rørt. En smilende Tavshed, der ligesom lydelig tilkiende¬
giver, at man er vel tilfreds, skulde have beskiemmet denne
forkierte Sludderske, og i Øyeblikket stoppet Munden paa
hende.  Jeg har endnu optegnet et Par Exempler
paa saadanne fortrædelige Mennesker, som jeg en anden
gang skal meddele.
Huusholdersken.
En kort Have=Calender.
Om Have=Forretninger i en Huusholdning.
J Januarii Maaned.
1) J Blomster=Haven.
J denne Maaned er vel ikke meget at forrette i Blom¬
ster=Haven, formedelst den endnu vedvarende Kulde;
men dog maae man giøre Foranstaltnig til det tilkommen¬
de Foraar og Sommer, og med Fuldmaane eller tre Dage
tilforn indlegge de første Anemoner og Ramunkuler, som
derefter florerer i April Maaned. Helleborus eller Nyse¬
Krud begynder nu ogsaa at florere.
2) J Kiøkken=Haven.
Der er vel ikke meget nu at giøre i Kiøkken=Haven,
efterdi alle Vexter endnu ligger forvorgene; men dog maae
man tænke paa Giødning, og føre den ud i Haven paa Jor¬
den medens den er frossen.
Naar det er got Veyr, kan man omgrave den Jord,
som man om Foraaret vil bruge.
Naar det er godt Veyr, og Sneen er af Jørden, skal
man afdekke Artiskokkene, for at see, om Utøy ikke maaskee
har beskadiget dem. Man maae nu ogsaa begynde at til¬
lave Mistbederne paa den Søndre=Side, til tidlig Salat,
Radiser og Reddiker.
3) J Frugt=Haven.
I Frugthaven skal man tidlig ødelegge Orme¬
Rederne. De Træer, om hvilke der ikke er opgravet for
Vinteren, maae man nu opgrave omkring, paa det at de
kan blive vederqvægede ved Giødning.
I denne Maaned bliver og Figen=Træer og Rips¬
Torne=Riis indlagte.
Man maa lade eftersee, om maaskee et eller andet, som af
Have=Frugter er forvaret i Kielderen, har begyndt at raad¬
ne. At udsøge og afskiere det Raadnede, og borttage det
for snart atbruge hvad deraf er tienligt.
Saa og lade aabne Kielder=Lugerne om Dagen, naar
det er mildt Veyr, og om Aftenen at lade dem stoppe
til igien imod Frost.
Stuvede Muslinger.
Maa kan dertil bruge friske eller syltede Muslinger,
nemlig saaledes: Man tager Skiegget af dem først, og
kommer dem saa saa et Fad, eller i et andet dertil skikket
Kar, med et got Stykke Smør, noget Viin og Vand,
fiint reven Brød, Citron og Mustater Blomme, og stuver
dem dermed igiennem, saa er det ret.
Borgeren i Hovedstaden.
Om Handels Tractaten imellem Kongen af Frankerig
og Keyseren af Marocco.
Denne Tractat er sluttet og underskrevet af Greve
Breugnon den 28 May 1767. Hoved=Artiklerne betref¬
fer en fuldkommen Handels=Friehed ihenseende til de Fran¬
ske Skibe og Undersaatter i de Maroccanske Havne og Lan¬
de, saa at de uden Modsigelse maae tage Levnetsmidler og
anden Forraad, som de trænger til, og ikkun betale det ef¬
ter gangbar Priis; have Friehed til, efter Behag og uden
Tvang, at seyle ind= og ud i bemeldte Havne, at føre det
usolgte Gods og Vahre bort igien, og ikkun betale Told¬
Afgivterne af de solgte Vahre, hvorved tillige bliver fast¬
sat, at ingen Fransk Capitain skal tvinges til, imod sin
Villie at tage noget om Bord, eller at giøre en Reyse
imod sin Villie. De Franske Consuls skal allene have Ret
til, ved Dødsfald at disponere over en afdød Franskmands
Gods og Formue, samt overalt, hvad som er bierget af
strandede Skibe, og hvoriblant Tolden allene betales af
det solgte Gods; Med denne Told skal ikke stedse staae ved
en fastsat Priis, men paa det at Frankerig kan nyde alle de
Rettigheder, som andre Nationer, der staaer i lige For¬
bund, saa skal denne Told ikkun betales og paa den Fod,
som den betales af de Maroccanske Undersaatter, og iblant
de Fremmede af den Nation, som det Maroccanske Hof i
den Fald har viist sig meest gunstig imod.
Jhenseende til de Franske Skibe, som befinder sig i
Søen, er det afgjort, at de Corsarer, som farer under
Maroccansk Flag, maae ikke anholde eller visitere noget
Franskt Fahrtøy, men skal lade sig nøye dermed, at Capi¬
tainen foreviser dem Admiralitets=Pas, hvilket Corsarerne
kan sammenligne med en Formular, hvorefter dette Pas
skal indrettes, og hvormed bemeldte Corsarer skal være for¬
synede. Derimod skal Corsarerne have et efter et vist For¬
mular forfattet Certificat fra den Franske Consul, paa det
at de Franske Capitainer kan kiende dem derpaa.
Jfald Frankerig skulde blive indviklet i Krig med an¬
dre Nationer, saa skal den iblant de Europæiske Magter
brugelige Gebeets Beskyttelse, og de 24 Timers Lov, finde
Sted i Marocco til Franzosernes Beste; ligesom dem da
ogsaa, ifald der engang skulde skee et total Fredsbrud imel¬
lem Frankerig og Marocco, skal fornødes 6 Maaneders
Frist, for at begive sig bort med deres Formue.
Franzoserne nyder frie Religions Øvelse, og deres
Consul skal være den første Jnstantz i Stridigheder, som
forefalder imellem dem; men dersom de kommer i Uenighe¬
dee med Mohrerne, saa skal i saa Fald Keyseren af Ma¬
rocco allene fælde Dom, eller den af ham satte Commission
kiende derudi, dog saaledes, at Stedets Cadis eller Dom¬
mer bliver udelykt derfra.
