1768
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 5
Hovmesterinden.
Om Børne-Opdragelsen.
OUpsala har en ubenævnt Forfatter udgivet et Ark,
under Titel af Jalvorlige Tanker om Børne=Opfostringen,
i Sverrig, som en Sandhed i største Enfoldighed. Den
daglige Erfarenhed lærer, at en lykkelig eller ulykkelig Frem¬
tid beroer paa Børnenes Opdragelse; dog ey saa meget paa
lærde Hierner som ædle Hierter; thi man treffer nok saa
ofte Lærdom uden Dyd, som Dyd uden Lærdom. Det,
hvorpaa der bør arbeydes, er altsaa, at finde Lærde og tilli
ge Menneske-Elskere. Aarsagen til den Urede, som ved
Børne=Opdragelsen spores, kommer deels af Forældrene,
deels af Jnformatorerne. Forældrene forderver deres Børn
ved Kielenskab, i det de aldeles ikke aver dem, men udty¬
der endog deres Udyder for Artigheder, i sær naar den ene
af Forældrene tager Barnet i Forsvar i dets Nærværelse,
og saaledes unddrager det fra en retmæssig Ave; ved velly¬
stigt Levnet, hvormed Børnene vænnes til Kræsenhed og
siden underholder Vellysten, den skadelige Forgift, som har
saa vidt udspredet sig: ved yppigt Levnet i Klæder, da
Børnene fra spæde Aar af skulle udpyntes efter Moden,
hvorved de indtages af en glimrende Forfængelighed og
mange Slags Yppighed, som med Aarene vel tiltager,
men aldrig formindskes: ved Hovmodighed og Gierrig¬
hed i Børnenes Nærværelse, af hvilke det første, under den
behagelige Titel af Ambition, giør Ungdommen ufordrage¬
lig hos alle fornuftige Folk; den sidste omskaber dem til
onde Medlemmer i Selskabet: og endelig ved Forældrenes
ugudelige Levnet og frietænkte Udeladelser. Hvor
meget Jndtryk det første kan giøre, er let at finde; og naar
de sidste ere alt for almindelige, kan de heller ikke giøre en
god Virkning paa en lykkelig Fremtid. Af Jnformatorer
forderves Ungdommens Opdragelse paa samme Maade som
af Forældrene, og derforuden ved Tvang i Læsning og Sæ¬
der, samt alt for haard Ave, der føder af sig et bittert
Hierte og forstilt Væsen. Man kan ellers ikke fordre saa
meget af Jnformatorer som af Forældre; thi det er ihen¬
seende til Opdragelsen umueligt in praxi, i sær da Under¬
viisningen skeer i enkelte Huse af unge og mindre erfarne
Studentere. Det er ellers lettere, at sige i Almindelighed
hvordan Børne=Opdragelsen bør indrettes og være, end i
Udøvelsen at treffe de rette Veye og Midler, der leder til
saa stort et Øyemed.
Huusholdersken.
En kort Have=Lalender.
Om Have=Forretninger i Februarii Maaned.
1) J Blomster=- Haven.
Oewcoje= og Neglike=Frøe bliver nu saaet naar det er Fuld¬
maane; men de, som staaer i Kar, maae man endnu lade
staae i Vext=Huset. Man skal og begynde at plante Genista
Hispanica. Dadler=Kierner, Ganna Indica, Cypres=Frøe
efterdi samme maae ligge længe i Jorden, førend det kom¬
mer op.
Naar det er mildt Veyr, aabnes Vinduerne paa
Vext=Huset, paa det at den friske Luft kan trekke ind og
vederqvæge Vexterne. Man rydder alt Ukrud bort af
Blomsterbedene, paa det at Blomsterne ikke skal forhindres
at skyde op.
2) J Kiøkken=Haven.
Da man i denne Maaned ikkun kan foretage lidet nyt¬
tigt, formedelst den endnu frosne Jord, eller befrygtende
Frost, saa vedbliver man med Mistbedet, og besaaer sam
me med følgende Frøe i tiltagende Maaned, paa det at det
betimelig kan forplantes igien, nemlig: Sellerie, Cappus¬
Kaal, Blomkaal, Majoran, Maaneds=Reddiker, Artiskok
ker &c. De Artiskokker, som har staaet Vinteren over i
Haven, maae afdekkes, naar det er Soelskin, paa det at
de kan tørres af, men tildekkes igien naar det er fugtigt
Veyr og om Natten.
3) J Frugt=Haven.
Man begynder nu at indpode, proppe og afsuge de
haarde Træer, i sær Steenfrugt, saasom Mandeler, Kir¬
sebær, Apricoser, Plommer og Pferskener. Dersom man
flytter Pferskener eller andre Steenfrugt=Træer, saa skal
man ikke beskiere dem; thi saa ville de ikke saa vel slaae an.
I Almindelighed beskierer man ikke Steenfrugt=Træer; saa
at man herudi maae være forsigtig.
Naar Træer i denne Maaned i sidste Qvarteer bliver
omsatte, skal de være frie og sikkre for at omstikkes, men
derhos bærer de liden Frugt.
J denne Maaned naar Frosten gaaer af Jorden, da
at sette Erter og Bønner, saae Sallat, Petersillie, tidlige
Carotter, Pestinakker, Petersillierødder, Sukkerrødder,
Spinat, Sellerie, Snitkaal og Engelsk Spinat. Samt
allersidst i denne Maaned alle Slags Hovedkaal, tidlig
Grønkaal, og Zipoller.
Engelsk Tærte af Spinat.
Naar Spinaten er reengjort og vasket, saa hakker
man den først smaae, og siden støder den saa fiin i en Mor¬
ter, at man kan sie den igiennem en Haardug eller liden
Sigte, og naar den er igiennemsiet, slaaer man 9 til 10
