MAstøv i den første Blanding forstaaes flinstødte
Trækul. Da jeg nu faldt paa de Danker, at Steenkul
formedelst deres betummøse Natur maatte formodentlig
fulbko mnere forene sig med Tieren, og lade sig opløse a
d.u, saa giorde jeg ogsaa dermed et Forsøg, udvalgte de
bestfarvede Stykeer af det Slags, som smelter i Jlden,
og malede dem til et gandske fiint Pulver. Det syntes,
at dette Pulvers Blanding med den smeltede Tiere, efter¬
at det var giort saa tykt, at man uden Møye kunde stryge
det varmt paa med en Pensel, blev ey saa blødt og veegt
i Solens Varme, som de andre Slags. Om denne
Samensætnings Bestandighed kan jeg dog endnu ikke
melde noget tilforladeligt. Efterat den har udholdet i en
Sommer og Vinter uden nogen kiendelig Forandring,
lader jeg den endnu stedse staae i Vind og Veyr, for at
erfare, hvad for Virkninger en længer Tid og Aarstider¬
nes Afvexlinger kan giøre derpaa
Erfarenhed har lært, at en Blanding af Tiere og
Kønrøg er det beste Bevarelsesmiddel for Master og Tvæx¬
stænger i Skibene. De Steder paa Masterne, som ikkun
bestryges og overtrekkes med Fedt formedelst Seylenes be¬
standige Op= og Ned=Hidsning, og de, som ere overtrakte
med Terpentin eller Harvix, som er blandet med Fedt
eller Olie, faaer almindelig store Ridser og Sprekker, da
de Dele, som ere overtrakte med Tiere og Konrøg bliver
gandske ubeskadig de. En vis Herre, som befandt sig paa
et Engelsk Ostindisk Skib, gav mig en Efterrening om et
forskrekkeligt Veyr, som havde meget beskadiget Storma¬
sten, og hvis Virkninger vare meget merkværdige paa ade
skillige af dens Dele. Alle de Steder, som vare besmurgte
med Fedt, eller bestrødte med Terbentin, bleve adspittede;
men de Steder imellem og neden for disse med Fedt over¬
trakte Dele, saavelsom og Enderne paa Tværstængerne og
Mast=Kurpene, der vare overtrakte med Tiere og Konrøg,
bleve ubeskadigede.
Men her maae jeg anmerke, at en Hud eller Over¬
træk tiener ikke i alle Tilfælde til Træets Bevarelse; men
ikkun da, naar Træet et fuldkommen tørt, i Særdeleshed,
det Slags Træe, hvis Saft eller Vædske ikke er Olie¬
eller Harpixagtig. Naar saadant Overtrek de imod kom¬
mer paa fugtigt Træe, indsperrer det den vandagtige Saft,
og beførdrer snarere Træets Forraadnelse.
Jomfruens Fætter.
Musie er den beste Spise for Ulve.
E¬
n Soldat i Jrland gik engang igiennem en Skov, og
da han blev træt af sin møysommelige Reyse, satte
han sig ned under et Træe for at hvile sig og at spise lidet.
Han tog frem af sin Randsel et stykke Brød og Oft; Men
neppe havde han begyndt sit Maaltid, førend han saae 3
Ulve at nærme sig til ham, og hvilke saae saa for
ud, at han let kunde slutte sig til, at de vilde byde sig til
Giest hos ham. Deres ubehagelige Tiltale forskrækkede
ham, og da han ikke vidste, paa hvad Maade han skulde
undgaae deres Graadighed, og kunde forhindre deres alt
nærmere og nærmere Ankomst, resolverede han til at kaste
en Mundbid efter den anden af sit Brød og Ost til dem,
indtil det alt sammen var fortæret og opædt. Men da
Ulvene dermed ikke vare tilfreds stillede, og kom alt nær¬
mere og nærmere til Verten, og han vidste intet meere
Raad til at slippe fra disse fortrædelige Snylte =Gieste,
fik han i Sinde at spille paa sin Sække=Pibe. Saasnart
havde han ikke begyndt at spille, førend denne Lyd for¬
skrekkede saaledes Giesterne, at al videre Appetit forgik
dem og løb ad Skoven. Saasnart Soldaten saae dette,
sagde han: dast euch der H** hole! havde jeg det
vidst, at min Music hnvde befaldet Eder saa vel;
skulde jeg have tracteret Jer med Music i steden for
Ost og Brød. - Mangen en Vert maatte ønske,
at han med Mufik kunde af sit Huus forjage Snylte¬
gieste, der undertiden ere graadigere end forsultne Ulve¬
En Poetisk Friehed
Den store Jtalienske Digter, Tasso, reyste engang
fra Neapolis til Rom. Paa Grænd serne af Kirke=Staten
opholdt sig en stoer Røver=Bande. Disse belagde Tasso
og hans Reyse=Sælskab paa alle Kandter i en liden Bye,
ved Navn Mola. Men saasnart Sciarra, Hoved=Man
den for Banditerne, fik at vide, at den store Poet Tasso
befandt sig i dette Sælskab, affærdigede han strax en Ex¬
presse til ham, lod ham complimentere og forsikkre, at
han i al Sikkerhed kunde fortsette sin Reyse; ja, Sciarre
tilbød sig, at han endog i egen Person vilde geleyde ham,
hvorhen han vilde. Tasso lod ham meget høflig betakke,
og lod sige, at han formedelst en gandske naturlig Mis¬
tillid ikke turde betroe sig til en Mand af hans Caratter
og Profession. Seiarra, indtagen af Ærefrygt for denne
store Digter, affærdigede strax et andet Sende=Bud til
Tasso, og lod ham helligen forsikkre, at han vilde lade
hans samtlig Bande rykke tilbage, og overlade ham Pas¬
sagen og Veyen frie og ubehindret; hvilket han og virke¬
lig giorde, saa at Tasso uden mindste Forhindring fort¬
satte sin Reyse til Rom. - Det kan man kalde Ædel¬
modighed hos en Bandit; og her sieeg Licentia poetica
(Poetisk Friched) til høy Grad. Mange, som laster Li¬
centia poetica, maatte ønske, at de vare Poeter, i sær,
om de skulde passere igiennem Røver=Bander.
Aargangen af disse Blade koster i Følge den i Adrese Contoirets Efterretninger No. 141. bekiendtgiørte Taxi:
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Lølland 55 Mk.
Jylland 1 Rdlr.) Paa Postpapiir 2 Mk.
Giælland 5 Mk.
Fyen 5 Mk. §. 5.
Holsten 1 Rdlr.)
mere.
