1768.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 7
Huusholdersken.
Forslag til øllets Forbedring.
D¬
a det er meget Magtpaaliggende, at have god Drik,
saa vil formodentlig følgende Forslag at faae godt
Øll ikke være ubehageligt for Licbhabere af samme Drik.
J et Anker eller Fierding godt Øll, slaaer man et eller to
Glas god hvid Fransk Viin førend Øllet endnu har sat sig,
lader det saa ligge i 24 Timer og tapper det derefter paa
Boutellier. Heraf bliver Øllet lifligt, stærk, klart og
reent, og Middelet er uskyldigt og let. Naar der bliver
saa mange Forbedringer i Henseende til Viinen angivne,
hvorfor skulle man da ikke tænke paa Øllets Forbedring,
som iblant os er en langt almindeligere Drik end Viin,
og i Almindelighed at tale, er ogsaa langt fordeelagtigere
til vor Sundhed.
Tærte af hvidt Capun Kigd.
Det hvide Kiød tager man af en stegt Capun, hakker
det gandske fiint med noget Oxe=Marv eller frisk Nyre=Fet,
og siden støder det i en Morter, til det bliver som en fiin
Dey, rører dette vel tilsammen med Sukker, reven Citron¬
Skall, Orange=Vand, Salt, og 8 til 10 Egge=Blom¬
mer. Hviden af Eggene slaaer man til en stiv Skum, og
rører det tilsidst dertil, dernæst legger man et Under=Blad
af fiint Butter=Dey i en Tærte=Pande, kruser Randen net
af rundt om, og kommer det tilsammerrørte deri, strøet
det over med Sukker, og bager det; men formedelst Oxe
Marven og Nyre=Fettet gives den Varm paa Bordet.
Engelsk Æble=Tærte.
Man laver en Form af brændt Dey, skræller saa og
skierer Æbler smaa, kommer dem i et Fad med lidt Viin,
Sukker, Kaneel og Ciron=Skal, rører det tilsammen, og lader
det et Par Timer vel trekkes ind, kommer det saa med smaae
Skiver Smør i den præparerede Dey, legger dernæst et fiint
ziirligt tyndt Laag derover, bestryger det vel og bager den saa¬
ledes: Siden laver man en ret Craim af Fløde, nem¬
lig: lidt Meel, Eg, Sukker, Citron=Skal og sød Fløde,
hvilket først røres sagte tilsammen, og dernæst røres af til
en jevn Fløde eller Craim; Naar man retter an, skier man
Tærten op, og øser Craimen deri, saa er det og got.
Tærte af stegt Kalve=Nyre.
Man tager Nyrene af en kold Kalve=Steg, skier den
samt Fettet i smaae Tærninger, siden hakker man det smaat
og kommer det i et dybt Fad eller en Cafferolle, der¬
næst Toe eller Toe og et halvt udblødt Runde=Brød
af hvilken Melken trykkes reent ud, derpaa stødes det
i en Morter, til det bliver som en Dey, dette kommes til
Kalve=Nyren, med 8 til 10 Egge=Blommer, sint reven eller
hakket Citron=Skall, Corinter, Sukker, Salt, reven Mu¬
skat, alt vel tilsammenrørt, dernæst slaaes Egge=Hviden til¬
en stiv Skum, og røres tilsidst dertil, hvornæst man
laver en Bund eller Underblad af Smørr=Dey i en
Tærte=Pande, kruser Randen net rundt om, kommer det
Tilsammenrørte deri, og bager det saaledes, i Besynder¬
lighed langsom, men der legges intet Laag af Dey over,
saa bliver Tærten ret god; Den settes varm paa Bordet.
Mandel Bagværk i Butter=Dey.
Man støder et halvt eller et Fierdingpund Mandler,
eftersom man har nødig, og naar de ere fine, kommer man
halv saa meget reven Sukker, et par Egge=Blommer og et
Stykke Smør dertil, og støder det fremdeeles i en stor
Morter til en Dey, dernæst saa ruller man en sin Butter¬
Dey noget tynd ud, og skier den i firkantede Stykker, men
ey alt for store, bestryger dem med Eg, og setter noget af
Mandlerne paa hvert Stykke, sanker saa de fiire Hiørner
sammen oven til, og klæver dem sammen, endelig settes de
i en Tærte=Pande og bages langsom til de har nok; naar
man retter an, strøer man Sukker over dem.
Hovmesteren.
Breve fra unge Personer til Nytte for
Ældre.
E¬
n Samling af Breve, som Børn og saadanne, der
først ere udgangne fra deres Børne=Aar, kan have
skrevet imellem hverandre, skulde maaskee være lærerig baa¬
de for Gamle og Unge. Man maatte tage de forskiellige
Situationer, hvorudi Børnenes Gemyt, efter deres for¬
skiellige Alder, befinder sig, saavelsom og ihenseende til deres
udvortes Tilstand og Omstændigheder. Hvad de derudi
siger, hvad de tænker, hvad de tænker utydelig, forvirret,
og forblummet, men som en opmerksom Jagttager udvik¬
ler af deres Miner og af deres Gierninger, dette skulde
være Brevenes Jndhold. Rimeligheden kan ikke blive for¬
nærmet derved, at de skrifteligen optegner det, efterdi det
skriftlige Udtryk ikkun er en Udtolkning af det Udtryk, som
