løbe sig omtrent til 3000 Mk.; og efterat jeg endda havde an¬
skaffet for omtrent 3000 Mk. Huusgeraad, saa var nu
mit Huus saa fuldstændigt og got indrettet, at jeg paa den¬
ne Kant intet meere havde at ønske eller forlange.
Da mine Bryllups Giesters Antal var meget tal¬
rigt, saa fik jeg og mange Stykker Sølvtøy til Brudega¬
ve, som med det, jeg allerede havde, udgiorde et gandske
artigt Forraad; men det passede sig ikke saa vel tilsam¬
men, som om det ene var blevet udvalgt efter det andet.
Dette Forraad var imidlertid anseeligt nok til, at naar ad¬
skilligt deraf blev omarbeydet, og nogle Stykker, som fat¬
tedes, endnulbleve anskaffede, saa maatte der komme et fuld¬
komment Sølv=Tøy derudaf. Det stemte vel ikke overeens med
min Tænkemaade som Kiøbmand, at anvende saa meget
paa en død Capital, og jeg kunde i nogen Tid ikke beslutte
mig til, om jeg herudi skulde give efter for min Sviger¬
moders Forestillinger, og min Kones Bønner, som jeg
virkelig elskede, og som jeg gierne vilde giøre alting til Be¬
hag. Endelig skede det, at jeg beqvemmede mig efter de¬
res Jndfald, som de kaldede det; og denne Føyelighed
forledede mig til en Udgivt af 2000 Mk. L., som jeg
gandske sikkert var bleven frie for, om det havde allene
staaet til mig.
Til denne Udgivt kom endda i det første Aar af vort
Ægteskab en anden, i det min Svigermoder døde, og dette
Dødsfald foraarsagede mig formedelst Sorgen 1300 Mks.
Bekostning. Neppe var dette skeet, førend min Kone
giorde Anstalt til hendes første Barselseng, som kostede mig
med Barsel-Gielder og Besøg 1400 Mk., og desuden
400 Mk. til et dødfødt Barns Liig=Begiængelse. Sorgen
for min Kones Bestemoder, som døde i det følgende Aar,
foranledigede og en særdeles Udgivt af 600 Mk. Paa
disse saa bgdrøvelige som kostbare Tildragelser i Familien,
fulgte en glædeligere Tid, da min kiere Kone giorde mig
anden gang til Fader. Jeg skulde med Ligegyldighed ha¬
ve udgivet de 1000 Mk., som denne hendes anden Bar¬
selseng kostede mig, dersom mine Sagers Tilstand paa no¬
gen Tid ikke ved hver Udgivt havde giørt mig bedrøvet.
Jeg vil ikke dølge min Sorg. Jeg var nu allerede ind¬
viklet i den nedslagende Nødvendighed, stedse at udgive mere,
end jeg kunde fortiene, og var allerede desverre meer end
engang bleven tvungen til, at tabe anseelige Fordele, som
jeg ikke skulde have mistet, dersom jeg ikke formedelst Pen¬
gemangel havde ofte maattet sælge mine Vahre i Utide,
og, som i saadanne Tilfælde er uundgaaeligt, lettere, end
det skulde have skeet paa en anden Tid. Det er umod¬
staaelig vist, at en Kiøbmand paa denne Maade haster til
sin Undergang. Saaledes var imidlertid mine Sagers
Tilstand beskaffen i vort Ægteskabs tredie Aar, da min
Kone atter kom i Barselseng. Det følgende Aar var paa
nye meget frugtbart paa sørgelige Tildragelser. Mit an¬
det Barn døde af Kopperne, og dette Liig kostede mig 700
Mk. at begrave, hvilken Udgivt i mine da værende Om¬
stændigheder kom mig saa meget mere ubeleyligt, som min
Kones Barselseng nylig forhen havde kostet mig 900 Mk.
Men dermed havde nine Udgivter for dette Aar endnu
ikke Ende. Min Svigerfader døde, og Bekostningerne ved
Sorgen for ham beløbe sig til 1600 Mk., og de 7000
Mk., som jeg fik efter min Svigerfaders Død, komme for
sildig til, at jeg dermed skulde have kundet ophielpe mine
faldne Sager.
Det syntes nu eengang at være besluttet for mig, at
jeg ikkun flygtig skulde nyde Ægteskabets Glæde, men de
bedrøvelige Tilfælde i samme skulde jeg faae heel og holdne.
Af alle mine 3 Børn var det sidste ikkun levende endnu.
Forsynet lod endog denne Trøst berøves mig. Jeg vil ved
Omstændighedernes Erindring, som gik foran dette Døds¬
fald, ikke igien oprive det Saar, som neppe er lagt. Ak,
det var alt for vist, at dette kiere Barn ikke blev ret iagta¬
get af dets Amme. Min Kones Smerte, som forandrede
sig til en tungsindig Harme, hendes igientagne Klager og
Bedrøvelses Tegn viste alt for tydeligt, hvor grundet denne
Mistanke var. Omkostningerne ved dette mit tredie Barns
Begravelse beløbe sig til 600 Mk. L.
Jeg kunde ikke længer skiule mine Sagers Tilstand,
for min Kone, i hvor omhyggelig jeg end var, at spare
hende for den Kummer. Betragtningen over sammes
uundgaaelige Forfaldelse, og Umueligheden at faae et Mid¬
del til at forebygge samme ved Flid og Duelighed giorde,
at man kunde læse et nedslaget Væsen af mit Ansigt, og
merke en stor Lunkenhed og Søvnagtighed i mine Forret¬
ninger, hvilket i de fremfarne Aaringer ikke var min Cha¬
racter. Min Kone leed, da hun saae mig at lide, og U¬
mueligheden at ophæve hendes Lidelse giorde min egen dob¬
belt for mig. Jeg var virkelig en ynkværdig Mand. Men
de Taare, som jeg hidindtil ikkun havde udgydet i Stil¬
hed, maatte nu flyde heftigere. Min Kone - o hvor
høyt elskede jeg hende, da de adskillige Dødsfald i vor Fa¬
milie havde stedse afholdt hende meere fra talrige Selskaber,
og lært hende at blive opmerksommere paa mit Hiertes
Værdie! – Hun døde, og med hende den eneste Trøst,
som jeg endnu havde tilovers. Den Smerte, som havde
igiennemtrængt min hele Siel, var alt for stor til, at jeg
elv skulde have været i Stand til at giøre de fornødne An¬
stalter til hendes Liigbegiengelse. Jeg maatte overlade den
hele Indretnings Besørgelse til mine Paarørende, som blot
herudi raadførte sig med Familie=Stolthed, og søgte paa
det omhyggeligste at undgaae, at intet skulde spares, som
kunde tiene til unyttig Pragt og overflødig Bekostning i
saadanne Tilfælde. Jeg forfærdedes, da jeg saae, at Be¬
kostningerne til Liigbegiengelsen, efter den giorte Regning
beløbe sig til 2100 Mk. L., og Udgivten til Sørgen til
1000 Mk. L. Men denne Udgivt var ikke den eneste.
Min Kones Død trakte en langt vigtigere efter sig, da jeg,
formedelst at jeg havde intet Barn levede efter hende,
maatte udbetale al hendes Medgivt, saa nær som 8000
Mk. L., og altsaa havde jeg af mit rige Givtermaal, for
hvis Skyld jeg af saa mange var bleven misundet, og
omendskiønt jeg beholdt 8000 Mk. for mig, ikke anden
Fordeel, efter en Tids Forløb af nogle faa Aar, end at
jeg havde udgivet 22900 Mark Lybsk mere, end ellers
var skeet.
