Tieneste; thi dertil er jeg bleven anført af min Moder.
Og jeg har og merket, da jeg hørte mine Forældre tale derom,
at han vil have mig mere derfor, end for de stakkels Skil¬
linger, som han kan vente sig med mig til Medgivt.
Jomfrue Catharina Røst til Jomfrue Dorothea Bal.
Jeg er ret fortredelig; jeg har mere revet og slidt min
nye Silke=Klædning af mig, end draget den af Kroppen.
See dog engang, hvorledes det er gaaet mig. Jeg kom
til den naadige Frøken, og tænkte, der at finde et stort for¬
nemme Selskab, men hun var gandske allene. Jeg havde
ladet mig bære derhen i Porte=Chaise; derover og over mit
smukke Antog lod hun til at være spodsk. Dog var hun
ret høflig, og nødte mig til, at sette mig hos hende paa
Canapeen. Men der er dog saa noget andet i de fornem¬
me Folkes Høflighed, og giør en af os ikkun forvirret.
Frøkenen kaldte mig stedse Jomfrue Røst. Jeg tænkte
at fornemme Personer, som taler immer Fransøsk, sagde
ikke andet end Mademoiselle. Nu hvad mener Du, at
Frøkenen vilde mig? Hun havde seet af mine i Marli
syede Manskietter. Du veed, at min Moder pleyer at vise
alle Mennesker mit Arbeyde, som, uden at rose mig selv,
er saa got, som nogen kan sye det, i Særdeleshed frem¬
viser hun stedse min Syening i Marli, som nu er den høye¬
ste Mode. Denne Syning havde Frøkenen seet, og da
hun er en stor Elskerinde af dette Slags Arbeyde, saa skul¬
de jeg hielpe hende med et Par Manskietter, som hun ikke,
efter hendes Villie kunde faae færdige, og skaffe hende nye
Mønstere. Jeg giorde det saa got som jeg kunde; thi jeg
var meget fortrædelig. Frøkenen maae uden Tvivl have
kundet merke det; thi det er ligesom de fornemme Folk kun¬
de igiennemsee os. Hun spurgte, om jeg ikke befandt mig
vel; og var stedse meget artig, hvormed hun ikkun giorde
det verre. Siden kom endda en anden Frøken, som talede
Fransøsk med min Frøken, men talte og saa gesvindt, at
jeg ikke kunde forstaae det. De loe, jeg ved ikke, om de
loe af mig. Nok, at disse Personers Latter er saa fiin og
spids, at man ikke veed, enten man er kiøbt eller solgt.
Den fremmede Frøken kaldte mig hvert Øyeblik Jomfrue
Røst, og stedse med Complimenter. Kort sagt, jeg skyndte
mig, at jeg i en Hast kunde komme bort. Min Moder
faldt meget i Forundring at jeg kom saa snart og uden
Porteurs hiem igien. Hun var meget vred over min dum¬
me Opførsel. Thi, sagde hun, det var noget gandske sæd¬
vanligt, at Damer kom tilsammen, og medbragte deres
Haand Arbeyde.
Jeg begynder nu ogsaa at troe det, kiere Docthe,
som Du saa ofte har sagt mig, at det klæder ikke got, at
ville ophøye sig over sin Stand. De Fornemme leer os
dog ikkun ud, Jeg vil altsaa følge dit Exempel, og snart
ogsaa opsøge mig en Mand efter min Stand; thi efter en
fornemme Mand maatte jeg maaskee vente alt for længe,
og om jeg endogsaa fik en, saa duede han maaskee ikke me¬
get. Snedkeren er en ret artig Mand, hos hvem Du
gandske vist kommer til at leve veget got.
Jomfruens Fætter.
Om Coefere=Kunsten i Paris.
Dette er en meget rar Artikel i vort Blad. Hrele Gros
i Paris, den vidtberømte Damernes Haarskierer, har til¬
endebragt sit nye Verk om den Kunst at Coeffere de Fran¬
ske Damer, og udgivet samme i Trykken formeret og for¬
bedret med en ort Afhandling, hvorledes man kan got be¬
vare sit eget Haar og holde samme i Stand, samt adskilli¬
ge Planer over Haarets Breede, som maae iagttages ved
alle Slags Coeffures, samt en Anviisning, hvorledes man
skal Coeffere forloret Haar. Denne Bog indeholder 38
Kobberstykker, hvilke indbefatter ligesaa mange forskiellige
Arter af Coeffurer, der alle ere tegnede eftet Originalerne,
saaledes som han har accomoderet samme paa forskiellige
Hoveder med naturlige Haar. Fent og tredive ere giorte
efter en Frisur. Man Vikler kun Haaret engang op der¬
til, og ved dem allesammen er eens Snit. Denne Bog er
af en overordentlig Nytte for Damer og alle Fruentimmer,
da det efter samme falder dem meget let, at forandre deres
Frisurer, og efter disse Kobberstykkers Anviisning at sette
op snart Blomster, snart Barber, snart smaa Huer og
Sultaner paa Hovedet, og efter Behag at betiene sig af
samme ved deres Toiletter. Denne Bog naar den er indbun¬
den i Kalvskind og illumineret - er ikke dyr - koster 2
Louisdox, naar den ikkun er heftet og illumineret koster
den en. Forfatteren advarer tillige for en Bog, som man
sælger i Paris og paa Messerne under hans Navn; Figu¬
rerne derudi ere alle stukne bagvendt og slet tegnede; med
faae Ord, der er ikke en eneste Lok rigtig. Derimod skal
man iblant hans Coiffurer finde alle de forskiellige Maader,
paa hvilke man maae være Friseret ved Hoffet, i Staden,
paa Ball og paa Comoedien.
Han har havt den Ære, at overskikke sit Verk til
Dronninger og Printzesser, og det er med største bifald
imodtaget af dem, saavelsom alle Damer der har Smag.
Han har coefferet Damer paa 52 forskiellige Maader,
om alle har fundet Biefald; imidlertid har han dog un¬
dertrykt 14, som ikke har været efter hans Smag¬
Velbemelte Haarskierer le Gros friserer og accom¬
moderer Damer, som har deres eget Haar, paa 38 Maa¬
der af forskiellig Smag, saavel i Boukler som Rosetter,
og fletter Chignon a jour eller en triage, alt efter Behag.
Hvad de forlorne Haar angaaer, saa giør han samme paa
alle Slags Facons, paa det allernaturligste og efter den
høyeste Mode; endog saa at Damerne med deres egne Hæn¬
der inden 3 Timer kan coeffere sig paa 30 forskiellige
Maader.
Hans Boutiqve er ikke heller nogen Boutiqve meer,
men et Academie; og dette Academie har han inddeelt i
3 Classer, der alle ere besatte med Professorer, som giver
Underviisning efter visse Mønstere, og beriger Verden med
Coeffeurs og Coeffenser.
