ger. Ney, sagde min Svigerfader, det er alt for tidlig; vi
har endnu ikke tænkt paa Ringen til Dem. Dette skal først skee
i Morgen. Den følgende Dag præsenteerde en Juvelerer i min
Bruds Nærværelse mig en liden Æske fuld af Ringe, iblant
hvilke jeg ikkun spurgte efter den, som kostede mindst, og
vilde udsøge mig samme. Ney, sagde min Svigermoder,
saa slet skal De ikke behielpe sig. Den der til 1000Mark
den havde vi tiltænkt Dem. Jeg maatte undskylde mig
hvorledes jeg vilde, saa skulde jeg have den Ring, og den
blev tilhandlet for mig. Paa samme Tid recommanderede
Juveleren hans Vahre saa meget til min Brud, at hun skul¬
de udvælge sig noget deraf, og hun tilkiendegav saa megen
Behag i en smuk Brillant, om hvilken man allerede i For¬
veyen havde sagt mig, at den ikkun skulde koste 900 Mark
Banco, at jeg skulde have ført mig høyst uforstandigt op,
dersom jeg ikke strax havde vildet kiøbe den, og sat den paa
min Bruds Finger. Men jeg var dog saa grov og ufor¬
skammet, at jeg tilbød Juveleren, om han ikke vilde tage
den første Ring, som jeg allerede havde kiøbt, for en Deel
af denne anden Rings Priis igien. Han viiste sig gandske
villig dertil. Men min Svigerfader faldt ind i vore Ord,
og sagde: Behold de kun denne sidste til den forrige. Et
Fruentimmer har jo to Hænder, og Hun kan vel ogsaa
bruge to Ringe.
Neppe var dette Kiøb sluttet, saa gabnede Juveleren
en anden liden Casse med Øre=Gehæng. Alting syntes at
være aftalt. Min Brud, hendes Moder og hendes Fader
faldt allesammen eensstemmig paa et Par deraf. De roste
Stenene, Faconen, Smagen, og sagde, at Prisen 1200
Mark derfor, var slet ikke for dyrt. Jeg indsaae altsaa,
at mit Ord i dette Kiøbmandskab vilde slet ikke gielde no¬
get, eller vilde i det ringeste ikkun være ilde anbragt. Kiø¬
det blev derover sluttet om 1200 Mark.
Dagen efter gik ieg til min Brud igien, og glædede mig
allerede i Forveyen over det milde Ansigt, hvormed man vil¬
de imodtage mig. Forfængelige Glæde! Julie syntes at
være misfornøyet, klagede over Hovedpine, og Talen blev
saart dreyet hen paa den liden Opmerksomhed, som jeg hav¬
de værdiget et Halssmykke, hvilket den tienstagtige Juvele¬
rer Dagen forhen havde roest. Jeg kiøbte dette Smykke
for 3000 Mark, og Hovedpinen gik øyensynlig bort. Nogle
Dage derefter skulde denne slemme Upasselighed gandske vist
have skilt mig ved en fornøyelig Aften, dersom jeg ikke hav¬
de forhindret samme fra at udbryde, formedelst en Foræring
af en Agraffe, som kostede 500 Mark. Alle disse Forærin¬
ger, hvortil jeg maatte lade mig forføre ved saa mangfol¬
dige Kunstgreb, for ikke at handle imod Velanstændighed,
Skikken, og hvad man kaldte det, vare alt for kostbare til
at jeg havde tordet vove at byde min Brud et Uhr, som jeg
havde kiøbt til hende, og som vel ikke var kostbart, men
dog gandske artigt udarbeydet. Jeg maatte altsaa kiøbe
et, som var besat med Diamanter af Brillanter, som og blev
imodtaget med en meget forbindtlig Taksigelse, hvilken min
Svigermoder ledsagede med den Anmerkning: Det er Ska¬
de, at det lader saa bart, naar der er intet paa den anden
Side. Et Etui - Jeg kiøbte et, (thi efter saa man¬
ge kostbare Udgivter kunde jeg nu og let beqvemme mig til
denne overflødige Udgivt), et af Guld af den tienstbered¬
villige Juvelerer, som hver Gang jeg besøgte ham, havde
stedse nye Vahre at forevise mig. Jeg gav ham 400 Mark
Lybsk derfor, og havde i det mindste den Fornøyelse, at la¬
de mig forsikkre, at jeg havde faaet dette Etui og Uhret for
meget got Kiøb, i det jeg ikkun havde betalt 900 Mark
Lybsk derfor. Nu fattedes endnu Kniplinger. Jeg giorde en
Foræring deraf, som kostede mig 1200 Mark Lybsk, og Bru¬
de=Klædningen for 800 Mark var ikke for kostbar udvalgt.
Endelig maatte jeg endnu beqvemme mig til, at an¬
vende 1200 Mk. L. til Foræringer for min Bruds Syster,
og 600 Mk. L. til Foræringer til andre i mine Svigerfor¬
ældres og min Bruds Bestemoders Huus.
Strax derefter havde jeg den Fornøyelse at beværte
min Brud og hendes Familie i mit Huus. Jeg nød den¬
ne Ære endda to adskillige Gange, og i hvor oeconomisk
jeg end havde giort Anstalterne hertil, saa kostede disse
Trakteringer mig 1000 Mk. L. Omsider frembrød den
Dag, der skulde forene mig med min elskelige Brud.
Bryllups Omkostningerne beløbe sig til 2000 Mk., og de
øvrige dermed forbundne Udgivter til 1000 Mk. Fra den
Tid, jeg havde faaet Ja=Ord, indtil Brylluppet, min
Brudgoms Klædning for 400 Mk. med indberegnet, havde
jeg altsaa udgivet 14300 Mk. L.
Den Bekostning, hvortil jeg i min Brudgoms Stand,
var bleven forledet, havde i denne korte Tid saa anselig
forøget mine sædvanlige Udgivter, at det skulde have be¬
kymret mig tusinde gange mere, dersom jeg ikke havde tor¬
det haabe, at den Brudeskat, jeg kunde vente med min nu
værende Hustrue, skulde rigelig gotgiøre alt dette igien.
Min Svigerfader giorde i de første 8 Dage efter Bryllu¬
pet og virkelig Anstalt til at udtælle mig samme. Men
da han selv var en Kiøbmand, som stedse vidste got at be¬
nytte sig af rede Penge i hans egen Handling, saa blev
mig ikkun 8000 Mk. L. udtalte, og de øvrige 7000 Mk.
skulde mig forrentes. Min Kones Udstyr kunde altid ta¬
xeres for 8000 Mk.; thi ved saadanne Leyligheder betaler
man altid dyrere end ellers, da det ikke synderlig skikke
sig, at tinge og prutte alt for sterk. Jeg fik virkelig en
Mængde af Huusgeraad, og i sær af Linnet. Det var
altsammen særdeles got, og tildeels prægtig udsøgt, og var
saaledes, som det kunde ventes med en Brud, der blev ud¬
styret af en formuende Faders Huus, og efter den indførte
Skik, som er bleven til en ubrødelig Lov.
Jeg havde allerede for længe siden ønsket, at eye et
eget Huus, og nu var der langt flere bevægende Aarsager,
som foranledigede mig til at opfylde dette Ønske, i sær da
der tilbød sig en meget fordeelagtig Leylighed. Det Huus,
om jeg kiøbte, befaldt mine Svigerforældre meget, for
dets Beliggenheds og andre Beqvemmeligheders Skyld, og
skulde blive meget fortreffeligt, naar der blev giort nogle
Forandringer, som man var enig udi at tiltraade mig.
J Særdeleshed lod jeg indrette en stor Sahl, hvor i det
mindste 30 Personer kunde spise. Denne Sahls Indretning
kostede 2000 Mk, og de øvrige Bygnings Bekostninger be¬
