1768.
Fruentimmer= og Mandf. Tidend.
No.3
Borgeren i Hovedstaden.
Om den daarlige og fordervelige Bekostning ved
Brylluper og Giftermaale i Borgerstanden.
Følgende Beretning er et af de bedrøvelige Exempler,
som beviser Skadeligheden og Daarligheden af de store Ud¬
givter og den megen Bekostning, hvilken de unge Ægte¬
mænd af Stolthed og Sædvane tvinges til at giøre. Men
førend jeg fortæller samme, maae jeg først mælde, hvor¬
ledes jeg har faaet Underretning derom.
Jeg er en Kiøbmand, som, uden at have arvet For¬
mue efter mine Forældre, har paa en udenlands Handels¬
plads forhvervet mig en mere end tilstrekkelig Udkomme.
Jeg farlod Hamborg da jeg var 20 Aar gammel, og jeg
efterlod mig der en Ven, hvis Duelighed og Flid i hans
Sagers Drivt gav mig det største Haab om ham, at han
der i Staden skulde opnaae den største Lykke. Han be¬
gyndte strax derefter sin egen Handel, og jeg saae med Glæ¬
de i de første Aar, hvor lykkelig at alt, hvad han slog paa,
gelingede for ham. Ved min Tilbagekomst til Hamborg,
traf jeg ham i saadanne Omstændigheder, som havde en
udvortes meget prægtig Anseelse. Men i øvrigt fandt jeg
denne min Ven meget forandret. Han var gandske ned¬
slagen, og jeg fandt en Søvnagtighed og Lunkenhed hos
ham i hans Forretningers Opvartning, som jeg slet ikke
kunde rime sammen med hans mig ellers bekiendte Charac¬
ter. Jeg tilskrev dette hans Hustrues Død, som han
nogle Maaneder forhen havde mistet, og som mig syntes
efter hans egen Sigelse at han inderlig og meget høyt hav¬
de elsket og æret. Men jeg merkede snart, at hans Siel
leed og qvæledes formedelst mere end dette, endskiøndt jeg
paa alle Maader forgieves søgte at bringe ham til Fortro¬
lighed imod mig. Endog hans Legeme leed, og tog øyen¬
synlig af. Nogle Maaneder førend han døde, skrev han
mig følgende Brev til, efterat han engang forhen havde
bedet mig om, at jeg vilde drage Omsorg for hans Ære
efter hans Død, hvilken Talemaade jeg dog den Gang ikke
gandske forstod, men snart siden fik Oplysning om. Jeg
vil her meddele det hele Jndhold af hans Brev.
Det kan nu ikke vare ret længe til, førend jeg maae
ende mit Liv, det bedrøveligste Liv for en Mand, der, saa¬
vidt det stod til ham, har gjort alt hvad mueligt var, for
at skaffe sig Rolighed, Fornøyelse og Overflødighed i Ver¬
den. Men førend jeg forlader Verden, kaster jeg en Tan¬
ke tilbage paa den Eftertale, som gandske vist efter min
Død vil vanære min Jhukommelse og giøre mig til en for
sætlig Bedrager. For dem, der efter min Død maae
taale en Forliis, som de maaskee ikke havde ventet, vil jeg
altsaa opdage de Aarsager, hvilke har tildraget dem denne
Skade, men giort mig til den elændigste Mand i de Aar,
som billig skulde have været de beste af mit Liv. Jeg var
ung, munter til Forretningerne i Handelen, som jeg hav¬
de opofret mig til; jeg forhvervede daglig, havde Cre¬
dit, og satte hundrede ringere Folk i Brød og Nærings
Vey. Naar Handelens Løb gav mig Haab til nogen Ge¬
vinst, saa var intet Foretagende for stort for mig. Min
vel endnu liden Formue, endnu mere min Credit, men al¬
lermest min Duelighed til at overveye alle Ting som Kiøb¬
mand, og at giøre mine Omslag og Omsætninger saale¬
des, at jeg aldrig til rette Tid havde Mangel paa det for¬
nødne, hialp mig ved store Foretagender til at gaae det
igiennem, som syntes langt at overstige ældre og mere for¬
muende Kiøbmænds Kræfter. Kort at sige, jeg var saa
lykkelig, som et Menneske kan være, der har nok at for¬
rette, og som seer Fordeelen af sine Forretninger. Hvo
vil fortænke mig, at jeg i disse Omstændigheder tænkte paa
at gifte mig, og søgte at formere mit Huus? En sand
Kierlighed og Tilbøyelighed, mere end Hensigter til Penge
og Familie, henvendte mit Hierte og mit Val til et Fru¬
entimmer, som enhver den Gang misundte mig. Den
Overflødighed, der lod til at være i hendes Faders Huus,
hendes Familie, hendes Naturs Gaver og Opdragelse, kort
sagt, alting giorde, at man den Gang ansaae dette som en
Lykke for mig, der var langt over min Fortieneste. Man
faldt i Forundring over, i hele Staden, at Hr. *** min
Svigerfader vilde saaledes kaste sin Datter bort. Han var
heller ikke uden Møye at bringe dertil. Otte Maaneder
forløb, førend jeg fik Ja=Ordet, hvilket syntes at være til
saa stor Lykke for mig. Jeg havde den Gang allerede i
nogle Aar ført min egen Huusholdning, som hvert Aar
havde kostet mig imellem 3 til 4000 Mark Lybsk. Den
Formue, som jeg i 8 Aar havde forhvervet mig, var 10000
Rdlr. Jeg troede gandske vist, at den anseelige Medgivt,
som jeg kunde faae, vilde, naar jeg satte den i min Hand¬
ling, skaffe mig noksom nye Understyttelser til de Udgivter i
min Huusholdning, som vilde blive større, naar jeg var
kommen i Ægteskab. Udgivterne til Bryllupet regnede jeg
tilvisse paa et Par Tusinde Rigsdaler; men det var dog
min mindste Bekymring. Dog, hvor snart blev jeg ikke
bragt paa andre Tanker.
Endelig kom den længe ønskede Dag, da jeg skulde
faae Ja=Ord. Jeg havde været enfoldig nok, at kiøbe en
Ring for 400 Mark Banco, fordi jeg troede, at Ringene
skulde allerede vexles paa denne høytidelige Dag. Jeg tog
min Ring frem, for at sette den paa min kiere Bruds Fin¬
