ikke ulige de, med hvilke hans Hierte allerede var opfyldt.
Fortærende Fornemmelser af frygtsom Længsel, Øyeblikke
længe afbrudte ved det meest smigrende Haabs Henrykkelser.
Han gik langsom og dybsindig, uden at vælge nogen vis
Vey; og han merkede ikke, at Palæmon, den elstværdige
Gamle, stod hos ham, førend han tiltalede ham:
Pal. Hvorhen Thyrsis, i saadan ensom Dybsin¬
dighed? Kiender Thyrsis ikke meere sine Venner, Hvilken
Forandring er der foregaaet med den unge muntre Person?
Siig, hvad er Aarsagen til din bestandige Travrighed? Thi
det er ikke først i Dag, at jeg merker samme hos dig. Alle¬
rede ofte saae jeg paa dig, naar du i en eftertænkende Tavs¬
hed snart betragtede Jorden, snart opløftede Øynene til
Himmelen, som længe stode fulde af Taare. Ofte merke¬
de jeg, at dine Tanker vare langt borte, naar jeg tale med
dig. Tilstaae det Thyrsis, Kierlighed hersker i dit
Hierte.
Thyr. Kan du falde i Forundring over min Tungsin¬
dighed, da du veed, at jeg snart maae forlade disse Mar¬
ker? Men hvorfor skulde jeg holde noget hemmeligt for
ham, der altid viste sig som en Fader imod mig? Ja, Pa¬
Læmon, Kierlighed hersker i mit Hierte.
Pal. Og hvo er den Smukke, som du elsker? skal jeg
giette?
Thyr. Spørg mig ikke om dens Navn, som jeg
ærer. Det er en stor Fornøyelse for mig, at min Kierlig¬
hed er ubekiendt for Verden. Jeg elsker en Hyrdinde
Palæmon, som aldrig kan elskes nok. Men jeg skatteret
hende saa høyt, at jeg holder det for en Forbrydelse, at
aabenbare min Kierlighed. O med hvilken Henrykkelse,
skulde jeg aabenbare hvem hun er, dersom jeg ikke befryg¬
tede at fornærme hende.
Pal. Elsker ogsaa den Hyrdinde dig?
Thyr. Jeg troer det ikke. Men hun elsker Dyd og
Redelighed, og derfor troer jeg endnu at røre og bevæge
hende.
Pal. O du Unge, nu klender jeg fuldkommen dit Hier¬
tes Tilstand. De Følelser, som nu opfylder det, har for¬
dum ikke været fremmede for mig. Kierlighed har længe
behersket mig, og længe giort min Lykke. Den maae og
giøre din Lykke, ærlige Thyrsis, men al de Dødeliges Lyk
salighed er ikkun en Drøm.
Thyr. Men endog Drømme kan skienke os en For¬
nøyelse. O at den Drøm vedvarede endnu, som jeg drømte
forrige Nat! o, saa fiig ikke, Palæmon, at vor Lyksalig¬
hed er ikkun en Drøm. Ja, al Lyksalighed er intet imod
de Elskendes Lyksalighed. Jeg saae hende denne
Nat, den deyligste Hyrdinde, i al den indtagende Yndig¬
hed, som en ldydefuld Gratie kan have; hun gik med en
Veninde hisset paa en Eng; hvilken jeg saae pyntet med
Foraarets Blomster; men alle Blomster vare Skygger imod
den huldeste Hyrdindes Deylighed. Jeg saae og min Med¬
beyler, som frimodig flaggrede omkring min Skiønne, for¬
hvem mit Hierte forsmægtede i Stilhed. Hun begegnede
ham venlig, dog saae hun ofte paa mig. Endelig syntes
det mig, som hun igiennemsaae mit hele Hierte med et Øye¬
kast, og som hun blev rørt af min Ømhed og Kielenhed.
Hun vendte sig med en huld Mine til mig, og rakte mig
hendes Haand. Jeg var uden for mig selv; jeg kyste hen¬
des Haand fyrig og uden Ophør, og hun lod mig kysse den.
O hvilken Henrykkelse! Palæmon, al Fornøyelse er intet
imod den lykkelige Kierligheds Fornøyelse. Straxderefter,
saae jeg hende atter, og jeg lyste hendes Haand igien; og
jeg aabenbarede hende mine Tanker og mit Hiertes Mening.
Hun hørte rolig paa mig. Hun blev ved, at ansee mig
med den hulde Mine, som er hende saa sædvanlig, og som
udtrykker det beste Hierte og den deyligste Siel. Dog sva¬
rede hun mig ikke. Hvilke Bevægelser gik da for sig udi
mig? Hvo kan forstaae dem; o, Palæmon, hvo er i Stand,
til, at afskildre dem? Endelig syntes mig, efterat jeg læn¬
ge havde vandret omkring neden for gamle mørke Muure,
og med megen Fare var steget op paa høye Taarne, at jeg
stod hos den Elskelige i et Tempel, som var ziret med man¬
ge Støtter, ligesom Dianæ Tempel i Epheso beskrives for
os. Hun sagde mig med meer end menneskelig Venlighed, at
min beskedne og bestandige Ømhed for hende havde rørt
hende, og at hun elskede mig oprigtig. Hun vilde omfavne
mig, i det hun sagde dette, da paa eengang min Medbeyler
stod for os, som ansaae os med Forundring og Forbavselse.
Vi sprang begge to tilbage med lige Bevægelse. Alle be¬
hagelige billeder forsvandt paa eengang; skrekfulde og be¬
ængstende Drømme fulgte derpaa, m hvilke jeg dog ikke be¬
holdt nogen tydelig Erindring. Men hine Forestillinger
har saa dybt indtrykt sig i min Siel og Sind, at jeg end¬
nu er rørt deraf paa det allerheftigste. O at min Lykke
maatte dog eengang ingen Drøm være, men ak, skulde den¬
ne Drøm betyde! - - Om hun elskte mig, og dog ikke
blev mig til Deel -- o hvilken dræbende Tanke!
Pal. Vær lykkelig, o unge Person; elsk den dyde¬
fulde Skiønne; vær immer tavs; din Kierlighed skal blive
lykkelig. Men væn dig i Tide til den Tanke: at al de
Dødeliges Lyksalighed er ikkun en Drøm,
Aargangen af disse Blade, hvoraf et Stykke udgives hver Løverdag, koster:
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Lolland 5 Mk.
Jylland 1 Rdlr.) Paa Postpapiir 2 Mk.
Siælland 5 Mk.
Fyen 5 Mk. 8s.
Holsten 1 Rdlr.)
meere.
