pler paa det Gode, og hvor har man de mindste Afholdel¬
ser fra at følge det? Jeg befrygter ikke, at man skal be¬
skylde mig for Partiskhed, om jeg her fører Ordet for Lan¬
det, og tilstaaer det et Fortrin for Staden. Jo større et
Sammenflod af Mennesker er, jo talrigere bliver Exem¬
plerne paa forkeerte Grundsætninger, uædle Tilbøyelighe¬
der og onde Gierninger. Stæderne udruger i deres Skiød
mere giftigt Utøy af Uretfærdighed, Egennytte, Ukydskhed
og Falskhed; ligesom en skadelig Luft udbreder sig fra den
ene Gade til den anden, saaledes griber Lasterne om sig,
og da de ikke finder Menneskene enkelte, men sammenpressede
i store Selskaber, saa anstikker de destomere, og foraarsa¬
ger en desto større Uorden i de menneskelige Gemytter, jo
mindre Modstand de finder i samme, og jo mere bifald og
Beskyttelse de finder af dem, som de har trakt i sit elen¬
dige Slaverie. Lasterne antager hundrede deylige Skik¬
kelser, for at behage og pirre Mennesket, der har en ligesaa
utroe Bedragerinde i sin Sandselighed. Bagtalelsen smin¬
ker sig med Vittighed; Frekhed udgiver sig for en galant
Levemaade; Efterstræbelsen sniger sig omkring i Venlig¬
hed; Bedragerie forklæder sig i Gevinstes billighed; Gier¬
righeden skiuler sig bag Sparsommelighed; Hevnen maske¬
rer sig med Retfærdighed; med et Ord, enhver Green af
Lasterne giver sig en glindsende Farve, for at skiule sin na¬
turlige Herlighed.
Jeg troer ikke, at man gandske nægter Sandheden,
af dette Stædernes Malerie. Jeg taler ikkun over Hove¬
det, hvorledes Sæderne i Stæderne pleyer at være. Jeg
elsker og ærer den menneskelige Natur, hvor jeg finder den;
og paastaaer ikkun, at Lasterne har fordervet den mere
paa et Sted end paa et andet. Man lade altsaa et Barn
blive opdraget i Staden, som ved sin fyrige Drift til Ef¬
terlignelse ikke veed hvad han skal efterligne; hvilke Exem¬
pler vil han her see for sig? Hvilke synlige Aftrykke af en
Mængde uædle Tilbøyeligheder, som besidder Menneskets
Hierte, eller hvilken formeret Blanding af Got og Ondt;
hvad skal han antage og hvad skal han efterlade? Det, som
af en bliver ham beskrevet som Dyd og Got, hører han af
en anden at kaldes Forstandens Svaghed; han begynder
at forvildes, bliver vaklende og mistroisk. Hvad er natur¬
ligere, end at han følger de Exempler, som smiggrer hans
sandselige Begierligheder, eller i det mindste paa en ulykke¬
lig Maade forener Dyd og Udyd? Man føre den unge
Fremmede i hans første Barndom ud paa Landet, eller la¬
der ham opholde sig der en god Tid af Aaret, for at give
hans Hierte en tidlig Dannelse til Dyden, og lader ham
først siden gaae ind i den større Verden, naar han er sterk
nok til at imodstaae de onde Exempler i de talrige Sam¬
menkomster.
Paa Landet unddrages et Barn fra mange Forførel¬
ser af Lasternes indtagende billeder. J Hytternes Stil¬
hed hersker her Eenfoldighed og Oprigtighed, som ey ind¬
klæder sig i forvirrede Skikkelser; Tydelig og naturlig
fremstiller Dyden sig; Sæderne, som nøyere iagttages,
ere og langt renere; Lasterne ere sielnere, og naar de frem¬
bryder, saa foragtes og beskiemmes de. Her kan den unge
Jordens Beboer i hans Forældres, Paarørendes eller Ven¬
ners lærerige Selskab ikke høre andet, end dydige Samta¬
ler, og ikke see andet end værdige Gierninger; hans Sand¬
ser bliver iktun rørte af det, som oplyser hans Jndsigter,
og som kan indprente hans Hierte Grundsætninger til et
retskaffent Væsen; og de gode Exemplers Magt ville virke
desto sterkere, jo sieldnere de ere, som staaer imod dem.
Her vil han tidlig lære at elske Dyden, og bevæbnes med
en Styrke imod de tilkommende Verdens Fristelser.
J sær er Landet en deylig Skueplads til saadanne
Personers Underviisning, som engang skal betroes en Deel
af andre Menneskers Skjebnes Forvaltning. Her kan de
betages den umenneskelige Indbildning, ligesom at de skul¬
de være af en anden Slægt end den stakkels Landmand;
her kan den vises hans uophørlige Besværligheder; og her
kan de selv see det Arbeyde, som han maae foretage, førend
han kan aftvinge Jorden vor Næring. Her kan de føres
ind i Landmandens Leer= og Halm=Hytter, for at see hans
slette Kost, hans tarvelige Klæder og hans haarde Leye, og
for at faae deres Hierter rørte til Medlidenhed imod et Folk,
som har saa lidet til overs for alt sit tunge Arbeyde. Her
kan de lære, at det allene er Forsynet, som beskikker Men¬
neskenes Stænder og Skjebner, at Fortrinnene af Ære,
Beqvemmelighed og Formue udfordrer ogsaa en større Tak¬
nemmelighed imod ham, som uddeler samme.
Men man maae ikke troe, at, naar Samleren anpriser
den første Opdragelse paa Landet, den Sædernes Artighed, som
man pleyer at give sin fornemste Boepæl i Staden, skulde lide
noget ved dette hans Forslag. Jfald det var saa, da skulde
dog det lides Tab være af mindre Betydelighed ihenseende
til den store Fordeel. Hvilket er vigtigst, enten at bringe
en ung Siels Tilbøyeligheder i den tilbørlige Orden, hvor¬
ved den faaer sin hele væsentlige Lyksalighed; eller at for¬
bedre den udvortes Opførsel, og give Mennesket den Be¬
hagelighed og det tækkelige Væsen, som er indført i den
store Verden? Og dog kan begge Fordele tillige erholdes.
Det hænger ikke af at opholde sig inden for Stadens Mure,
men af det Selskab, i hvilket man befinder sig, at vænne
sig til en artig Levemaade, og dette finder ogsaa Sted paa
Landet. Det er en ubillig Fordom, naar mange Stadens
Elskere troer, at man, ved at opholde sig paa Landet, maae
nødvendig faae en skye, eremitisk og raae grov Gemyts
Beskaffenhed og Levemaade. Dersom det skeer tilfældig¬
viis, at mange Folkes Levemaade paa Landet har noget
som i det fine Selskab opvekker et vidrigt Jndtryk, saa
maae man søge denne Feyl i saadan en Persons besynder¬
lige naturlige Beskaffenhed og i hans Opdragelses og Om¬
gangs Omstændigheder, men aldrig tilskrive den Landlev¬
net selv. Hvorledes skulde man vel kunde ved den dey¬
lige Naturs daglige Beskuelse, og ved saa mange rene For¬
nøyelsers Nydelse, antage et uvenligt Væsen og en murrisk
Grovhed? Ney, tvertimod! Gemyttets Munterhed, som
bliver befordret og vedligeholdet ved saa mange behagelige
Gienstande, udgyder sig i vort hele udvortes Væsen; Mun¬
terheden føder en behagelig Omgang; og den utvungne og
naturlige Omgang paa Landet frembringer en Slags uskyl¬
dig Frihed og ædel Oprigtighed, som har fine beundrede
indtagende Yndig eder.
