talt dem. Hvor høylig er saadan Tilstand at beklage! Den
er just ligesom en farlig Sygs Tilstand, som ikke vil vide
af at han er syg, og ingen Midler vil bruge derimod. Jeg
har desverre ligeledes hørt til den Classe, hvorudi saadanne
Fiender af den kiere Regnekunst staaer; men min Fætrer
har omvendt mig. Jeg har nu fast besluttet, at bedre
mig, og jeg har allerede ladet mig en dygtig stor Foliant
indbinde i Pergaments Bind, paa hvilken jeg har skrevet
med store Fraktur Bogstaver: Huus=Bog. Begyndt
Aar 1768.
Samleren.
Noget om det smukke Kiøn hos Romerne.
e gamle Romere havde saa megen Agtelse og Respect for
det smukke Kiøn, at de forbød at nævne noget uanstændigt
Ord i dets Nærværelse, og saa tit de mødte noget Fruen¬
timmer paa Gaderne, lode de hende den høyre Side; selv
Øvrigheds Personer i Agt toge denne Opmærksomhed. Vel¬
anstændighed laae dem saa meget om Hiertet, at en Fader
aldrig kyste sin Kone i sin Datters Nærværelse; vel havde
de nærmeste Slægtninger lov til at give deres Paarørende
af det andet Kiøn et Kys paa Munden, men det var allene
for at skiønne om de lugtede af Viin, da det ikke var dem
tilladt at drikke den. Naar de lode sig see i Byen, bare
de gemeenlig hvide Klæder, siden efter udvaldte de hvilken
Farve dem meest behagede. J Førstningen gik de ikke ud,
med mindre de havde deres Ansigt tildekket med et Floer,
men det varede ikke længe, førend denne Mode, som Dyden
havde tilsagt, forsvandt tillige med de reene Sæder. De
bleve bestandigen geleidede af deres Piger; strax efter de 12
Keyseres Regiering saae man Gildinger at indtage Pigernes
Plads. Saa længe Romerne levede simpel, arbeydsom og
ædrueligen, beskæftigede Konerne sig efter Mændenes Exem¬
pel med huslige Forretninger, som de deelede imellem sig
og deres Slaver, og vare meere omhygelige at skaffe sig en
Anseelse ved dydige Gierninger, end med en prunkende
Stads; saa snart gav ikke Rigdom den Leylighed at smage
Livets Magelighed, førend de kastede al Omsorg for Huus¬
væsenet paa deres Friegivne, og havde ingen anden Bekym¬
ring end at behage: en Bekymring som deres Oldemødre,
der bleve i deres Huuse og beskæftigede sig med nyttige Sys¬
ler, ikke kiendte. Den Tid blev den Mode at udsøge Am¬
mer for sine Børn blant Slavinder og Friegivne, almin¬
delig; deres Skiønhed blev en Afgud, og denne undertrykte
en Moders Kierlighed. Endelig anvendte de alt, hvad
Konsten kunde frembringe, for at synes smukke, og at er¬
statte det, som Naturen kunde have nægtet dem. Smin¬
ken blev ikke forglemt, og al den Stads, som Lediggang og
Overflod kunde optænke, man konstlede paa Vellysten, for at
vise, hvor meget man gjorde af et smukt Ansigt og en skier
Hud. Kan det være nok at anføre hvad Dion fortæller om
Poppæa, som først var Keyser Nerous Maitresse, og siden blev
hans Hustru: heele Flokke af Eselinder maatte følge hende
paa alle hendes Reyser, at hun kunde have Melk nok til at ba¬
de sig i, og saaledes vedligeholde hendes Huds Hvidhed og
Finhed. De Romerske Damer vare saa omhyggelige i
denne Post, at de, for at beholde en frisk og reen Teint be¬
dækkede deres Ansigt med en dertil indrettet Dey, ligesom
med en Maske; ofte toge de og deres Tilflugt til Bleeg¬
hvidt. For deres Tænder bare de liden Omsorg; thi den
Konst at indsette fremmede Tænder i de manglendes Sted,
var allerede meget almindelig, saavel som at giøre velteg¬
nede og smukke malede Øyenbryne. De Tiders Skriben¬
tere underrette os, med hvilken Opmærksomhed de raad¬
førte sig med deres Speyle, naar de pyntede deres Hoveder,
og det er meget sandsynlig, at de tilbragte fuld saa megen
Tid ved deres Nat=Borde, som vore Tiders Smukke; dog
det var hos dem en Religions Pligt at offre til Venus og
til Gracierne. De krøllede og opsatte deres Haar paa for¬
skiellige Maader: Enten bedækkede de det med et Næt, eller
de indviklede det i en Art af Punge, som de fæstede om¬
kring Hovedet, eller de opbandt det bag til i en Knude, eller
de indknyttede og indflettede det med Baand; de havde me¬
gen Umage med at toe deres Haar, for at giøre det reent og
glindsende, og dertil brugte de de rareste og best lugtende
Essentzer. Perler og Edelsteene udgiorde en Deel af deres
Stads; man saae dem i deres Øren, paa Hovedet, Hals
og Arme; tit indsnoede de deres Haar i en Guld=Kiæde.
Deres Hals og Armbaand vare ey allene af Perler, men
endog af kostbare Steene, og til en vis Tid var man saa
forhipped paa Forandring af Armbaand, at man fandt for
3 Milioner efter Collia Paulina, som Agrippine lod dræbe,
fordi hun havde været hendes Medbeylerske til Keyser
Claudius.
Om Musikens Historie.
Musiken er meget gammel. Hvad enten Bølgernes
Brusen, Vindenes Susen, den Allarm, som Luften giør
i hule Legemer, eller Fuglenes Sang har givet Menneskene
Anledning til denne Kunst, er uvist. Ægyptierne har
været Grækernes Læremestere i Musiken. Musikens Histo¬
rie hos adskillige gamle og nye Folkeslag, samt denne Kun¬
stes Theorie og moralske Brug bliver udført i følgende
Skrift: Historre generale critique & philologique de la¬
Musique dediee a M. la Duchesse de Villervi par M. de¬
Blainville. Paris 1767. Det er afdeelt i fire Deele, som
handler om Musiken hos Hebræerne, Grækerne, Romerne
og Østerlændingerne, Tyrkerne, Gallierne og Franzoserne
indtil Ludvig XIV. Tid.
