1768
Fruentimmer= o Mandf. Tidende. No.4.
No. 4.
Præste=Enken.
Om en Christens beste Nye=Aars=Forretninger.
Den første Dag i Aaret er en Dag for mange egne
forretninger.
Hvor mangfoldigt var Chrysants Arbeyde den sidste
dag i Fior? Jmod Aften gik han ind i sit Kammer, og
lukte sin Dør efter sig. Den gode Chrysant! Han vilde
maaskee bede i Eenrum; maaskee han i Rolighed og Tak¬
nemmelighed vilde tilbringe Resten af Aaret med Gud?
Ney, Chrysant vilde ubehindret holde Afregning med Gud.
Thi hvad for en ordentlig Mand vil ikke ved hvert Aars
Udgang vide, hvor stor hans Velsignelse har været i de af¬
vigte tolv Maaneder. Chrysant giennemsøgte sine Papie¬
rer. Han overvegnede sin Jndtægt og Udgivt. Han glæ¬
ede sig over, at han der havde holdt kunstigt Huus, og
har vundet paa en fiin og listig Maade. Han overveyede
om hans udestaaende Gield var vis. Han talte sine Pen¬
se, og summerede den hele Guds Velsignelse fra det afvigte
Aar, saavel ihenseende til de rede Penge per Cassa, som
dem, han havde udestaaende. Fuld af Tal og ligesom ru¬
ende af Haab til nye Gevinst i det nye Aar, tillukte han
for sine Papierer og Penge. Han gik til Bords for at ta¬
ge det sidste Aftensmaaltid det Aar, talede med sin Søn,
som var et udtrykt billede af hans Hr. Faders Sindelag,
om Nye=Aars=Besøgelser, og lagde sig fornøyet i sin Seng,
uden Bøn og Taksigelse, og uden Afregning med Gud,
hvormeget der ogsaa i det afvigte Aar var blevet vundet
ihenseende til Sielen. Han havde nogle Drømme; men
hvad for andre, end en Chrysants Nye=Aars=Drømme?
Han havde at bestille med hans Papierer, med Skyldener
og Afregninger, med fulde Penge=Poser og Tyve.
Denne Chrysant opvaagnede Nyt=Aars=Morgen gand¬
ske tidlig. Og maaskee, med nye Kraft oplivet, tog han
nu fat paa Nye=Aars=Forretningerne for hans Siel. Vi
ville ledsage ham ud af Sengen. Han setter sig ved sit
Bord, skriver tre Lykønsknings=Breve, to Krav=Breve, en
Gield=Forskrivning, klæder sig paa, tager imod nogle Lyk¬
ønskninger, og gaaer i Guds Huus. Thi hvo vil ikke kom¬
me der Nyt=Aars Dag for Lykønskningers, Taksigelsers og
Musikens Skyld? Han roser og laster samme. For at
tilkiøbe sig nye Velsignelse i det Nye=Aar, og for paa den¬
ne Høytids Dag at legge sin store Kierlighed for Dagen
imod de Fattige, legger han med en talende Haand en re¬
duceret Toskilling paa hver Tavle. Fornøyet over denne
hans andægtige Opvartning ved Nye=Aars Gudstienesten
forlader han Kirken, giver og imodtager nogle Lykønskende
Besøgelser, læser Breve og Aviser, drikker og spiser til
Nye=Aarets Ære, gaaer med temmelig uvisse Skridt til
Kirken igien, hører og sover, vaagner og roser den halv
hørte Prædiken, og gaaer hiem igien og bliver Chrysant.
Hvad tykkes Eder om denne Mand og hans Nyt=Aars¬
Forretninger?
Vi ville nu give Agt paa Eusebe. Vi fandt ham li¬
geledes at ende Aaret med et mildt og fornøyet, men og
taknemmeligt Syn tilbage, ikke allene paa hans Eyendoms
og Midlers Forbedringer, men endog paa alt hvad behage¬
ligt der sidst havde mødt ham. Herre! sagde han, du har
sparet mig og mit Huus fra alt Ondt, og været vor naa¬
dige Forbarmer og trygge Beskiermer. Du har ikke allene
bevaret mig som en øm Fader, men endog, som en mild
Velgiører, givet mig mange vederqvægende og fornøyelige
Timer. Dette altsammen, du Menneskenes rige Velgiø¬
rer, har været dine Gaver. Jeg smager dem, o Herre!
og seer, hvor venlig du har været imod mig i dette Aar.
Her er min Taksigelse, mit Hierte og min Kierlighed.
Maasker andre gaaer det Nye=Aar i Møde med Murren
og Tvivl. Men jeg Fader, jeg kaster mig med Tillidsfuld
Bøn paa nye i dine mig bekiendte Kierligheds Arme. Thi
i dem er got at være.
Var dette nu Eusebes hele Nye=Aars Arbeyde? Ney,
thi dette altsammen giorde Krito ogsaa i Gaar, som blot
er en Bekiender af en forsørgende Gud, men ingen Dyrker
af Forsoneren. Men Eusebe er en Christen, og hans Nye¬
Aars Forretning er en Christens Gierning. Og du, min
ævige Velgiører, blev Eufebe ved, har i dette Aar ogsaa
giort ret meget og stort Vel imod min Siel. Jeg priser
dig for alle de Religions Øvelser, som du har lagt i mit
Hierte. Jeg har ofte merket dit Kierligheds Vink ved di¬
ne timelige Velgierninger. Dit Ord har snart i dit Huus
og snart i min Stilhed sat mit Hierte i brændende Ønsker
og mine Øyne i Taare. Hvor mangfoldig har jeg ikke
med Glæde følet din Bønhørelse og Bestyrkelse, naar jeg i
Ydmyghed og Bøn har nærmet mig til dig? Jeg har be¬
søgt din Søn min Forsoners Jhukommelses Bord tre Gan¬
ge, og tre Gange har jeg ved samme indsamlet mig Ve¬
derqvægelser og en Christens nye Forsæt. Saa ofte og
saa rigelig har du, min Forbarmer, besøgt min Siel i
Naade. Og jeg ønsker, at jeg dog, (jeg blues og priser
din Taalmodighed), at jeg dog, o Herre, havde bedre an¬
vendt disse dine Gaver!
Her igiennemsøgte og prøvede den rørte Eusebe sit
sidste Aars Christendom. Han saae med et glad og tak¬
nemmeligt Gemyt, hvorledes han havde voxet og tiltaget;
men erkiendte og sine Mangeler, og ønskede med brændende
