umueligt; saadan en deylig Herre, ney han er gandske vist
ingen Bedrager; han har givet mig mangen Gulden, naar
han gik bort fra Jomfruen. Jmidlertid havde min Fader
selv faaet Efterretning om det altsammen, at den hidindtil
værende Greve var en vis rig Mands Søn fra §. som hav¬
de reyst bort fra sin Fader med en stor Sum Penge, havde
i A. bedraget en godhiertig Moitie for den halve Bank, og i
B. udstædet falske Vexler. Han var bleven opdaget og røbet
paa følgende Maade. En Kiøbmand fra A. som var reyst
herigiennem, havde seet og kiendt ham. Han havde meldt
det for Øvrigheden, og forlangt, at han maatte blive ar¬
reteret. Man havde ikke vildet troe Kiøbmanden, efterdi
enhver var alt for meget indtagen for den formeente Gre¬
ves Stand. Han havde derpaa brugt denne List. Han
skikkede ham et Brev under den Characters Opskrift, som
han nu førte, hvorudi han nævnte ham ved hans rette
Navn og lod ham vide, at han var opdaget, at han havde
Aarsag til i største Hast at tage Flugten, efterdi man vilde
lade arretere ham. Han forsømte ikke at følge dette Raad.
Men man havde allerede bestilt Oppassere i Giestgivergaar¬
den, og ved alle Portene givet den befaling, at man skul¬
de ikke lade ham komme ud. Da han altsaa ved hans
Flugt stadfæstede den imod ham gjorte Angivelse: saa blev
han sat fast. Denne Efterretning bragte min Fader mig,
og de bilder sig vel ind, at mange bittre Bebreydelser bleve
føyede dertil. Men jeg holdt mig selv de haardeste og
skarpeste Straffe=Prædikener. Jmidlertid blev der nu
heller intet af med Greven.
Følgerne af denne Begivenhed vare dog vigtige nok
for mig; jeg maatte høre de haanligste Spotterier, jeg
maatte lade mig befalde, at man paa min Bekostning ud¬
spredte de skammeligste Opdigtelser og saadanne Beskyldnin¬
ger, for hvilke min Samvittighed friekiendte mig, men
hvorhos den dog sagde mig, at jeg havde paadraget mig
dem ved min ubetænksomme Opførsel. Det er virkelig en
høyststrafværdig Letsindighed, at skienke sin Kierlighed, det
er den høyeste Grad af Venskab og Tillid, til et Menneske,
om hvis Stand og Character man er saa lidet underrettet.
Thi jeg maae tilstaae, at dersom jeg havde brugt Forsigtig¬
hed nok, saa havde jeg betimelig havt Leylighed til, at
fatte en grundig Mistanke. Men jeg troede, hvad mit
Hierte ønskede. Hans smukke Ansigt var mig et Beviis,
paa hans fornemme Fødsel, og min Kierlighed til ham ta¬
lede for hans Redelighed. Jeg har ofte hørt det som en
stor Maxime af Fruentimmer: Den, som jeg elsker, kan
ikke være nogen Bedrager; mit Hierte siger god der¬
for. Men det Hierte, det er her en meget usikker Borgen.
For at giøre mine Omstændigheder og min Tilstand,
fuldkommen elendig, saa maatte min Fader legge sig til at
døe et par Maaneder derefter. Saa mange Prøvelser paa
engang virkede den heldige Beslutning i mig, at opgive al
Paastand paa videre Erobringer, af en Gudinde at blive et
fornuftigt Fruentimmer, at forbande al Forfængelighed ud
fra mit Hierte, som havde været Kilden til al min hidind¬
til havte Fortred, at antage en rigtig Tænkemaade og saa¬
danne Grundsætninger, som kunde sette mig i Stand til¬
at imodstaae Lidenskaberne, og at bevæbne mig imod de
Svagheder, hvortil de forfører.
For dette Forsæt var et Opholdssted paa et Landgods
meget fordeelagtigt, hvorhen en ædelmodig Venindes God¬
hed indbød mig, og denne Fordeelagtighed vilde forøges
ved denne elskværdige Persons Omgang. Det var en Enke
paa 28 Aar, som var opdragen i min Fødebye. Hun havde
ved hendes Dyd forhvervet sig en anseeligog bemidlet Mands
Høyagtelse, hvilken havde ægtet hende, og efter eet Aars Æg¬
teskab indsat hende til Arving af hans hele Formue. Hun
erindrede sig nogle Høfligheder, som forhen vare blevne hende
beviiste i vort Huus, og den Omgang, som vi havde havt
med hinanden, da hun fik Efterretning om min bedrøvelige
Tilstand, hun nødte mig ved de forbindtligste Jndbydelser at
begive mig til hende. J denne fortreffelige Venindes Selskab
lærte jeg, at giøre en Sammenligning imellem den For¬
nøyelse, som faaes af Forfængelighedernes Pragt og Glim¬
ren, og imellem den, som faaes af at være vel tilfreds med
sig selv, og at vide, man er dydig, og jeg saae, hvor meget
det sidste burde foretrekkes det første. Hiin fortumler, for¬
løyer og efterlader sig Ekkelhed eller Anger. Denne er
bestandig, uudtømmelig, immer nye, lader intet være tomt,
og opvekker ingen Kiedsommelighed. Vi fordreve vor Tid
med at læse gode Bøger, med Spadseregange og med at
udøve nyttige og veldædige Handeler, og den Rolighed og
Sindsfornøyelse, som jeg nød ved denne Levemaade, lød
ingen Længsel efter Baller og Assembleer opkomme i mig.
Ak at denne lykkelige Tidspunkt havde aldrig ophørt!
Men Forandringerne, som for den største Deel ikke afhængte
af min Magt, gave min Tilstand snart en gandske anden
Vending. Jeg har vel fortalt Dem de fleste, men endnu
ikke de vigtigste Begivenheder af mit Liv, endnu ikke de
som havde den nærmeste Jndflydelse paa den Beslutning,
hvortil De for at faae Grunden at vide, har forlangt denne
Fortælling af mig.
Den Gang, da den allerdaarligste af mine Lidenska¬
ber, da Kierlighed til den formeente Greve endnu beher¬
skede mig, døde Antenors Kone, hvilken jeg har bekiendt
for Dem, var min første Kiereste. Jeg var da alt for beha¬
geligt sysselsat, men strax derpaa alt for meget bestyrtet ved
de bedrøvelige Tilfælde, at dette Forfald havde kundet giøre
mig synderlig opmærksom. Og det, som den Gang havde til¬
draget sig med mig, var ikke heller af den Beskaffenhed, at det
havde kundet virke en Tilbøyelighed hos Antenor til en Person,
som vel engang havde været bestemt til hans Brud, men al¬
drig havde været hans Elskelige. Da jeg endelig kom ud paa
Landgodset, havde jeg den allermindste Aarsag til, at lade
Ønsker om nogen Forandring opkomme hos mig. Jmid¬
lertid fandtes der snart Folk, som faldt paa den Formod¬
ning, at Antenor maaskee nu vilde udvælge mig til sin
Kone, og gotgiøre den Fornærmelse igien, som han forhen
havde viist imod mig ved Foragt af ham; de lode det til¬
deels ikke blive derved, men giorde ham vel endogsaa selv
dette Forslag. Jeg veed ikke, hvad dette har gjort for en
Virkning hos ham, men saa meget veed jeg, at de giorde
sig slet ikke behagelige for mig, som forlangte af mig, at
