Eg ud, tager Hviden af den halve Deel dertil; disse Eg
slages tilforn vel med lidt Fløde, og kommes til Spinaten,
saa og noget stødt Tvebak, Sukker, Orange=Saft og lidt
Salt, hvilket alt kommes paa Spinaten, og røres af paa
Jlden, til det bliver tykt, kiøle det saa af og siden komme
det i et Under=Blad af Butter=Dey i en Tærte=Pande, kruse
Randen net af rundt om, og saaledes bage Tærten.
Borgeren i Hovedstaden.
Om en Huus-Bog.
Kiøbmænd har den nyttige Skik, som nu hos enhver af
dem er bleven til en Nødvendighed, at de ved hvert Aars
Udgang slutter deres Handels= og Regnskabs=Bøger, bereg¬
ner deres havte Jndtegter, Udgivter og udestaaende Skyld,
og saa at sige med et Øyekast overseer deres Formues san¬
de Tilstand. Denne Skik er ligeledes indført hos alle an¬
dre, som har at giøre med Casser= og Regnskabs=Sager, og
kloge og forsigtige Huusholdere, som pleyer at holde en
saa kaldet Huus=Bog, iagttager dette ligesaavelsom Kiøb¬
mændene. Saadan en Huus=Bog, hvorudi alle de Jnd¬
tegter og Udgivter, som forefalder i en Huusholdning, or¬
dentlig og nøyagtig optegnes, er unægtelig af allerstørste
Nytte, i sær naar man ved Slutningen af Aaret med
strænge og upartiske Øyne betragter de havte Udgivter, og,
naar man finder, at de alt for meget overstiger Jndtægter¬
ne, som nu omstunder er desverre alt for sædvanligt, er
betænkt paa de kraftigste Midler, ved en fornuftig Bespa¬
relse i det mindste at giøre Indtægten lige med Udgivten
igien. Jeg kiender adskillige af mine Bekiendtere, som har
det, at de omhyggelig har ført deres Huus=Bog, at takke
for deres vedvarende Velstand, og som i det mindste engang
hver Maaned nøye igiengemseer den. Jngen er herudi
mere forsigtig og omhyggelig, end en af mine Fættere, det
har sin Huus=Bog indrettet næsten som en Krønike, og da
han just ikke har mange andre Ting at bekymre sig om, saa
pleyer han ved hver Post, i sær i Udgivterne, tilligemed at
anføre allehaande Omstændigheder og Anmerkninger, hvilke
ere saa vigtige for ham, at han ikke allene selv ofte stude
rer sin Huus=Bog igiennem, men vil endog ved den rin¬
geste Anledning læse noget op deraf for enhver, som besø¬
ger ham. Da jeg for nogle Aftener siden kom til ham,
fandt jeg ham til al Uheld just siddende over dette hans
Huus=Orakel; han holdt mig fast, satte sine Briller paa,
og vilde giøre mig en Times Fornøyelse, ved at oplæse
hans Udgivter for mig for nogle Maaneder. Da jeg i en
Hast intet andet Middel saae, at undgaae hans ubehage¬
lige Bogstavering, saa bad jeg ham, at laane mig hans
Diarium hiem med mig, paa det at jeg selv kunde igien¬
nemlæse det med Betænksomhed. Hiertelig gierne Fætter!
raabte han, tag det kun med, tag det kun med sig! jeg vil
ingen ærlig Mand være, (og herpaa slog han sig paa
sin Mave) om han ey skal lære mere deraf, end af alle
hans Romgner og Reyse=Beskrivelser. Tog han et Møn¬
ster deraf, det siger jeg ham, og lær saa, ligesom jeg, først
ti Gange at vende hans Penge omkring, førend han giver
dem ud. Den gode Mand udøste endda en Mængde for¬
skiellige saadanne Moraler, og da jeg gik bort, leverede han
mig sin Huus=Bog med megen Velvillighed, og besvor
mig, at jeg ret skulde læse den igiennem og sige ham min
Mening derom. Dette sidste Opdrag nødte mig til, ved
min Hiemkomst, i det mindste at kaste nogle Øyekast i dette
hans kiere Dag=Register, paa det at jeg ikke gandske og al¬
deles skulde være fremmet derudi, i Fald han, som jeg gand¬
ske vist maatte formode, maaskee skulde spørge mig om et
og andet. Jeg bladede altsaa om, og fandt virkelig saa
meget eget derudi, at jeg ikke kan bare mig, at meddele Læ¬
serne et af de Steder, hvorved han har været meget gavmil¬
dere med sine Anmerkninger, end ellers:
Torsdagen, den 19 November 1767.
Koldt Veyr, var i Havnen og kiøbte en
Favn Brænde, som kostede mig, førend
jeg fik den savet og hugget, i alt - 6 Rdr. 1 Mk=s.
Det var saadan Kuld, at mine Ører bleve
saa røde, som et Par Krabbe=Kløer. Min
Kone kunde ikke meere lide min runde Pa¬
ryk, som hun kaldte en forbandet Feye¬
Kost, og havde for et Par Dage siden snak¬
ket mig en Pung=Paryk paa, som giver
mig stakkels ærbare Mand en meget skal¬
det og slikket Anseelse. Paa Veyen gil
jeg ind paa Apotheket og tog mig en Slurk
88.
Bittert for Maven a
NB. J Hiørne Kielderen, hvor jeg pleyer at
søge, drak en Pægel Morgen=Viin med
9s.
Kringler og Ost til a - -
Sad noget længe og hørte paa en Sladder¬
hank, som vidste saa meget Nyt, at jeg
maatte drikke nok en Pægel 4
Kom hiem, og erindrede ikke, at det var min
Kones Navne=Dag; thi hun heder Elisa¬
beth. Om Middagen fik vi foruden de
almindelige Retter, en Tærte paa Bordet,
hvorfor jeg siden maatte rykke ud med 1 Rdr. - -
Klokken elleve kom Giertrud Sælge=Kone.
Hun gratulerede min Kone til Navne¬
Dagen, og trakte en Peltz frem under hen¬
des Kaabe, som var foeret og garneret med,
Hermelin. Min Kone giorde strax et Par
store Øyne, faldt mig om Halsen, og raab¬
te gandske henrykt: Ak lille Mand! see en¬
gang! Ja Madam, begyndte Giertrud,
det er ret noget for hende; hun kan faae
den for Røverkiøb, og hun seer, at den er
endnu ligesaa nye, som om den først var
syet i Dag. (Jeg blev angest og bange,
saa jeg svedte, og jeg troer rigtig, at det
var aftalt imellem dem.) Hvad skal den
