Junker Friz til Philip Bert¬
Nu har jeg allerede seet min nye Domino. O, den
vil blive smuk! Den bliver ogsaa garneret. Og derhos,
min kiere Philip, faaer jeg endda en smuk Kareth og en
ordentlig Egnipage. De havde i Fior ikkan en stor Post¬
vogn, som ikke engang var malet. Men hvad De har
skrevet mig til om Deres Papa, og alt hvad han har sagt
Dem, der kan jeg ikke finde mig udi. Det er dog saa ar¬
tigt paa Redonten. Der ere saa mange fornemme Perso¬
ner, og alle i smukke Domioer. Og det hører ikkun for¬
nemme Personer til, at komme der. Min naadige Frue
Mama har læst Deres Brev. Ja! det var ret got, hvad
Deres Papa havde sagt dem. Men fornemme Folkes
Børn maatte tidlig komme ud i den store Verden. Ja! Ja!
jeg gaaer hver Uge paa Redonten.
Philip Bert til Junker Friz.
Jeg har den Ære, min kiere Junker, i denne Vin¬
ter at invitere Dem paa en Redoute en Mignature, som
min Hovmester kalder det. Jeg fortalte min Papa i Gaar,
at de skulde faae saadan smuk Domino. Eya! du siger
det saa bedrøvet, svarede min Papa, du vilde vel ogsaa
have en? Jeg taug stille og slog Øynene ned. Nu got,
sagde min Papa, du skal have en anden Fornøyelse derfor.
Var en Redoute imellem Eder Smag ikke bedre, end en,
hvor J ikkun løber de store Folk imellem Benene? Jo
sagde jeg, men hvor holdes der da nogen for os? Jeg vil
anrette en for Eder, sagde min hierte Papa, hver Onsdag
Aften skal du samles med dine Sydskende, dine Fættere
og din Cousine Bert, og med begge de smaa artige De¬
moiseller Druner, og da skal J dandse, forstaae hvo som
fører sig got op om Ugen. J har ogsaa den Friehed, hver
at indbyde en af eders gode Venner dertil. Er du der¬
med tilfreds Philip? Jeg kyste min hierte Papas Haand,
og takkede meget derfor. Vil De komme paa vor Re¬
doute, kiere Junker? Jeg indbyder dem strax paa den
første. Beed De Deres Frue Mama ret meget derom.
Vi skulle holde os ret lystige. De kan da ogsaa dandse
med Mademoiselle Fikke; men jeg dandser først med hende
Fritz! den Ret lader jeg ikke betage mig, efterdi hun er min
Cousine. Tag De ikkun Deres Hovmester med sig; det
vil være min Papa ret kiert. Min kiere Arist vil komme
paa vor Redonte tilligemed min Papa, min Morbroder og
Hr. Druner. Men vi Smaa skulle have vor Forlystelse
gandske allene imellem os selv. De ville ikkun see, hvilken
af os der fører sig artigst op, og den skal stedse have Æren,
at aabne Ballet den næste gang igien. De maae endelig
komme! Jeg havde snart forglemt, at indbyde Dem med
til Soupe.
Jomfrue Catharina Røst til Jomfrue
Dorothea Bal.
Jeg kan ikke tage imod Din Besøgelse i Eftermiddag,
ma Chere, efterdi jeg er engageret hos Frøken von ?*
Hun lod mig i Dag Morges invitere, at komme til sig i
Eftermiddag, og Du kan let tænke, hvor bestyrtet jeg blev
over denne uforventede Ære. Men min Moder sagde
strax, det vilde ikke blive den sidste gang, at jeg blev ind¬
buden til fornemme Damer. Hun var ret glad over, at
jeg saa tidlig kom i store Selskaber, hvortil hun stedse
havde forberedet mig. Du veed, at hun seer det ikke gierne,
at jeg omgaaes, med Dig og andre Piger af vores lige.
Mig skal ret forlange, hvorledes det er at omgaaes med de
Fornemme. Jeg har den hele Formiddag pyntet mig til
min Visite, og venter med Utaalmodighed efter, at Klok¬
ken skal slaae halv fire. Du seer nu, ma Chere, at mit
Fransk, som Du saa ofte har leet ad, dog endnu kan hiel¬
pe mig noget. Thi jeg kan dog nu sledse blande noget
ind imellem, paa det at man kan see, at jeg forstaaer Fransk.
Jeg kan vel ikke komme afsted med at parlere, men det skal
med Tiden finde sig. Havde jeg bare begyndt at lære det
før, end for et Aar siden. Da havde jeg og havt mere
Lyst dertil. Men nu, da jeg efter min Confirmation just
havde lagt min Catechismus til Side, saa skulde jeg be¬
gynde igien at lære noget nyt. Det beste var, at min Mo¬
der gav mig ofte en nye Klædning for jeg skulde lære brav,
eller og Hovedtøy, eller noget deslige. Du maae lære
smukt Franzøsk sagde hun. Din Fader er rig, og bliver
hver Dag rigere; du kommer vist nok herefter i fornemme
Selskaber, og da maae du kunde tale Franzøsk. Du
maae, for at øve dig, ogsaa tale det med dine Forældre,
omendskiønt de ikke forstaaer det; thi du kan jo siden sige
det igien paa Dansk. Nu slaaer Klokken. Adieu, ma
chere, jeg maae være hos den naadige Frøken paa Point.
Du maae herefter ikke tage mig det ilde op, om jeg er saa
uden sans facon.
Jømfrue Dorothea Bal til Jomfrue
Catharina Røst.
Jeg ønsker Dig megen Lykke til Dit nye fornemme
Bekiendtskab, lille Syster! Men nu vil Du vist nok gand¬
ske sette Dine gamle Veninder til Side og ikke omgaaes
dem mere. Du har allerede temmelig seet dem over Skul¬
drene formedelst Dit Fransøsk og Dine smukke Klæder.
Men mig maae Du ikke forglemme, ellers skulde jeg græde
derover. Thi Du er ret god, dersom Din Moder ikkun
havde ladet det Fransøske være af Hovedet paa dig, og de
smukke Klæder af Din Krop. Der laae mig ret noget vig¬
tigt paa Hiertet da jeg vilde besøge Dig. Snedkermesteren
har begiert mig af mine Forældre. Jeg har hørt dem tale
derom. De ere ikke utilbøyelige for Giftermaalet. Mit
Hierte klappede saa sterkt i mit Bryst, at jeg vilde strax
løbe hen til Dig, lille Syster, for at lade dig det vide.
Men jeg lod først ved Pigen spørge, om jeg kunde faae Dig
allene i Tale. Thi Statsvister, som Du udlegger det, er
jeg ikke vant til at giøre, og allermindst hos Dig. Hvad
siger Du om den Mand? Er det ikke sandt, at det er en
flink vakker Mand? Jeg kommer ind i et fuldt Boe og
Huus, som hans Fader har efterladt ham. Og jeg giør
jo bedre deri, at jeg tager en velhavende Snedker, og heder
Moder, end at jeg lader mig titulere Madame eller Frue,
og ved alt dette fornemme Væsen intet Brød har. Med
min Huusholdning skal jeg got nok kunde være ham til
