koste, spurgte min Kone med den sødeste
Stemme af Verden - En Bagatel, heed
det Tredive Rigsdaler! - Tredive Rigs¬
daler! raabte jeg forbauset. J min
lille Mand! sagde min Kone, det er jo in¬
gen Penge for saadan en Peltz - og see
engang, hvor nydelig! Jeg er vis paa,
at Du forærer mig denne Peltz paa min
Navne=Dag - ikke sandt, min lille Mand!
Hvad, raabte jeg, Kone, hvor skal Penge¬
ne komme fra - Men jeg blev omfavnet,
jeg blev klappet og kysset, og Sælge=Ko¬
nen stod min Kone bi - Med et Ord,
jeg arme stakkels Mavd maatte gaae til
Chatoulle, og tælle Sælge=Konen Pengene
til. Med Suk skriver jeg da her: For
en Peltz til min Kone
30 Rdr. - -
Jeg arme Mand, jeg vil endnu længe med
Suk og Græmmelse læse dette. Min Ko¬
ne vilde strax prøve den nye Peltz; og jeg
maatte lade hente en Hyre=Vogn, og giøre
en Lyst=Reyse med hende uden for Porten,
hvor vi drak Caffee; det kostede mig - 1 Rdr 3 Mk.
J en eneste Dag altsaa udgivet
Lad mig nu see - -- 38 Rdr. 5 Mk.  s.
Af saadanne mærkværdige Anecdoter forekomme man¬
ge i min kiere Hr. Fætters Huusbog, hvormed jeg ikke
længer vil opholde Læseren, omendskiønt de meget ofte be¬
vægede mig til Latter. Ved Aarets Slutning stod
følgende:
Overstiger altsaa Udgivten i dette Aar Jndtægten
55 Rdlr. 1 Mk. 9 s. Som er den første gang, at sligt er
skeet, fra den Tid jeg begyndte at holde Huusbog! Den
forbandede Peltz!
Ved Nye Aars Begyndelse 1768. var følgende skre¬
vet foran, som et Slags Fortale: Da jeg i afvigte Aar
har udgivet 55 Rdlr. 1 Mk. 9 s. mere, end jeg har ind¬
taget: saa har jeg besluttet, paa en eller anden Maade at
spare saa meget igien i dette Aar, i særdeleshed siden det
endda som et Skud=Aar har en Dag flere, end andre Aar,
og en eneste Dag kan med min ødsele Kone komme mig
meget dyrt at staae! Gid der kun i dette Aar ingen nye
Hoved=Prydelser, eller andre saadanne Franske Daarlighe¬
der maatte komme i Moden! Min ugudelige Kone taler
allerede om en nyemodens Muffe.
Efter got og sundt Overleg har jeg befluttet:
1) At venne mig af med Snuustobak, iblant den
saa kaldede Hannoverske, som er lettest i Prisen, skal saa
desuden være stødt Glas. Derved kan jeg spare om Aa¬
ret 4 Rdlr.
2) Jeg vil ikke mere hver Dag, men ikkun to gange
om Ugen gaae paa Viinkielderen, og ligeledes ikkun sielden
besøge Apotheket om Morgenen. Derved kan jeg spare for
Viin og bitter Draaber, gandske vist over 25 Rdlr.
3) Naar vi traeterer vore Paarørende, skal de slet
ikke faae meere, end tre gode Retter om Aftenen, min Ko¬
ne maae anstille sig ligesom hun vil; og til den forestaaende
Barnedaab kiøber jeg slet ingen Burgunder eller Cham¬
pugner Viin, men ikkun god rød og hvid Fransk Viin.
Derved sparer jeg i det mindste 20 Rdlr. Jeg haaber
altsaa, at jeg i Aar skal for det meste indhente den Gield
som jeg er sat i forleden Aar og faae mit Tab oprettet!
Den forbandede Peltz! &c.
Maaskee nogle af mine Læsere finder det ikke saa uef¬
fent, at man, ligesom min Hr. Fætter, ved hvert Nye Aars
Begyndelse giør endda nogle Øyekast ind i det Forbigangne,
og anstiller en streng og upartisk Overveyelse, hvorledes
man paa den sikkerste og letteste Maade kan indbringe det
igien, som man i det forrige Aar har udgivet for meget
over den sædvanlige og visse Indtægt. Maaskee at mange
giøre det, uden at de behøver min Anmerkning; men der
findes gandske vist og mangfoldige, som ikke giøre det; og
jeg tager ikke i Betænkning at paastaae, at den Uorden, der
hersker i deres Huusvæsen, kommer for den største Deel af
det, at de forsømmer og efterlader denne lovlige Skik.
Hvor jeg finder en Huusbog, siger min Hr. Fætter, der
gaaer det gandske vist ordentlig til i Huusholdningen; men
hvor jeg derimod ikke finder den, der skiøtter jeg heller ikke
om at laane dem en Daler, uden Haandfaaet Pant. Jeg
vil gierne tilstaae, at den Umag, at optegne alle, endog de
mindste Udgivter, og siden med Opmerksomhed at overveye
dem igien, maatte forekomme mange alt for besværlig, og
andre ville maaskee ansee saadan Forretning alt for ringe
og ubetydelig; Ja, det kan meget vel være, at det i flere
end een Huusholdning gaaer saa temmelig ordentligt til
uden Huusbog; men det sikkerste Middel, at vide sine Fi¬
nanzers Tilstand, er dog altid saadant et Dagregister. Det
var visselig at øuske, at det Embede med Opskrivningen
ikke altid skulde falde paa Manden, som ofte er overvældet
med saa mange andre Forretninger, at han endog næsten
umuelig kan have den Tid tilovers, som udfordres til dette
Arbeyde. Hvilken stor Lettelse og Tilhielp skulde det alt¬
saa ikke være for en Mand i saadanne Tilfælde, naar hans
Kone kunde aftage ham dette Embedes Byrde, og føre det
med samme Troskab og Nøyagtighed som han selv. Jeg
vilde derfor ønske, at den ædle Regnekunst, i det mindste
de 4 Speries deraf, maatte i Besynderlighed læres af vo¬
re Fruentimmer. For mig er det altid en Fornøyelse, naar
jeg seer nogle artige smaa Jomfruer at komme fra Skrive¬
og Regne=Skolen, og naar jeg skulde gifte mig igien, vilde
jeg ikke saa meget spørge: taler hun Fransk, spiller hun
paa Claveer, kan hun sye Hvidsøm, stikke op &c. men jeg
vilde gandske i Stilhed erkyndige mig om: kan hun ogsaa
regne?
Der findes imidlertid adskillige, ellers indsigtsfulde
Personer, som med Flid ikke ville vide deres Oeconomies
Tilstand, som bliver bange for hver Rad Tal, og ved det,
at de skiuler deres Gield for sig selv, og tænker ikke paa at
betale samme, saa troer de, at de virkelig allerede har be¬
