des Broder. Og kort derefter vare begge to selv tilstæde,
begge friede til mig, og der blev dog intet af med no¬
gen af dem. Dette maae jeg forklare for dem.
Efterat Antenor i hans Brev havde gjort sig selv de
haardeste Bebreydelser, fordi han saa længe havde givet en
for mig fornærmelig Mislanke Gehør, aabenbarede han
mig Aarsagen til hans hidindtil viiste Opførsel. Et Fru¬
entimmer, som syntes at være min Veninde, indbildte
ham paa en listig og skielmsk Maade, at jeg ikkun havde i
Sinde at brive Spot med hans Kierlighed, for at hævne
mig over hans forrige Opførsel imod mig; jeg søgte ikkun
at bringe det saavidt, at Verden skulde see ham liggende
for mine Fødder, og da vilde jeg med Spot og Foragt
afpise ham. Dette Forset havde jeg aabenbaret for hende,
og tillige tilstaaet, at jeg var forlovet med Damis. Denne
Efterretning havde i Førstningen bragt ham paa adskillige
fortvivlende Anslag, men endelig havde han slagct i sig
selv, og da han havde erfaret Damis og Climenes Kier¬
lighed, saa og ellers indseet min falske Venindes onde Hen¬
sigter: saa var hans Forlangende, snart at blive lykkelig
ved mig, ikkun saa meget desto større, saafremt jeg ikkun
vilde forlade ham denne nye Førseelse.
Havde Antenors Brev sat mig i Forundring: saa
giorde Damis Brev det endnu mere. Han aabenbarede
mig ikke allene det, som Selinde havde giort uden mit Fø¬
revidende, men Brevet indeholdt endog en Kierligheds Er¬
klaring og Frierie, forfattet i en saa usædvanlig Tone, at
jeg ikke vidste, hvad jeg skulde tænke derom. En Lovtale
øver Climene, - over den Utroe - som han dog allige¬
vel endnu ærede - som han aldrig kunde forglemme -
som han ævig vilde elske - som retfærdiggiorte hans
Smerte. hans stille Smerte - kort, hans elskelige, hans
tilbedne og hans utroe Climene havde befalet ham af gifte
sig, og da han intet Fruentimmer kiendte, som han, næst
Climene, skatterede høyere end mig: saa bad han mig, at
antage ham til Ven og til Mand.
Saa besynderlig som denne Erklæring var, saa giorde
dog deels det redelige Hierte, som aabenbarede sig derudi,
deels Erindringen om Antenors letsindige Character, hvor¬
paa hen havde aflagt en nye Prøve, saa sterkt et Jndtryk
paa mig, at jeg virkelig blev ubesluttet, om jeg skulde ud¬
rælge en af disse to Friere, og hvilken af dem det da skul¬
de være. I denne ubesluttede og tvivlraadige Tilstand,
traf de mig begge to, og jeg kunde ikke nok tage mig i Agt,
for ikke at foraarsage Antenor Urolighed og Mistanke, for
hvem Damis Nærværelse allerede var fordægtig. Alting
var i Forvirring, den ene passede nøye paa den anden. En¬
delig opløste Damis Knuden, saasnart som han noksom
merkede Antenors Hensigter, og at jeg var ubesluttet.
Han erklærede sig, at han holdt det for den høyeste Uret,
med sin upise og uordentlige Kierlighed at staae i Veyen
for en fornuftig og uden Tvivl lykkeligere Forbindelse. Han
tilstod, at hans Frierie mere var en Følge af hans Uvillie.
eller af den Begierlighed, at bringe en længe underholdet
Lidenskab det sidste Offer, end at det var Virkning af en
overlagt Beslutning.
Altsaa var der intet mere i Veyen for Antenors
Forlangende: vor Forsyning med hverandre blev snart
giort, og en ævig Venskabs Pagt blev besluttet. Ligesom
to Krigs=Helte, der som Fændriker ved en tillidsfuld Dom
over Tienesten ere blevne uenige, siden naar de seer hinan¬
den igien som Generaler, leer ad deres Ungdoms Mod og
forsoner sig mandigen: saaledes faae Antenor og jeg hen
over de tilbagelagte Aars Daarligheder, da vi havde lært
at kiende den fornuftige Kierlighed. Jnden kort Tid skulde
den blive kronet. Men min Skjebne, som hidindtil havde
giort alle mine Anslag til intet, var ogsaa imod dette. Den
berøvede mig min Veninde; hvad større kunde den vel
berøvet mig. De maae forlade mig min Ømhed, at min
Fortælling her bliver af brudt ved mine Taare.- - Thi
der blev endnu intet af.
Huusholdersken.
En kort Have=Calender.
Om Have-Forretningen i Martii Maaned.
1.) J Blomster=Haven.
Paa denne Tid strax efter Gregorii Dag, naar Solen
skinner varm, aabner man Døre og Vinduer paa Gevext¬
Huset, for at give Vexterne frisk Luft, men imod Natten
lukker man til igien, for befrygtende Nattekuld. Nu er
det Tid paa et tillavet Mistbeed at besørge saadanne Blom¬
ster, som hvert Aar maae avles paa nye, og at faae Frøet
af Negleker, Levkøyer, Nesturtium Indicum, Balsam &c.
J tiltagende Maane omplanter man Tuberoser og set¬
ter dem i Potter.
Nu begynder Jorden at blive optøet, og altsaa flore¬
rer i denne Maaned: Primula Veris, Tazetter, adskillige
Slags tidlige Tulipaner &c.
2.) J Kiøkken=Haven.
J denne Maaned planter eller saaer man Salat,
Artiskokker, tidlige Have-Roer, Løg, Selleri og deslige i
aftagende Maaned. Videre planter man Meloner, men
paa det at Vinden ikke skal giøre dem Skade, kan man
bedekke dem med Glas. Nu begynder Asparges at skyde
op, altsaa er fornødent, at Bedene renses fra Ukrud. Man
tager Sideskuddene fra Artiskokkene, setter dem ud af Mist¬
bedet og forplanter dem. Alle Urtebede skal renses fra Ukrud,
paa det at Vexterne kan befordres. Forplanter Vinter¬
Kaalen.
3.) J Frugt=Haven.
Nu er det Tid at flytte Træer i tiltagende Maane,
og i fugtigt Veyr skrabe Mussen af Træerne. Sidst i
denne Maaned, naar det er got Veyr, er det got at ind¬
pøde imellem Træet og Barken.
