opliver ogsaa Legemet. Man lever den meste Tid paa
Landet paa en Maade, som er overeensstemmende med Na¬
turen. Hvilke Fordele for Sundheden kan altsaa ikke Ung¬
dommen have paa Landet, Man gaae engang ind i Land¬
mandens Hytter. Hvilken frisk Sundhed seer man her
hos Børnene, hvilken blomstrende Rødme paa Kinderne,
som synes at tilkiendegive et langvarigt og fra alle Syg¬
domme befriet Liv, hvilken Styrke og Fasthed i Ledemo¬
derne, og hvilken Sene=Kraft til Arbeyde i en Alder, hvil¬
ken man ikke noksom kan overvelde med kielen Pleye i Sta¬
den, Landsbyernes Ungdom synes at efterligne Fuglenes
Natur, hvilke, efterat de har faaet de første Livets Nød¬
vendigheder af dem, der har avlet dem, og kan giøre de
ringeste legemlige Bevægelser til Udflugt, strax forlader
deres Boliger, hvor de ere blevne opklækkede, flyver om
under frie Himmel og i aaben Mark, og indet stakket Tid
bliver ligesaa store som de gamle, saa at de neppe meere kan
adskilles fra dem. For at indsee Aarsagen til den merke¬
lige Forskiel imellem Ungdommen paa Landet og i Staden,
tør man ikkun ved at kiende Opdragelsen og Levemaaden.
Men endnu langt vigtigere Fordeele for Opdragelsen,
har Landlevnet ihenseende til Hiertets moralske Dannelse.
Saasnart Sielen opløfter sig af dens første Slumren, og
begynder at udvikle dens Beqvemheder: saa samler den sig,
formedelst Øynenes, Ørernes og de øvrige Sandsers Hielp,
Kundskaber og Begreber, som ere indsluttede i Fornemmel¬
ser, og hvilke, omendskiønt de endnu ligner et Tusmørke,
dog efterhaanden udbryder i nogle Straaler, der foreener
sig tilsammen til et Lys, som skinner hele Livets Tid igien¬
nem. Det er endnu ingen Overveyelser, som Sielen an¬
stiller; det er blotte Følelser og Fornemmelser, som op¬
kommer i den, da den allene bliver behersket af de første
Jndtryk, som de forekommende Ting giør paa den. Hvad
er altsaa billigere, end at de, sam enten af Naturen, eller
ved en anden Forbindelse har den Omsorg paa sig, at kom¬
me en ung Siel til Hielp i dens Aands Udviklinger, fore¬
stiller den lutter saadanne Ting og Gienstande, som frem¬
bringer intet, uden behagelige Fornemmelser, og lader alle
dem blive borte, som foraarsager Bedrøvelse eller Utaal¬
modighed? Følgen deraf skulde være Glæde, og en stille
Sielens Venlighed skulde efterhaanden blive Barnet til
Natur; og hvor frugtbare ere disse Egenskaber saavel for
Menneskets egen Lykke, som for Verden. Man dømme,
om denne Opdragelses Lov kunde nogensteds lykkeligere op¬
fyldes, end iblant Landlevnets Behageligheder.
Jo mere Fornuften og Friheden udvikler sig, og især naar
Barnet er kommen saavidt, at det kan tale reent, desto ty¬
deligere yttrer Sielens Begierlighed sig, til at samle Kund¬
skab, og det, som forhen var en dunkel Fornemmelse, be¬
gynder da at udvikle sig i klarere Begreber. Barnet bli¬
ver rørt af alle Ting, der forestiller sig for ham; over Him¬
melen, over Solen, over Stiernerne, over Dyrene og Blom¬
sterne, over Nattergalens Sang, over Rosens søde Lugt,
opvekkes det til Glædens muntreste Bevægelser; dets For¬
undring sees af Øynene og i hver Mine; det udflyder lige¬
som i uudtømmelige Spørsmaal; det vil vide om alle
Ting, og bliver ofte fortredeligt over, at det ikke kan tvinge
Sproget, og tale hastigt nok. Hvoraf kommer denne umæt¬
telige Nysgierrighed, som driver Barnets Siel? Den er af
Naturen, som man aldrig skal forlade, og unægtelig bestem¬
mer, at regiere Sielen, saa at den kan samle de vigtige og ædle
Kundskaber i Verden, som ere værdige for den, og skal be¬
fordre dens Lyksalighed. Denne Barndommens Tilstand,
ligner omtrænt den, naar en Reysende kommer i en gandske
ubekiendt Egn, hvor han seer lutter saadanne Ting, hvor¬
om han aldrig har havt noget Begreb. Hans Begierlig¬
hed driver ham fra et til andet, og hans Utaalmodighed
omskiftes til en levende Glæde, saasnart han treffer nogen,
der kan give ham en oplysende Underretning om saa mange
fremmede Ting, Ved vor Fødsel træder vi ind paa en Sku¬
plads, hvor det endnu er dunkelt for os; eller vi bliver li¬
gesom midt i Naturen indbragte i et kostbart Værelse, hvor
der ikke er noget Lys, og hvor vi sover i Mørket. J Dag¬
ningen begynder vi at see noget af det, som er om os. Vor
Nysgierrighed tiltager immer mere; vi ere urolige for at
see det, og kan af Utaalmodighed neppe bie til Solens Op¬
gang. Den begynder at skinne, og kaster sine oplysende
Straaler ind i Værelset, og opklarer alle prægtige Kost¬
barheder. Vi bliver idel Opmerksomhed; vi beseer alting
med henrykte Øyne og en umættelig Begierlighed. Men
hvilken Bekymring blander sig midt i saa mange skiønne
Tings Betragtning! Vi seer dem for os; men vi kiender
dem ikke, hverken ihenseende til Navnene eller Nytten; alt,
hvad som rører os, er ikkun den udvortes Skiønhed. Vi
ønsker os nogen, som kunde lære os at kiende disse Siel¬
denheder. Vort Ønske bliver opfyldt. Vi seer nogle Per¬
soner at komme ind i Værelset. Vi haster dem i Møde
med tusinde Spørsmaal, og har allerede giort det tiende,
førend vi har faaet Svar paa det første. Vi faaer efter¬
haanden Kundskab om det altsammen; og der udbreder sig
Lys og Fornøyelse i vor Aand. Men endnu tager vi ik¬
kun en vis afsides Andeel i de Forundringsværdige Kost¬
barheder; vi holder dem for fremmede Skatte, hvortil vi
intet Haab har. Men den, som forklarer dem for os,
siger os, at de tilhører os allesammen, og at vi derfor ere
førte ind i Værelset, for at tage dem i Befiddelse og at
bruge dem. Hvilken ubeskrivelig Glæde bemægter sig ved
denne Efterretning vort gandske Hierte! Vi føler Størrel¬
sen af vor Lykke, og spørger efter vor Velgiører, for at
kunde takke ham. Da vi hører, at alting er for os, saa
udbreder vor Nysgierrighed sig endnu videre; vi ville nøy¬
ere lære at kiende hvert Stykke, hverts besynderlige Nytte,
ville efter den Tid virkelig nyde den, og begynder allerede
at anstille Forsøg. J saadan en Tilstands Beskaffenhed
befinder et Barn sig? Hvad er billigere, end at det lærer
at kiende den Bolig, hvorudi det befinder sig, og de Tings
Nytte, som der findes? Og hvad er mere deres Pligt, som
allerede kiender og bruger Livets Ting, end at de for den
nye Ankommende i Verden forklarer det, som han har faaet
i Eye, og paa hvis rette Brug han skal grunde et lyksaligt
Liv? Naturen er her vor Veyviser; den skulle vi følge. Jn¬
tet er beklageligere, end at undertrykke denne de unge Sieles
