qvarterer. J
Churmark levede paa samme Tid i Byerne 412986, og
i Stæderne 246540, tilsammen 659526 Mennesker;
ligesom i Preussisk Pommeren paa Landet, 272266 og i
Stæderne 89310. J store Lande boer gemeenligen en
tredie Deel i Stæderne og to tredie Dele paa Landet.
Ao. 1700 var Middel-Tallet af de Døde i Chur Mark
7600, og Aar 1755 steeg det til 18000. Aar 1740
døde i Rom henved 6000, og i London 26000 Menne¬
sker. Aar 1750 regnede Berlin 4000 Døde.
Den Søefarende.
Om Sinus og Logarithme=Tavlerne.
A¬
t Sinus, Tangent og Secant=Tavlerne tilligemed
deres Logarithmer ere overmaade fornødne udi
Navigationem, Astronomien og alle andre Parter af den
practiske Mathematiqve, tilstaaer enhver, som er lidet
øvet i disse Ting, og dog alligevel ere der kun faa af
dem, som har lært Navigatienem, der har nogen ret
Begreb og Kundskab om deslige Tabeller, ja nogle veed
ikke, skiønt de bruger dem i deres Regninger, hvad de
Ord Sinus, Cosinus, Tangens &c. vil sige; jeg kiender
nogle, som, naar de vil distingvere mellem de naturlige
Sinus og de konstlige eller Logarithmus Sinus, da
kalder de de første de smaae Sinus og de sidste Log Sinus
og ikke Logarithmus Sinus: de første kalder de saa, for¬
di i Sinus=Tavlerne pleyer de naturlige Sinus at expri¬
meres med ferre Zifre end deres Logarither, og de sidste,
giver de det Navn; fordi de finder udi alle Navigations¬
Bøger, at Logarithmus Sinus bliver for Kortheds
Skyld skreven Log: Sinus. Det kunde vel være lige¬
meget hvad Navn de gave de naturlige Sinus og deres
Logarithmer, naar de havde et ret Begreb om begge;
men det har de ikke heller; thi da jeg forgangen var
samlet med nogle af mine gode Venner, som vare Søe¬
Folk, og vi talte om et og andet Verkstykkes Opløs¬
ning, da siger en, som dog passerer for en forstandig
Søemand: hvoraf kommer det sig, at man ikke udi
Fleng kan betiene sig af de smaae Sinus og Log: Sinus
naar man vil, og naar skal man bruge de første og naar
de sidste? det ønskede mange af Selskabet besvaret, men
om vi maatte skilles ad, lovede jeg med første at vise
hvor vidt dette Spørsmaal var ugrundet og at give dem
et kort Begreb om Sinus og Logarithme=Tavlerne, saa¬
ledes som følger.
