&c. faa at Characteristica af Logarithmerne alletider inde¬
holder saa mange Eener, som der udi Tallet selv findes
tifre mindre end et, hvoraf man og kan slutte sig til at,
stiønt Sinus Tatus eller Circul=Straalen udi Sinus=Tav¬
lerne settes knu at være Deel udi 10000000 Dele, saa
bør den dog antages som den var deelt udi 10000000000
Dele eftersom dens Logarithmus er 10. 0000000. Man
kan altsaa og af et Tal given strax finde Characteristica,
og igien af Characteristica finde Antallet af Zifrene udi
Tallet.
Det meste af Navigationen er intet andet end ad¬
skillige Trekanters Opløsning, men Siderne selv udi en
flad Trekant og Sius, Cosinus Tangenterne eller Co¬
tangenterne af Siderne udi en sphærisk Trekant ere udi
en vis Proportion med Sinus, Cosinus, Tangenterne eller
Cotangenterne af Hukkerne, derfor kan man af 3 Ting
enten udi Sider allene eller Sider og Hukker tillige udi
en Trekant givne finde det øvrige ved at formere sig af
det givne saadan Proportioner, som man lærer udi Tri¬
gonometrien, men udi al Proportion kan man af 3 Leed
givne finde det 4de efter den almindelige Regel for hele
Regula trium, at det 4de Leed er saa stor, som factum
af det andet og 3die dividert med det første, men da der
forefalder mange Zifre udi de beregnede Størelser af Si¬
nus af Tangenterne, vilde man ved saadan Proportions
Opløsning falde udi en vitløftig og kiedsommelig Multi¬
plication og Division, og for at undgaae dette, da, i
Kraft af at Multiplicationen ved Logarithmernes Brug,
forandres til Addition og Dvisionem til Subtraction, ta¬
ger man Summen af Logarithmerne af det andet og tre¬
die Leed, og derfra subtraherer Logarithmus af det første
Leed, det overblevne er da Logarithmus til det 4de Prø¬
portional=Tal, være sig Sinus af en Huk eller en Side
af Trekanten, og af denne Logarithmus kan man strax
udi Tavlerne søge Tallene selv.
Men ved alle Trekanters Opløsning har man da at
tage i Agt at naar man af de givne Sider og Hukker
har forskaffet sig en Propoution, at man da ikke for at
finde det 4de Proportiona=; al udi nogle Leed betieler sig
af de naturlige Tal selv og udi andre af Logarithmerne;
thi da vilde man tage Feyl, men enten maae man udi
alle Ledene bruge de naturlige Tal allene, og da søge det
4de Proportional=Tal ved Multiplication og Ovision, eller
og af Tallenes Logarithmer allene og da figde det 4de
Leed ved Addition og Subtraction; thi just dette var
Aar agen til min Vens Feyltagelse, fordi han meente
at han kunde bruge de naturlige Tal og deres Logarithuter
paa een Maade; men vilde han forsøge efter de givne Reg¬
ler at finde det 4de Leed udi en og samme Proportion
baade med de naturlige Tal og siden med deres Logarith¬
mer, da skal han see, at han ligesaavel kan bruge de na¬
turlige Sinus og Tangenter, som deres Logarithmer
naar han vil; dog siden man har Logarithmerne af Si¬
nus og Tangenterne, er det ikke vært i Praxi at bruge de
naturlige Sinus og Tangenterne til Trekanters Opløs¬
ning, eftersom det er besværligere og vidtløftigere; ja det
var at ønske, at Logarithmernes Brug blev mere bekiend¬
te, og at de bleve indførte udi alle Skoler, da Børnene
bleve vante til dem fra Ungdommen af, og siden kunde
have Nytte deraf, i sær ved store og kiedsømmelige Reg¬
ninger.
Borgeren i Kiøbsteden paa Landet.
Om et got Overtrek, til at bevare Træe,
Tagstene &c.
T¬
iere er, formedelst sin seye Fastklævelse, i adskillige
Tilfælde og ved vigtige Leyligheder et fortreffeligt
Tilsetnings=Middel og meget brugelig, saasom til at ved¬
ligeholde og bevare den udvendige Side af Træe paa visse
Bygninger, Spaanetage, Plankverker &c. samt til at
overtrekke Tagstene med, saa at de seer ud ligesom sort¬
glasserede Tegl, der ere meget dyrere, end de almindelige.
Tiere og Beeg ere hertil for blød og veg; thi Beget
selv smelter bort i Sommer=Heden, i hvor haardt det
endog er om Vinteren i Kulden. Man har forsøgt at
blande adskillige Pulvere deriblant, saasom Aske, Ocer
og andre mineralske Farver; men dermed har man dog
ikke kundet afbøde forbemeldte Feyl saa fuldtommen som
man ønskede. J de Svenske Afhandlinger for Aar 1742
og 1750 anprises to Blandinger, som skal være faste, be¬
standige og glindsende. Den første er denne: Man smel¬
ter Tiere over en sagte Jld, indtil den bkiver gandske
tynd, uden at komme til at koge, og rører saa meget
Kulstøv derudi, indtil den bliver tyk Dette maae, som
Opfinderen siger, paastryges med en Træe=Muurske, naar
det er en varm Dag, saa tyndt eller tykt som man finder
for got. Den anden bliver giort, naar man blander den
fortyndede Tiere med en god Qvantitet Kønrøg. Lidet
af denne Blanding bliver strøget paa den yderste eller ud¬
vendige Side af Tagstenene med en stiv ko thaaret Maler¬
kost, naar dek er blevet tørt Dagen efter, over rekker man
det med blot Tiere, og to Dage derefter nok engang med
Tere. Efi rat dette Overtrik er vel tørret, som skeer
om Sommeren paa 8 eller 10 Dage, saa strøer nan no¬
get pulveriseret Blye Erts derpaa, og river det iud først
med grovt og siden med fiint Lerret, indtil det begynder
at glindse.
Jeg har forsøgt begge Deele og befundet dem af en¬
god sort Farpe. Naar det dermed overtrakte blev holdet
for Jlden, udtil Overtrekket giordes flydende, saa blev
det glindsende. Jmidlertid er det dog ikke frit fra de Ube¬
qvemmeligheder, hvoryver klages ved andre Blandmuer.
Thi omenskiønt Tieren blev giort saa tyk af Kussløv og
Kønrøg, at den kunde strax og jevnt paasmørts, enten
i den varme Soel, eller medens Tagstenen endnu var varm
af Jlden: saa skulde den dog blive alt for blød og veeg i
Solen, omendskiønt de Steder, paa hvilke Søien ikke
umiddelbar faldt, bleve haardt nok, endog i det varmeste
Veyr.
